Sortér dit affald på farten
Kender du det: Du er på farten og har spist et æble, en sandwich og drukket en sodavand. Nu vil du gerne af med skraldet; et æbleskrog, noget plastik og en flaske. Men der er kun én skraldespand, så det hele ender samme sted. Fortvivl ikke – for nu indledes et forsøg med affaldssortering på gader og stræder.
Egedal Kommune har udviklet skraldespande, der er pæne nok til at stå fremme, og som indbyder til kildesortering. Hen over sommeren vil skraldespandene være at finde på udvalgte steder: Rådhus Allé i Ølstykke, Ølstykke Bypark og badestedet ved Buresø, så du her kan sortere i både Restaffald, Madaffald, Glas, Plast, Papir og Metal.
Dialog med erhvervsliv og borgere
De tre placeringer er valgt i samarbejde med lokale erhvervsdrivende og input fra borgere. På Rådhus Allé har repræsentanter fra butikkerne været inde over placeringen, og efter sommeren vil kommunen i dialog med dem vurdere, om placeringen virker efter hensigten.
- I stedet for at stå spredt er skraldespandene nu samlet, der hvor folk tit mødes. Samtidig er der kommet flere bænke, de erhvervsdrivende har sørget for flotte blomsterkummer, og det tilsammen giver en mere central plads på Rådhus Allé, forklarer Lars Krog, afdelingsleder på kommunens materielgård.
Super brugbare input fra borgerne
Også Ølstykke Bypark er med i forsøget, fordi der her er et godt samarbejde med borgerne:
- I Byparken prøver vi mange ting af, og vi får super mange brugbare input fra borgere, der bor ud til parken, bl.a. via app’en ’Tip Egedal’. Nu afprøver vi skraldespande med kildesortering her, og den feedback, vi får fra beboere og andre borgere, tager vi med videre, siger Lars Krog.
Badestedet ved Buresø er også valgt på baggrund af borgernes ønsker: De har via en opsat postkasse kunnet give forslag til, hvad der mere skulle ske ved badestedet, og her har et genkommende ønske været bedre mulighed for at komme af med skraldet. Nu er håbet, at de nye løsninger vil dæmme op for overfyldte spande ved badestedet.
Automatisk tømning sparer penge
Samtidig bliver alle de offentlige skraldespande digitaliseret: Skraldespande langs veje og stier får indbygget en chip, der automatisk sender besked til Materielgården, når spanden er 70% fyldt. Det effektiviserer tømningen, sparer fællesarealerne for overfyldte skraldespande, der ’spilder’ affaldet, og sammen med en ny indsamlingsbil sparer løsningen kommunen for 950.000 kr. om året.
Hvordan oplever du placeringen af de nye skraldespande?
Tip kommunen via app’en ’Tip Egedal’, eller skriv til kommunen på vej@egekom.dk
Kontakter
Sara RavnmarkKommunikationsrådgiver
Tlf:72596236sara.ravnmark@egekom.dkRasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkBilleder
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum