Konference om fremtidens bestyrelsesarbejde
Sparringspartnerne er en non-profit forening, der hjælper iværksættere og virksomheder med at skabe vækst og arbejdspladser. Den 26. august afholder Sparringspartnerne en konference i København med omdrejningspunktet ”fremtidens bestyrelsesarbejde”.
Bestyrelsesformand hos Sparringspartnerne, Niels Buchholst, forklarer, at konferencens sigte er at gøre deltagerne klogere på bestyrelsens rolle i danske SMV’er i en verden under hastig forandring på grund af megatrends som digitalisering og den grønne omstilling samt kriser som COVID-19.
”Markedsvilkårene har ændret sig drastisk på kort tid i de fleste brancher, og forretningsmodellen i mange danske SMV’er er udfordret. Hvis virksomhederne skal omstille sig hurtigt nok til at følge med udviklingen, er det afgørende, at de har en dynamisk og proaktiv bestyrelse. Vi kan dog se, at det langt fra er tilfældet hos mange SMV’er,” siger Niels Buchholst.
Oplæg fra to eksperter i bestyrelsesarbejde
To eksperter i bestyrelsesarbejde holder oplæg på konferencen. Mette Neville er professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder, Aarhus Universitet samt ansvarlig for bestyrelsesuddannelserne ved Aarhus BSS. Hun sætter fokus på, hvordan kompetencer og nye arbejdsformer kan være med til at sikre den højere viden og agilitet, som er nødvendig, hvis bestyrelsens strategiske arbejde skal kunne matche den hastighed med hvilken, forandringerne sker. Og det er ifølge en helt ny undersøgelse – ”Krise som digital driver i SMV-bestyrelsen” - nødvendigt.
"Digitalisering, grøn omstilling og nu også COVID-19 påvirker forretningsmodellen i mange SMV'er og undersøgelsen viser, at det har øget bestyrelsens fokus på digitalisering. Men bestyrelserne er udfordrede og formændene ønsker derfor et kompetenceløft i bestyrelsen, ligesom de ser et behov for at blive mere omstillingsparate, komme tættere på forretningen og få et tættere samarbejde med direktionen. Det er en meget positiv udvikling, men det interessante er jo så, hvordan man bedst lykkes med det. Det kræver måske nye måder at arbejde med kompetencer på og også helt nye arbejdsmetoder i bestyrelsen. Tiden med klassisk bestyrelsessammensætning og 4 årlige bestyrelsesmøder er forbi", siger Mette Neville.
Konferencens anden ekspert og oplægsholder er Mikael Staal, der er indehaver af Ledelsesværkstedet og medlem af Board Partner. Han kommer ind på, hvad der kendetegner de virksomheder, hvor bestyrelsen bidrager til udvikling og værdiskabelse. Hvilken betydning har sammensætningen af bestyrelsen dér? Og hvilke andre faktorer skal man være opmærksom på, når man etablerer en professionel bestyrelse? Han siger om SMV’ernes situation:
”Det er ikke nemt for en ledelse at etablere ny bestyrelse eller ændre i sammensætningen på den eksisterende. Ofte mangler man indsigt, overblik og overskud til at begynde på processen. Direktionen har sjældent kompetencerne til at finde, bedømme og sammensætte kandidater, så det kan virke uoverskueligt at starte projektet op. Hvad gør man for at komme godt fra start og godt i mål?”
Deltagelse på konferencen
Konferencen foregår kl. 13.00-16.00 hos Lund Elmer Sandager på adressen: Kalvebod Brygge 39, 1560 København. Læs mere om konferencen, og tilmeld dig her.
Nøgleord
Kontakter
Emil Ulrichsen
Senior kommunikationsrådgiver
Grønbech PR og Kommunikation
Tel: 22 13 05 55
Mail: emu@groenbech.com
Billeder
Information om Sparringspartnerne
Sparringspartnerne er en non-profit forening, der arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser i danske virksomheder. Det sker ved tilknytning af en erfaren erhvervsleder som sparringspartner til en virksomhed og dennes ledelse.
Sparringspartneren tilknyttes virksomheden i en længerevarende periode, hvor sparringspartneren indgår i et tæt samarbejde med virksomhedens ledelse om at skabe den ønskede udvikling i virksomheden. Sparringspartnerne er alle personer, der har dokumenteret erfaring med succesfuld vækst og udvikling af egen eller andres virksomhed.
Alle iværksættere og virksomheder, der med engagement er klar til en udvikling eller styrkelse af driften i deres virksomhed, kan komme i betragtning til en sparringspartner.
Følg pressemeddelelser fra Sparringspartnerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparringspartnerne
Grundlægger lancerer iværksætterpakke26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark har brug for, at flere vælger og får succes med et liv som selvstændig og iværksætter. Det er baggrunden for, at Sparringspartnernes grundlægger og formand, Niels Buchholst, nu etablerer et investeringsselskab, som vil uddele af sit overskud til iværksættere – i kombination med tilknytning af en erfaren sparringspartner.
Svært for iværksættere at få en erhvervskonto3.3.2022 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Abdulhakim ønskede sig noget så basalt som en erhvervskonto tilknyttet sin nystartede elektronikforretning i Sorø. Men som så mange andre små forretningsdrivende fik han afslag fra bankerne. Med hjælp fra et erhvervsnetværk lykkedes det ham til sidst at få en konto.
Mindre sjællandske virksomheder giver råd om kæmpe marked2.9.2020 14:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Du skal være sikker på, du har råd til aftalen. Du skal have tålmodighed. Og det kan være en god ide at hente juridisk bistand. Til gengæld er der sket en stor historisk og kulturel udvikling i Kina, ligesom der er sket en væsentlig professionalisering – kineserne er blevet langt mere vedholdende. Det er blot nogle af de erfaringer, som en række mindre sjællandske virksomheder har høstet på det enorme kinesiske marked, hvor de alle oplever vækstrater. Mød dem på konferencen ”Varekøb og outsourcing af produktion til Kina,” der arrangeres af Sparringspartnerne hos Dansk Erhverv i København den 28. september.