Raslen med indgreb: Hver 3. boligkøber genovervejer køb nu

Det er tal, som ikke kun ejendomsmæglerkæden Home har ventet spændt på: Hvordan er danskernes interesse for boligkøb de kommende seks måneder efter et coronaår med vanvittigt mange handler?
Derfor er det næppe kun blandt kædens ejendomsmæglere, at den aktuelle måling blandt 2000 repræsentative danskere over 18 år vil få opmærksomhed.
Pæn interesse – men påvirket af usikkerhed
Økonomer i Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd har i flere måneder nu talt for at gribe ind overfor de store prisstigninger set i coronatiden – og særligt på boligmarkedet i og omkring København – og blandt andet anbefaler regeringen at begrænse adgange til afdragsfrie lån
- Boligmarkedet er et brandvarmt emne på allerhøjeste niveau – i regeringen og blandt landets mest indflydelsesrige økonomer. Derfor har vi spurgt danskerne, om diskussionen påvirker deres planer om boligkøb, siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home og konkluderer, at det gør den:
- Interessen for boligkøb holder sig pænt højt – med 13,9 % - hvilket er den næstbedste juli-måling i barometeret (gennemført siden 2017), og det er gennemsnitligt for alle målinger i perioden. Men køberne er nok mere usikre, end de plejer at være. Knap hver 3. køber svarer, at de overvejer at udskyde eller har sat købet på pause.
Hvis vi zoomer ind på de enkelte boligtyper, så er det tallene for lejlighedskøb, der flytter sig i det seneste barometer. Fra 5,7 % lejlighedskøbere i april til 4,6 % nu.
Interessen for villaer, rækkehuse og sommerhuse har en lille pil ned fra april – her spiller sæson også ind – og holder sig nærmest stabil på landsplan (se tabel).
Boliginteressen falder mest i Hovedstaden
Barometeret viser, at det især er i Region Hovedstaden, at diskussionen gør boligkøberne mere usikre på deres boligkøb. Hele 42 % af køberne her svarer, at de har sat eller overvejer at sætte deres boligkøb på pause.
Det er signifikant flere end i landets andre regioner, viser tallene fra YouGov. I de andre regioner er det mellem 14 % til 30 % af køberne.
Det er også i hovedstadsregionen, at temperaturen for boligkøb er skiftet. Tendensen bliver tydelig, når man zoomer ind på landsdele.
Interessen for boligkøb i København by er gået tilbage fra 22,8 % til 14,8 %.
Tilbagegangen er signifikant – og interessen er på niveau med tiden lige efter corona tilbage i april 2020. Dengang, mens usikkerheden under nedlukningen var størst, ville kun 14,4 % købe bolig, siger Michael Dalsager:
- Det er tydeligt, at der er kommet mere usikkerhed ind med den aktuelle diskussion om indgreb, og det kan nok forklare en del af den tilbagegang, der er set med færre fremvisninger og færre handler de seneste tre måneder – ud over at genåbningen og et meget stort boligsalg i mange måneder også er med til at normalisere boligmarkedet efter en hæsblæsende coronatid.
Boligsælgere holder sig tilbage
Også kommende boligsælgere er påvirket af mulige indgreb, viser målingen.
Godt hver 6. (17 %) - boligsælger med salgsplaner overvejer at vente eller har udskudt sit salg.
- Det kan virke modsat ønsket bag et indgreb. Flere boliger til salg er med til at dæmpe priserne, siger Homes talsperson
Der er også købere og sælgere, hvor et muligt indgreb har sat mere skub i planerne, i alt 7 % af køberne og 11 % af sælgerne.
---
Lejlighedsmæglere i København bekræfter lavere interesse: Køberne har andre prioriteter lige nu
I København oplever Homes ejendomsmæglere færre fremvisninger af lejligheder.
Ejendomsmægler Mogens Brask vurderer, at den vigende interesse fra køberne primært beror på genåbningen generelt, mindre hjemmearbejde, godt vejr, mange sociale arrangementer, studenterfester, EM og Tour de France osv.
