Esbjerg Kommune er klar til at sikre gravides trivsel på arbejdspladsen

I dag bliver 2/3 af alle gravide sygemeldt under deres graviditet og i gennemsnit har en gravid 48 sygedage. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er højt og til gene for både den gravide og arbejdsgiveren.
I et forsøg på at nedbringe sygefraværet og sikre den gravides trivsel under graviditeten, er Esbjerg Kommune derfor i samarbejde med Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, gået med i forsøgsprojektet: ’Jordemoder på arbejdspladsen’. Her bliver de gravide tilbudt at få besøg af en jordemoder på arbejdspladsen.
”Vi vægter arbejdsmiljøet i Esbjerg Kommune højt, og derfor ser vi mange muligheder i den her forsøgsordning. Vi håber selvfølgelig, at det vil betyde, at de gravide kan blive på arbejdspladsen længere tid end ellers, men også at den gravide vil opleve større trivsel under graviditeten, fortæller Birgitte Stenderup, personale- og udviklingschef i Esbjerg Kommune.
Forsøgsordningen indeholder blandt andet råd og vejledning til den gravide og arbejdspladsen med fokus på tiltag, som kan forebygge smerter og gener.
Gode erfaringer fra Norge
Projektet er baseret på erfaringer fra Norge, hvor de gravides sygefravær blev nedsat.
I første omgang er det tilmeldte virksomheder, hvis gravide ansatte får tilbudt besøg af en jordemoder på arbejdspladsen. I Esbjerg Kommune er det alle gravide, der arbejder i Teknik & Miljø og i Udviklingscenter Vest i Borger & Arbejdsmarked, der bliver tilbudt ordningen. Udviklingscenter Vest dækker over kommunens bo- og aktivitetstilbud til voksne med sociale udfordringer, fysiske og psykiske handicaps.
”Vi håber, at den her forsøgsordning kan være med til at gøre graviditeten for vores ansatte mere overskuelig, og forhåbentlig kan de blive fri for en række bekymringer i forbindelse med deres graviditet og arbejde. Vi vil selvfølgelig bare gerne have, at vores ansatte trives,” siger Lise Willer, direktør Borger & Arbejdsmarked, Esbjerg Kommune.
Forsøgsordningen løber frem til juni 2022.
FAKTA
JORDEMODER PÅ ARBEJDSPLADSEN
Formålet med forsøgsordningen er at evaluere om råd og vejledning på arbejdspladsen har en positiv effekt på den gravides arbejdsmiljø. Ligeledes vil Region Syddanmark efterfølgende vurdere om den på sigt skal indføres, som en del af det almindelige forløb for gravide.
I Esbjerg Kommune er det gravide fra Udviklingscenter Vest* i Borger & Arbejdsmarked og gravide i Teknik & Miljø forvaltningen, der tilbydes at få besøg af en jordemoder på arbejdspladsen. Mens projektet Gravide i et Skoledistrikt fortsætter i Børn & Kultur.
Forsøgsordningen udføres af Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Arbejdsmedicinsk Klinik på Sydvestjysk Sygehus og de fire fødesteder i Region Syddanmark, og det bliver finansieret af Sundhedsstyrelsen.
*Udviklingscenter Vest er den samlede betegnelse for Esbjerg Kommunes støtte, botilbud og aktivitetstilbud til voksne med sociale udfordringer, fysiske og psykiske handicaps.
Kontakter
Birgitte Stenderup, personale- og udviklingschef, tlf: 2441 4022, mail: birst@esbjerg.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg åbner kulturen op for hele verden22.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det nemmere for internationale tilflyttere, -medarbejdere og turister at tage del i nogle af Esbjergs største kulturoplevelser. Hjemmesiderne for kommunens største events findes nu også på engelsk.
2024 blev rekordår for turismen i Esbjerg Kommune22.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har turister lagt så mange penge i Esbjerg Kommune. Rekorden vækker begejstring både lokalt og på Christiansborg.
Musik, magi og sommerstemning: Sommerliv 2025 er klar20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byparken i Esbjerg bliver igen centrum for stemningsfulde sommeraftener med musik og hygge. Men Sommerliv 2025 rækker langt ud over parkens grønne plæne. Programmet bugner af gratis oplevelser som musik, cirkus og trylleri rundt i kommunens sommerland.
Invitation til pressen: Bliv akkrediteret til Esbjerg Festuge19.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du fotograf eller journalist, så er du meget velkommen til at komme og dække Esbjerg Festuge. Du kan akkreditere dig til de forskellige koncerter via hjemmesiden.
Sådan påvirker Royal Run trafikken for Ribes borgere19.5.2025 08:22:25 CEST | Pressemeddelelse
2. pinsedag samler Royal Run tusindvis af mennesker i Ribe, og for at sikre en tryg og god oplevelse for alle bliver midtbyen midlertidigt spærret for trafik. Esbjerg Kommune håber på forståelse fra byens borgere, der har mulighed for at parkere deres biler på reserverede p-pladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum