Kendte danskere i fælles front for at hele en såret verden

Pandemien er først ovre, når hele verden er vaccineret. Men mens danskerne kan se lyset for enden af tunnellen i løbet af sommeren og først på efteråret, så står de fattigste lande bagerst i køen, og mange voksne – fra frontpersonale til forældre – venter stadig på at få deres stik. For mange er det fortsat uklart, hvornår de overhovedet kan begynde at drømme om en vaccine. Mens mere end hver tredje dansker er færdigvaccineret i Danmark, gælder det samme for kun mindre end 1 % af voksne i lav-og mellemindkomstlandene.
Sammen heler vi en såret verden
Et UNICEF-blåt plaster skal være med til at markere, at helingen af verden er i gang. Kendte danskere står nu sammen for at hjælpe UNICEF med at indsamle midler og finansiering til den globale vaccinealliance, COVAX. Det gør de ved at bære et blåt plaster på overarmen. Det tæller alt fra anerkendte fagpersoner som Mia Wagner, Astrid Haug og Lykke Friis til afholdte influencers som Rasmus Brohave, Anja Takacs, StineStregen, Dorte Bak, Conni Lagergren Schmidt og Veninderne. Også resten af danskerne kan få fingrene i det blå plaster. For kun 25 kroner kan danskerne hjælpe frontpersonalet i de fattigste lande: Sygeplejersker, jordemødre, læger og andet sundhedspersonale bliver vaccinerede via COVAX, så de igen kan tage kærligt hånd om de syge og de udsatte. Det er præcis den samme udfordring, som det danske frontpersonale har oplevet.
”Vi hjælper bedst alle verdens børn ved at vaccinere de voksne, som beskytter og hjælper dem i deres hverdag. Derfor har vi stor fokus på frontpersonale og lærere, så børnene igen kan blive hjulpet, hvis de er syge, og så de kan komme tilbage til skolen,” fortæller Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF.
Danskerne kan hjælpe
Danskerne kan hjælpe dem, der står bagerst i køen. Det blå plaster kan købes hos shop.unicef.dk til 46 kroner. Ligeledes kan danskerne donere direkte til indsatsen – via UNICEFs hjemmeside: UNICEF.dk/plaster.
Mød kampagnen i hele DK
Danskerne kan møde kampagnen online, på sociale medier og i TV. I løbet af sommeren kan og har danskerne også kunnet spotte det blå plaster på armen af kendte danskere samt kendte seværdigheder i hele Danmark – for eksempel Thomas Dambos kæmpe trætrolde, skulpturer og gavlmalerier i København, Dragør, Holbæk, Haderslev, Lemvig, Esbjerg, Aarhus, Sæby og Odense.
For at se denne video fra www.unicef.dk, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Kampagneside
Nøgleord
Kontakter
Kristina Rasmussen Cook, Kampagnechef hos UNICEF Danmark, KRCook@unicef.dk & +45 30 63 19 39
Billeder










Links
Information om UNICEF Danmark
Se desuden Instagram-opslag fra kendte danskere, her er et mindre udvalg, flere kan fremsendes:
- Oh Land: https://www.instagram.com/p/CPGv2A6pEqm/
- Lykke Friis: https://www.instagram.com/p/CPVu6d3hlNC/
- Ida Auken: https://www.instagram.com/p/CPviSmGBiNx/
- Cecilie Beck: https://www.instagram.com/p/CRgntbln5RU/
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Nu ruller Rettighedsstafetten: Skolebørn i hele landet arbejder med rettigheder15.9.2025 06:43:29 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter kampagnen ’Rettighedsstafetten’ fokus på børns rettigheder med undervisning, spil og events over hele Danmark. Stafetten følges af DR Ultra lige indtil afslutningen på Christiansborg.
Tusinder af børn uden tag over hovedet – UNICEF har brug for 140 millioner kroner i Afghanistan10.9.2025 13:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Hundredtusinder kæmper for at overleve – UNICEF bringer livsvigtig hjælp til 400.000 mennesker, heraf over 212.000 børn, i Afghanistans jordskælvsramte provinser.
Fedme er mere udbredt end underernæring blandt skolebørn og unge globalt10.9.2025 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert femte barn i verden lever med overvægt eller fedme. Massiv markedsføring af ultraforarbejdede fødevarer får en del af skylden. Der er brug for lovgivning for at stoppe udviklingen.
Hungersnød bekræftet for første gang i Gaza22.8.2025 12:26:01 CEST | Pressemeddelelse
Hungersnød er nu bekræftet i Gaza By. Det er første gang, at der bekræftes hungersnød i Gaza. Sammen med andre FN-organisationer gentager UNICEF opfordringen om øjeblikkelig våbenhvile og uhindret humanitær adgang for at bremse dødsfald som følge af sult og underernæring.
UNICEF og WFP advarer: Alvorlig risiko for hungersnød i Gaza29.7.2025 14:03:34 CEST | Pressemeddelelse
Gaza er i akut fare for hungersnød, da mængden af fødevarer er på det laveste niveau siden konfliktens begyndelse. Det fremgår af de nyeste data fra IPC (Integrated Food Security Phase Classification), et globalt samarbejde, der overvåger fødevaresikkerheden i hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum