Sports Group Denmark og SPORT 24 går sammen om at hjælpe udsatte børn ind i sporten

Skolernes sommerferie lakker mod enden, et nyt skoleår står for døren, og fritidsaktiviteterne starter op igen. Mens mange snører fodboldstøvlerne, tager spejderjakken på eller finder danseskoene frem, står udsatte børn udenfor fællesskaberne. For det kan være svært at få råd til kontingenter og dyrt udstyr.
”Sport og fritidsaktiviteter er enormt vigtigt for børns trivsel, fordi det danner rammen om gode fællesskaber og stærke relationer. Det er fællesskaber, som alle børn i Danmark bør have mulighed for at blive en del af, og derfor arbejder vi for at hjælpe børn fra sårbare familier ind i fritidslivet,” siger Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors.
Næsten 50.000 børn og unge i Danmark er udsatte, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik fra 2019. Derfor har Sports Group Denmark, der designer og fremstiller sportstøj- og udstyr, og butikskæden SPORT 24 doneret en halv million til Røde Kors’ arbejde for at hjælpe udsatte børn ind i sport- og fritidsaktiviteter.
Gavekort til vigtige fællesskaber
Donationen går til gavekort på 1.000 kroner til SPORT 24’s butikker rundt i hele landet, så familierne kan købe alt fra håndboldsko og tennisketcher til yogamåtter og joggingtøj. Derfor kan SPORT 24 og Sports Group Denmark sammen med Røde Kors hjælpe 500 udsatte børnefamilier ind i fritidslivet efter ferien.
”Sports Group Denmark og vores ansatte sætter stor ære i at kunne arbejde sammen med Røde Kors omkring børn og sport. Røde Kors har et værdisæt, som ligger meget tæt på vores egen omkring samfundssind, og det at skulle hjælpe og gøre en forskel, hvor man kan. At vi så kan skabe fælles front i samarbejde med SPORT24, vores største kunde i Danmark, på dette projekt og hjælpe andre mennesker til at få det bedre, giver så meget mening for os,” siger Bjarne Jeppesen, CEO i Sports Group Denmark.
Over sommeren har SPORT 24 også støttet Røde Kors’ feriehjælpskampagne for at give sårbare børnefamilier gode oplevelser og ferieminder. Lars Elsborg, direktør i SPORT 24, ser frem til samarbejdet med Sports Group Denmark og Røde Kors om at hjælpe udsatte børn ind i sporten for at styrke deres trivsel.
”Når man som virksomhed ønsker at gøre en forskel, kan det være kompliceret og svært at finde de rigtige samarbejdspartnere. Men valget var ikke svært, da vi blev præsenteret for de tanker og ideer, der ligger bag Røde Kors’ projekt, som støtter udsatte børn og familiers muligheder for at dyrke sport og være en del af dette vigtige fællesskab. Røde Kors gør en forskel og vi er glade og stolte over at kunne bidrage,” siger Lars Elsborg.
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors lagt ned af henvendelser: Stor interesse for frivilligt arbejde fra ikke-dansktalende københavnere7.7.2025 11:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Der er kø til at blive frivillig på holdet, der bistår med driften af Røde Kors-genbrugsbutikker i Hovedstaden, hvis man er tilflytter fra et andet land og endnu ikke har lært det danske sprog
Kultur- og erhvervsprofiler samler over fire millioner kroner ind til Røde Kors5.7.2025 15:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt netværk af kultur- og erhvervspersoner har det seneste år løftet en række kreative projekter og initiativer til fordel for Røde Kors som en del af Røde Kors’ Klub 10 og Klub 100-ambassadører. Tilsammen har de indsamlet 4,1 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og ude i verden.
Stor succes: Røde Kors’ Nørklere pyntede Copenhell1.7.2025 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
250 festivalgæster donerede sammenlagt over 45.000 kroner til Røde Kors, da de gav deres battleveste en tur gennem Nørklernes systue på Copenhell.
Røde Kors byder det danske EU-formandskab velkommen: Stærk humanitær støtte til Ukraine bør være en central prioritet30.6.2025 21:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet overtages i en tid med store humanitære udfordringer – ikke mindst krigen i Ukraine, som fortsat har alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker
For børn i økonomisk trængte familier føles sommerferien uønsket lang og er præget af afsavn30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren for de fleste familier er en tid med oplevelser, rejser og samvær, står børn i økonomisk trængte familier i Danmark foran en ferie, hvor der ikke er råd til at tage på tur eller købe is. Det gør børnene triste, at de ikke har oplevelser at fortælle om, når de vender tilbage til skolen, viser en undersøgelse fra Røde Kors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum