Pensionsselskaber må ikke markedsføre til kunder, som vil flytte
Finanstilsynet har undersøgt, hvordan Danica Pension håndterer kunders ønske om at overføre deres opsparing til andre selskaber. Undersøgelsen blev igangsat, fordi Finanstilsynet modtog eksempler på Danicas henvendelser til kunder, der havde ønsket at flytte deres pensionsordning væk fra selskabet.
”Kundens interesse skal altid være det tungeste lod på vægtskålen. Derfor må det afgivende selskab ikke forsøge at trække kundens beslutning i en anden retning, med mindre det sker på grund af tungvejende hensyn til kundens interesser. Et hensyn kan f.eks. være, at kunden risikerer at miste vigtige rettigheder ved at skifte. Det er ikke i kundens interesse, hvis selskabet udnytter en henvendelse til at forsøge at fastholde kunden med markedsføring, sådan som vi har set eksempler på i Danica Pensions og PensionDanmarks kundehåndtering. Her er det snarere selskabernes interesse i at beholde forvaltningen af ordningen, der vejer tungest,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersenfra Finanstilsynets Forbrugerkontor.
Kunden bør modtage balanceret information og ikke markedsføring
Finanstilsynet understreger i afgørelsen, at hvis det afgivende selskabet kontakter kunden med information om skiftet, fordi kunden risikerer at miste væsentlige rettigheder, så skal informationen også afvejes, så kunden kan træffe et oplyst valg på baggrund af informationen. Oplysninger om, at kunden risikerer at tabe væsentlige rettigheder, skal balances med oplysninger om, at kunden også risikerer at miste rettigheder, hvis kunden vælger at lade sin pensionsordning blive i det afgivende selskab
To påbud skal sikre gode produkter til kunderne
Undersøgelsen af Danica Pensions adfærd og de to påbud er en del af Finanstilsynets arbejde for en ordentlig finansiel sektor og gode finansielle produkter til forbrugerne. Finanstilsynet har i maj 2021 givet PensionDanmark lignende påbud for at forsøge at holde fast på kunder, der ønskede at skifte.
Danica Pension får påbud om at;
1. At gennemføre en pensionstagers anmodning om overførsel af sin pensionsordning uden at kontakte pensionstageren, medmindre der er risiko for, at pensionstageren ved overførslen mister væsentlige rettigheder.
2. At oplyse en pensionstager om risikoen for at miste rettigheden til tidlig
udbetalingsalder af pensionsordningen, hvis denne rettighed kan tabes ved at pensionsordningen forbliver i Danica, når Danica kontakter en pensionstager, der har anmodet om at få overført sin pensionsordning.
Fakta: God skik-reglernes betydning for overførsel af pensioner
Finanstilsynet udtaler, at de generelle god skik-regler for finansielle virksomheder har følgende betydning for pensionsselskaber:
- Forpligtelsen til at rådgive kunder, der ønsker at flytte deres pensionsordning, ligger hos det selskab, som modtager kunden.
- Selskabets praksis og information må ikke sigte efter at påvirke kundens adfærd, så kunden træffer et valg, kunden ellers ikke ville have truffet.
- Det afgivende selskab skal gennemføre kundens anmodning om at få overført sin pensionsordning uden at kontakte kunden.
- Det afgivende pensionsselskab må dog godt kontakte kunden, hvis selskabet mener, at kunden mister væsentlige rettigheder ved overførslen.
- Det afgivende selskab skal afveje informationen, så kundens risiko for at miste rettigheder ved at flytte balanceres med risikoen for at miste rettigheder ved at blive.
Nøgleord
Kontakter
Ulla Brøns PetersenKontorchef
Tlf:33558243UBP@FTNET.DKLinks
Information om Finanstilsynet
Finanstilsynet arbejder for at virksomheder og kunder kan have en berettiget tillid til det finansielle system.
Finanstilsynets hovedopgave er at føre tilsyn med de finansielle virksomheder – penge- og realkreditinstitutter, pensions- og forsikringsselskaber, investeringsforeninger, investeringsselskaber og fondsmæglere m.fl.
Følg pressemeddelelser fra Finanstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finanstilsynet
Personovervågning bør være forsikringsselskabers sidste redskab28.11.2023 09:19:34 CET | Pressemeddelelse
Finanstilsynet har undersøgt forsikringsselskabernes procedurer og praksis for personovervågning af skadelidte kunder. Konklusionen er, at de undersøgte selskaber generelt overholder reglerne i god skik og undersøgelsesbekendtgørelsen.
Kunder nægtes fortsat uretmæssigt en basal betalingskonto - Finanstilsynet undersøger bankernes praksis7.8.2023 09:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Finanstilsynet modtager stadig klager fra bankkunder, der ikke får den adgang til den basale betalingskonto, som lovgivningen sikrer dem. Finanstilsynet har tidligere indskærpet reglerne overfor bankerne, og vil nu undersøge, hvordan bankerne håndterer reglerne.
”One-size” rimer ikke på forsikrings- og pensionsprodukter13.6.2023 08:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskaberne og pensionskasserne skal sikre at deres produkter passer til definerede målgrupper. Processerne for produktudvikling skal ikke kun gælde på papiret, de skal virke i praksis. En ny undersøgelse fra Finanstilsynet viser, at branchen i praksis fortsat mangler at tage skridtet fuldt ud og rent faktisk kortlægge målgrupperne.
Fortsat udfordringer med at skifte pensionsselskab – især for de selvstændige18.11.2022 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Finanstilsynet har undersøgt, hvilke hindringer pensionskunderne møder, når de ønsker at flytte deres pensionsopsparing til et nyt selskab. Konklusionen er, at især selvstændige har svært ved at få overført deres hvilende, obligatoriske pensionsordninger til private aftaler. Og det strider mod kundens interesse og god skik.
Advarsel mod at handle værdipapirer med sig selv (wash trading)25.7.2022 08:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Finanstilsynet oplever et stigende antal sager, hvor private investorer handler værdipapirer med sig selv på markederne, og dermed begår wash trading. Finanstilsynet advarer investorer om at begå wash trades, da det er ulovligt og kan føre til fængselsstraf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum