Ny Netto nummer 200 er en realitet
7.7.2021 12:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Der går ikke en uge, hvor Netto ikke åbner eller genåbner en ny butik. I løbet af de sidste år har en lang række Netto’er ændret udtryk. Med et gennemgribende løft er indretningen og udtrykket taget til et nyt niveau i forhold til de ældre Netto’er, der hastigt bliver færre og færre.
For godt et år siden rundede Netto åbning nummer 100 med det nye butikskoncept efter to års arbejde med renoveringer, flytninger og byggerier. Men nu – blot et år efter milepælen med butik nummer 100 blev nået – er konvertering nummer 200 færdig.
Det markeres torsdag d. 8. juli, hvor to Netto’er får æren af at åbne som nummer 200 i rækken på henholdsvis Frederikssundsvej 261-267 i Brønshøj og Kongevejen 32 i Blovstrød – kl. 08.00 på begge adresser.
- Det er en stor dag, hver gang vi kan byde kunderne indenfor i en ny Netto, som er blevet gennemrenoveret og forbedret. På den måde kan vi give endnu flere danskere bedre indkøbsoplevelser. Åbning nummer 200 er et vigtigt step på vejen mod vores mål om, at alle danske Netto’er står færdige med det nye koncept i 2025, siger Braw Bakir, som er salgsdirektør i Netto.
Indretningen i de nye Netto’er gør det lettere for kunderne at finde rundt i butikkerne, mens det æstetiske udtryk er blevet løftet markant. Frugt- og grøntafdelingerne fylder eksempelvis mere af det samlede butiksareal, ligesom også sunde og lettilgængelige måltider, salater og juicer har fået sin egen sektion. Netop sundhed og let tilgængelighed er to vigtige områder for forbrugerne.
- Vi oplever heldigvis, at vores kunder er rigtig glade for vores butikker, og det sætter vi enorm stor pris på. Og sammen med et stærkt sortiment med kvalitetsvarer til discountpriser har vi skabt rammerne for en god indløbsoplevelse, siger Braw Bakir.
Af de i alt 524 danske Netto’er dagligvarekæden altså nu i mål med endnu en milepæl. Inden året er omme, er det ambitionen, at 239 skal være konverteret.
- Kunder over hele landet skal have mulighed for at handle i vores nye Netto’er. Derfor fortsætter vi ufortrødent. Og selvom vi har åbnet mange Netto’er i løbet af de sidste år, er det noget helt særligt, fordi det gør en forskel lokalt, når indkøbsmulighederne fornyes og forbedres, siger Braw Bakir.
I alt åbner godt 73 butikker med Nettos nye koncept i 2021
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
føtex styrker fiskesortimentet med nye Skagenfood-varer20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen og interessen for fisk og skaldyr er voksende, og derfor rykker Skagenfood nu ind i føtex med et bredt udvalg af fiske- og conveniencevarer.
Fremtidens Netto rykker ud i virkeligheden – med start i Himmelev17.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart begynder realiseringen af Nettos nyeste butikskoncept, som skal løfte indkøbsoplevelsen, uanset hvor i landet man besøger en af Nettos 578 butikker.
Salling Group rykker ind i Island i et nyt samarbejde med Hagar16.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forretningsben ser dagens lys i Salling Group, som netop har indgået et strategisk samarbejde med Hagar, Islands største dagligvarekoncern, som fra i dag køber og forhandler flere af Salling Groups varemærker såsom Salling, Salling Princip og Salling Øko.
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