- Det er alt i alt nogle hårde konkurrenter, som folk har savnet og nu prioriterer højt. Vi vil derfor nok se et voksende udbud hen over sommeren. Omvendt var udbuddet meget lavt, så jeg tænker ikke, at det er en katastrofe for markedet, at køberne får mere at vælge imellem, siger Mogens Brask, der er indehaver af Home Nørrebro og Home Nordvest
Enkelte købere er lidt usikre på et muligt indgreb i halen på udmeldingen fra Det Systemiske Risikoråd, men Mogens Brask vurderer ikke, at det er den primære udfordring for markedet lige nu.
Michael Hammerbak, indehaver af Home på Vesterbro og Christianshavn, mener, at det især er de usædvanligt mange handler tidligere på året, der nu kan ses i interessen blandt køberne.
- Vi møder ingen købere, der kommenterer på de mulige indgreb. Men vi oplever en opbremsning i salget; i særdeleshed på antallet af fremvisninger, der er faldet ganske meget, siger han.
Men det kan af gode grunde være svært for ejendomsmæglerne at vurdere betydningen af diskussionen, mener Nikolaj Møller Andersen, der er projektchef i Home Sydhavnen & Projektsalg v/ Lone Bøegh Henriksen.
- Jeg tror, det er dem, som er usikre, der bliver væk, men det kan vi af gode grunde ikke måle, lyder det fra ejendomsmægler Nikolaj Møller Andersen.
---
Landsplan – tabel - sammenligning med kvartal for tre måneder og et år siden
*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2006 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 2.-7. juli
Har du planer om at købe bolig inden for det næste halve år? |
|||
Juli 21 |
April 21 |
Juli 20 |
|
Ja (NET) |
14,0% |
14,9% |
11,8% |
Ja, hus/rækkehus |
6,0% |
6,3% |
4,6% |
Ja, lejlighed |
5,0% |
5,7% |
4,0% |
Ja, sommerhus/fritidsbolig |
3,0% |
3,1% |
2,4% |
Ja, anden type bolig |
1,0% |
1,5% |
1,8% |
Nej |
86,0% |
85,1% |
88,2% |
Totalsum |
101,0% |
101,7% |
101,1% |
Regioner – tabel
Har du planer om at købe bolig inden for det næste halve år? |
Hovedstaden |
Sjælland |
Syddanmark |
Midtjylland |
Nordjylland |
|||||
Ja (NET) |
14,7% |
12,9% |
14,0% |
13,5% |
13,2% |
|||||
Ja, hus/rækkehus |
5,7% |
7,3% |
6,1% |
6,7% |
6,4% |
|||||
Ja, lejlighed |
6,4% |
3,4% |
3,0% |
4,0% |
4,5% |
|||||
J |
||||||||||
Ja, sommerhus/fritidsbolig |
3,1% |
2,1% |
3,9% |
3,2% |
1,8% |
|||||
Ja, anden type bolig |
1,1% |
0,9% |
2,1% |
0,4% |
1,4% |
|||||
Personer i gruppen |
635 |
290 |
423 |
453 |
206 |
Kontakter
Luise Vernstrøm Rasmussen
Kommunikationskonsulent
home a/s
Søren Frichs Vej 36F, 8230 Åbyhøj
44734529
home.dk
lras@home.dk
Billeder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Boligkøbere bruger flere penge på deres nye hjem7.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning på næsten 50.000 kr. – flere bruger mellem 100.000 og 250.000 kr. Vi bygger 'rede' i usikre tider
home Boligbrief for april5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomisk usikkerhed og påsken fyldte på boligmarkedet i april - se ogsåp regionale tal
Tilbage som frontløber: home vil gentænke mæglerbranchen1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af landets store ejendomsmæglerkæder vil vokse ved at kombinere teknologi, relationer og samarbejde i ny, ambitiøs strategi
Københavns bedst sælgende mægler bor på Vesterbro25.4.2025 13:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsmæglerkæden Home sidder nu på 3 af de 4 øverste pladser med ejendomsmæglerbutikker, der sælger flest boliger i Københavns kommune
Flyttebarometer: Plads er den vigtigste grund til, at vi flytter24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pladshunger: Opsparet behov for flere kvadratmeter efter en periode med høje renter og inflation driver danskernes flytteplaner. ’Lyst til forandring’ og ønsket om en have er også udbredte årsager
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum