Nye tal: Næsten 350.000 danskere kan stå uden sygeforsikring på ferien i år

Der kan være mange ting at holde styr på, når det er tid til at holde sommerferie. Men udover de oplagte ting som badetøj, pas og corona-restriktioner, så er det også en god idé at sikre sig, at det blå sygesikringskort er med i pungen, og at det stadig er gyldigt.
For alene i år udløber 337.000 danskeres blå sygesikringskort, der giver adgang til lægebehandling i EU-lande samt Norge, Schweiz, Liechtenstein og Island. Det viser helt nye tal, som Gouda Rejseforsikring og Gjensidige har fået udleveret af Udbetaling Danmark, der administrerer de blå sygesikringskort.
Samtidig viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup, at 4 ud af 10 danskere slet ikke er klar over, at kortet skal fornyes mindst hvert femte år.
Der kan være flere ugers ventetid på at få et nyt kort, men heldigvis kan man få et midlertidigt bevis ved at ansøge om det på borger.dk.
Det blå EU-sygesikringskort giver udelukkende ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, man opholder sig i, og derfor kan man risikere at skulle betale hele eller dele af behandlingen.
Og derfor er det vigtigt at huske på, at det blå kort skal ses som et supplement til en rejseforsikring, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse, lyder rådet fra Dan Kjølhede Laursen, der er direktør i Gouda Rejseforsikring.
”Det blå kort dækker ikke behandling på privathospitaler og hos private læger, men måske vigtigst af alt, så dækker det ikke hjemtransport ved sygdom og død. Det kan altså ende med nogle voldsomme udgifter, hvis ikke man tegner en rejseforsikring ved siden af det blå sygesikringskort. Men desværre ser vi ofte, at der stadig er tvivl om, hvad det blå kort egentlig dækker,” siger Dan Kjølhede Laursen, der opfordrer danskere med ferieplaner til at kontakte deres forsikringsselskab, hvis de er usikre på reglerne.
Fakta om det blå kort:
1. Det blå kort dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
2. Kortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, du opholder dig i. Kortet dækker ikke hjemtransport.
3. Ca. fire mio. danskere har et EU-sygesikringskort. Ca. 337.000 udløber i år og er endnu ikke blevet fornyet.
4. Børn skal have deres eget kort
5. Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
6. Du kan forny dit kort på borger.dk/eu-sygesikringskort. Du får et midlertidigt bevis, mens du venter på at få det rigtige kort tilsendt.
Det dækker en rejseforsikring som regel*
1. Hjemtransport i forbindelse med sygdom og død
2. Erstatning ved tyveri og røveri
3. Udgifter til forlænget hotelophold og forplejning med mere
4. Dækning hvis du skader andres ejendom på ferien
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring i juni 2021 blandt 1025 repræsentativt udvalgte danskere.
Ved du, at det blå EU-sygesikringskort – for det meste – skal fornyes hvert 5. år?
- Ja, 60%
- Nej, 40%
Kilder: Udbetaling Danmark, Gouda.
* Sørg altid for at læse betingelserne igennem i din rejseforsikring.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Til fare for medtrafikanter: Så mange biler kører rundt med glasskader i forruden6.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte danske bilist har indenfor de seneste to år kørt rundt med en glasskade i bilen i længere end en uge. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flere vil rejse i Europa: Global usikkerhed påvirker danskernes ferieplaner1.5.2025 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Global usikkerhed er blevet en del af danskernes hverdag, og det får en betydning, når ferieglade danskere om kort tid rejser ud i verden på sommerferie. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring viser, at hver anden dansker ændrer rejsemønster på grund af den geopolitiske situation.
Skjulte farer i din hudpleje: Så mange danskere undlader at tjekke ingredienslisten23.4.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hudirritation, allergiske reaktioner og hormonforstyrrelser. Det er nogle af de risici, du løber, hvis du ikke tjekker ingredienslisten på dine hudplejeprodukter. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser at 4 ud af 10 ikke undersøger indholdet af deres hudplejeprodukter inden brug.
Det flyder med skrald i vejkanten: Fire ud af ti danskere har set bilister smide affald ud af vinduet17.4.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender tonsvis af affald i vejkanten, fordi bilister ikke gider bruge en skraldespand. Problemet er så omfattende, at fire ud af ti danskere det sidste år har oplevet bilister, der smider skrald ud af bilvinduet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Hjælp fra YouTube: Sådan søger vi viden om renovering i hjemmet15.4.2025 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet populært at lave forbedringer og renoveringer i hjemmet uden professionel hjælp. I stedet vælger en stor del af danskerne at finde råd og vejledning på sociale medier som Instagram og Youtube. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum