Har du undret dig over, hvorfor Michael Kviums gavlmaleri har fået blåt plaster på?
14.7.2021 13:22:51 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Pandemien er først ovre, når hele verden får vaccinen. Vi har i Danmark prioriteret at vaccinere vores frontpersonale i sundhedsvæsnet som nogle af de første, så de trygt og effektivt har kunnet tage hånd om de syge. I lande som Indien, Nepal og Sri Lanka er frontpersonale endnu ikke vaccineret – og de ved heller ikke nødvendigvis, hvornår de kan blive det. Men for blot 25 kroner kan danskerne være med til at hele vores sårede verden.
Sammen heler vi en såret verden
Et UNICEF-blåt plaster skal være med til at markere, at helingen af verden er i gang. Med den globale vaccinationsalliance COVAX, som WHO sammen med UNICEF er én af de bærende kræfter bag, arbejdes der på højtryk for at indsamle midler til indsatsen, men der er lang vej endnu:
”Behovet for COVID-19-vacciner til frontpersonale i hele verden er stadig stort og akut – og det har alvorlige konsekvenser. Derfor arbejder vi aktivt for at vaccinere voksne i de fattigste lande, så de igen kan tage sig af børnene. Men vi kan ikke gøre det alene,” fortæller Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF.
UNICEF har derfor søsat en kampagne, hvis symbol er et blåt plaster, der skal fange danskernes opmærksomhed midt i sommer, sol og restaurantbesøg. Stærke støtter som for eksempel DSB, det danske fodboldlandshold, Mads Steffensen, Lykke Friis og mange flere kendte danskere, virksomheder og endda seværdigheder og kunstværker vil i den kommende tid bære et lyseblåt plaster, der markerer støtte til UNICEFs kampagne for COVAX.
Mød kampagnen på Sjælland
I Ahlgade i Holbæk pryder en karakteristisk figur et 12 meter højt gavlmaleriet. Maleriet er lavet af den internationalt kendte billedkunstner Michael Kvium. Nu har kunstneren, kommunen og indehaveren af gavlen (Sparekassen Sjælland-Fyn) gavmildt stillet gavlmaleriet til rådighed, for at skabe opmærksomhed om den vigtige indsats.
Holbæk Kommune har generøst hjulpet for at få initiativet til at lykkes.
Danskerne kan i løbet af sommeren desuden møde kampagnen på armen af kendte danskere samt på kendte seværdigheder og kunstværker i hele Danmark. På Sjælland kan plastret, foruden i Holbæk, opleves på tre af Thomas Dambos kæmpe trætrolde: På henholdsvis Bjarke Cirkelsten i Dragør, Kaptajn Nalle i Nordhavn i KBH og på armen af Green George på Christiania. Herudover, har også metalskulpturen ZINKGLOBAL på Nordre Toldbod og Hans Scherfigs gavlmaleri på Kapelvej fået plaster på – begge i København.
Danskerne kan hjælpe
Danskerne kan hjælpe dem, der står bagerst i køen. For 25 kroner kan danskerne støtte indsatsen og være med til at sikre, at sygeplejersker, jordemødre, læger og andet sundhedspersonale kan få deres stik og i sikkerhed blive ved med at tage kærligt hånd om de syge og udsatte i verdens fattigste lande.
De blå plastre kan købes hos shop.unicef.dk. Ligeledes kan danskerne donere direkte til indsatsen via UNICEFs hjemmeside.
FAKTABOKS
Hvad er COVAX?
En global vaccinealliance, hvis mål er at vaccinere frontpersonale over hele verden.
Hvem står bag COVAX?
Sammen med WHO er UNICEF en del af COVAX, som arbejder for en lige og retfærdig adgang til COVID-19-vacciner. UNICEF leder udrulningen af selve vaccineindsatsen i kraft af vores unikke erfaring som verdens største indkøber af vacciner og distribuering af disse.
Hvor mange vacciner har COVAX nået?
Mere end 113 millioner vacciner i 135 lande.
For at se denne video fra www.unicef.dk, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Kampagneside
Nøgleord
Kontakter
Morten Bredal, UNICEF, MBredal@unicef.dk & +45 21 48 18 83
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
For ønske om billeder af yderligere seværdigheder med blåt plaster, tøv endelig ikke med at kontakte os.
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
UNICEF: Børn dræbes fortsat i Ukraine – nødhjælpslager ødelagt i russisk angreb21.7.2026 10:45:26 CEST | Pressemeddelelse
Et russisk angreb har ødelagt et UNICEF-lager med mere end 106.000 nødhjælpsartikler, mens antallet af børn, der bliver dræbt og såret i krigen, fortsat stiger.
680.000 børn anslås at have behov for humanitær hjælp i Venezuela29.6.2026 12:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Første UNICEF-fly med nødhjælp er landet i Venezuela med medicinske forsyninger, udstyr til vand og sanitet samt telte. Flere forsyninger undervejs fra UNICEFs lager i København.
Hele Danmark skal fange hinanden på Legens Dag8.6.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. juni kl. 11.00 opfordrer UNICEF Danmark hele landet til at tage fem minutters pause og lege fangeleg. Børn og voksne kan fange deres klassekammerater, venner, kolleger, naboer eller familie, når FN's Internationale Legedag markeres over hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







