Ingen regn og vandtønden er tom – Haveselskabets gode råd om vanding i sommervarmen
16.7.2021 19:00:00 CEST | Haveselskabet | Pressemeddelelse

Prioriter din vanding
Som det første skal du vande det, der ikke kan undvære vand, forklarer Louise Møller, havefaglig rådgiver i Haveselskabet.
Det gælder krukkerne på terrassen og planterne i drivhuset, hvor temperaturen er høj.
– Køkkenhaven behøver også vand, for planterne går simpelthen i stå, hvis der ikke er noget vand, og så kommer der ikke noget særlig højt udbytte, siger Louise Møller.
Overvej at dække jord med halm eller græsafklip, da det beskytter jorden mod fordampning. Træer, buske og stauder, der ikke udviser tydelige tegn på udtørring, kan man til gengæld sagtens styre uden om med vandkanden.
– Græsplænen skal man aldrig vande. Heller ikke selv om den er fuldstændigt afsveden. For græsset er ikke dødt, det er bare gået i dvale og skal nok komme igen, så snart vi får regn, siger hun.
Planterne får mest glæde af vandet, hvis der vandes først eller sidst på dagen, hvor fordampningen er mindst.
Tænk over havens gæster
Netop fordi det er tørt, kan man også tænke lidt på havens dyreliv, forklarer Louise Møller. Pindsvin, fugle og insekter er nemlig trængte på grund af de mange dages sol. Så det er vigtigt, at man hver dag sørger for, at fuglebadet er fyldt op. Og at man sætter nogle underskåle med vand rundt i haven, så pindsvinene også kan få lidt at drikke, siger hun.
Til gengæld bør du undlade at plante nye planter, opfordrer Louise Møller. Så hvad end du bliver fristet til at dele stauder eller tømme den lokale planteskole, så lad være – vent til august eller september og tag i stedet en lille blok, og begynd at tænke over hvad du kan flytte, og hvad du skal supplere med, når det igen bliver plantetid.
Læs evt. mere på https://haveselskabet.dk/guide-til-vanding
Fakta om Haveselskabet
Haveselskabet er en landsdækkende nonprofit-forening med over 30.000 medlemmer, der gennem lokale afdelinger og kredse i hele landet arbejder for at sprede haveviden og haveglæde og for at fremme mangfoldigheden og den bæredygtige tankegang i haverne.
Haveselskabet har siden 1901 udgivet medlemsmagasinet HAVEN og står også bag hjemmesiden Haveselskabet.dk. Haveselskabet har Haveselskabets Have på Frederiksberg, står bag det store haveshow Cph Garden, og har Haveselskabets Rådgivning, hvor medlemmer kan få gratis og uvildig ekspert rådgivning. Haveselskabets lokale afdelinger med 750 frivillige arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet. Læs mere på Haveselskabet.dk
Kontakter
Bente Yde EnertPresse- og kommunikationschef
Tlf:40 40 24 20be@haveselskabet.dkBilleder
Information om Haveselskabet
Haveselskabet er en almennyttig, non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.
Haveselskabet udgiver Danmarks bedste havemagasin "HAVEN", som vores medlemmer modtager 10 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.
Gennem Haveselskabets Rådgivning har medlemmerne gratis adgang til landets dygtigste haveeksperter.
Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.
Læs mere på https://haveselskabet.dk
Følg pressemeddelelser fra Haveselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haveselskabet
Havens Dag kickstarter årets bedste plantetid: Du må godt – og du kan godt – plante nu27.8.2026 16:06:23 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september inviterer landets havecentre og planteskoler alle til Havens Dag. Startskuddet til en plantesæson, hvor lune jorde, mere nedbør og lavere fordampning giver nye planter særdeles gode betingelser for at komme godt fra start.
Årets største havetrend: Haven som fristed i en travl verden30.7.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Haveselskabet sender en sommeropfordring til danskerne: Gå i haven 10 minutter om dagen – det kan være det lille svar på nogle af de store spørgsmål
Haveselskabets bedste råd til at gøre haven ferieklar9.7.2026 16:39:25 CEST | Pressemeddelelse
Vi ved godt, at du vil komme til at savne din have, mens du er væk – eller måske ikke? Uagtet hvilken havetype du er, får du her et par gode råd fra Haveselskabet til at passe godt på din have, mens den er ”alene hjemme” i sommerferien.
Haveselskabet anbefaler: Lad græsset blive gult25.6.2026 11:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Weekenden står på rekordvarmt vejr, og det kommer din have også til at mærke. Gult græs og blomster, der hænger med hovedet. Her er Haveselskabets bedste råd til at hjælpe haven gennem hedebølgen.
Smid gammel anbefaling på kompostbunken16.6.2026 13:09:44 CEST | Pressemeddelelse
Drop gammelt haveråd og vent med at klippe hækken, til fuglene er fløjet fra reden, lyder det fra Haveselskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


