Thise og Coop sætter ny standard for dyrevelfærd: Alle køer får mere plads

Selv om det gode dyreliv allerede indgår helt fundamentalt i det økologiske regelsæt, f.eks. når køer skal på græs i sommerhalvåret, så forbedrer alle landmænd, der leverer til Thise Mejeri, nu dyrevelfærden yderligere.
I dag er minimumskravet i økologireglerne på 6 kvadratmeter pr. ko. Thise hæver mindstekravet til 8 kvadratmeter for alle de sortbrogede køer og til 6.6 kvadratmeter for alle de noget mindre jerseykøer.
Hermed lever alle Thises mejeriprodukter op til kravene for 3 ”hjerter” i såvel Coops som i Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsmærkning. Det gælder også for de produkter, som Thise producerer under mærkerne: Irma Øko, Änglamark og 365.
”Thises landmænd er i fuld gang med omstillingsprocesserne. Vi arbejder med en bred vifte af initiativer i forhold til, klima, natur og det gode dyreliv. Vi arbejder f.eks. indenfor klimaområdet hårdt på udfasning af soja i køernes foder, og indenfor natur og dyreliv har vi eksempelvis allerede Græsmælk, Ad Libitum-mælk og Irma-jersey. Nu kommer så initiativet mht de skærpede pladskrav til alle Thisekøerne. Der er en fælles forståelse for, at der skal ske forandringer. Vi kunne selvfølgelig bare sidde med hænderne i skødet og vente på politiske indgreb og lovgivning, men sådan tænker vi ikke på Thise Mejeri. Vi vil gerne selv tage ansvar og tage action, og det er der egentligt ikke noget nyt i,” siger direktør Poul Pedersen, Thise Mejeri.
I Coop er man meget tilfredse med forbedringerne.
”Dyrevelfærd betyder mere og mere for vores kunder, og vi ønsker fortsat at være nummer 1 på ansvarlighed i dansk dagligvarehandel. Det kan kun lade sig gøre gennem samarbejde med nytænkende og innovative leverandører og samarbejdspartnere. Med disse seneste forandringer har Thise igen vist vejen til fornyelse og forbedringer,” siger food-direktør i Coop, Jan Adolfsen.
Thise Mejeri er Danmarks næststørste mejeri indenfor økologisk mælkeproduktion, ejet af dem, der producerer mælken, de 75 økologiske landmænd, der er andelshavere.
Yderligere information:
Direktør Poul Pedersen, Thise Mejeri, 20208004
Direktør Jan Adolfsen, Coop, 5159 2901
Nøgleord
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for
Coops resultat for 2024: Større fremgang end forventet24.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark leverer et EBIT-resultat før særlige poster på + 162 mio. kr. Det er en fremgang på 879 mio. kr. i forhold til 2023.
Coop fjerner skruelåget på seks millioner kartoner med yoghurt7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop fjerner igen plastlåget på kartoner – denne gang gælder det skruelåget på næsten seks millioner kartoner med yoghurt og ymer fra Coop-serien. Det giver store reduktioner i Coops plastforbrug og CO2-udledning.
Coop gør klar til at hjælpe kunder i toldkrig3.4.2025 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Hvis varer produceret i USA bliver belagt med ekstra told, vil Coop indføre en mærkning af disse varer. Men den samlede effekt på dagligvarepriserne i Danmark vil være beskeden. Samtidig går koncernen – der driver 900 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount – i gang med at finde alternativer til de amerikanske varer. Desuden kommer Coops kæder til at reducere markedsføringen af varer produceret i USA og øge markedsføringen af varer produceret i Danmark og Europa. ”Med told på varer produceret i USA kan vi lave en præcis mærkningsordning. Vi kommer til at mærke disse varer for at fortælle vores kunder, hvorfor de pludselig er blevet dyrere,” siger kategoridirektør Jeff Salter, der er den øverst ansvarlige for al indkøb i Coop. ”Som en naturlig konsekvens skruer vi ned for markedsføringen af de varer, der er produceret i USA og op for markedsføringen af danske varer. Vi ved, at varer der bliver dyrere, bliver mindre attraktive for kunderne, og derfor er det logisk for os
Coop sætter turbo på udviklingen af Irma-vareserie17.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salget af Irma-varer går godt i Coop. Faktisk så godt, at der bliver solgt næsten 20 procent flere af de 150 Irma-varer, Coop har på hylderne i dag, end dengang disse varer blev solgt i Irmas butikker. Nu vil Coop sætte yderligere skub i Irma-serien ved at introducere 100 nye kvalitetsprodukter samt øge tilgængeligheden af Irma-varerne på tværs af butikker landet over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum