Rekordmange ansøgere vil læse medicin på Aalborg Universitet
5.7.2021 16:49:10 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

En foreløbig opgørelse på Aalborg Universitet viser en tydelig tendens. Flere ansøgere end nogensinde før har ønsket at læse medicin på Aalborg Universitet. Da ansøgningsfristen udløb i dag klokken 12, viste de foreløbige tal, at mere end 500 unge har medicin på Aalborg Universitet som deres førsteprioritet. Det er en udvikling, som vækker stor tilfredshed på universitetet.
- Vi er rigtig glade for, at så mange unge har søgt om optagelse på medicinstudiet hos os. Vi er stolte af, at vi på få år er lykkes med at udvikle et medicinstudie af meget høj faglig kvalitet, som er fast forankret i det gode studiemiljø, vi er kendt for at have på Aalborg Universitet. Det intensive klinikforløb, der er indbygget i medicinuddannelsen, er helt sikkert også med til at tiltrække så mange nye studerende til uddannelsen, udtaler prorektor Anne Marie Kanstrup.
De længerevarende klinikforløb sikrer, at medicinstuderende fra Aalborg Universitet kommer ud i hele regionen undervejs i deres uddannelse. De bliver dermed hurtigt og grundigt klædt godt på både fagligt og menneskeligt, så de som dimittender på bedste vis kan gå direkte fra universitetet og ud i virkeligheden.
AAU tiltrækker unge til både klassiske - og nye uddannelser
Foruden stigningen i antallet af ansøgere til medicinstudiet viser de foreløbige tal også en anden positiv tendens for Aalborg Universitet. Der er også stigninger i antallet af ansøgere til både jura og psykologi samt den positive nyhed, at flere kvinder end tidligere viser interesse for IT-uddannelserne på Aalborg Universitet.
- Vi er meget tilfredse med, at så mange unge har AAU som deres førstevalg på nogle af de klassiske og populære uddannelser. Vi ser også meget positivt på, at vi med stigningen i antallet af kvinder på it-uddannelserne ser ud til at opnå en bedre kønsbalance på nogle af vores STEM-uddannelser, udtaler prorektor Anne Marie Kanstrup.
Nøgleord
Kontakter
Jeannette Bylov, presserådgiver, AAU Kommunikation
Mobil: 24230566
Mail: jmb@adm.aau.dk
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny undersøgelse: Unge kræftoverlevere savner hjælp til livet efter hospitalet27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge kræftoverlevere oplever, at de står alene med store udfordringer, når behandlingen er afsluttet. Det viser en ny undersøgelse, som peger på et behov for mere målrettet støtte til ungdomslivet efter kræft.
Aalborg Universitet har produceret en unik powerchip23.4.2026 09:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har produceret en powerchip, der er markant billigere end de aktuelt bedste på markedet. Nu er ambitionen at videreudvikle chippen til industrielt brug.
Dansk rekord i forsvarsprojekter med EU-midler22.4.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Andelen af danske vidensinstitutioner i europæiske forsvarsprojekter slår også rekord.
Ny forskning: Psykologisk tryghed giver først resultater, når kravene er klare16.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med stigende pres og uforudsigelige vilkår har psykologisk tryghed indtaget en hovedrolle i moderne ledelse. Men ny dansk forskning viser, at tryghed alene ikke er nok. Effekten på bundlinjen opstår først, når medarbejdere samtidig arbejder mod ambitiøse og tydelige mål.
AAU-forskere udvikler unik lasermaskine15.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 15 års forskning har to forskere fra Aalborg Universitet udviklet en lasermaskine, der kan fremstille prototyper af metal i én samlet proces og dermed reducere både tidsforbrug og udgifter væsentligt. Nu skal maskinen ud fra laboratoriet og ind i industrien
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
