Åbne vinduer og ulåste døre i sommervarmen lokker tyven

I løbet af sommeren lader mange danskere vinduet stå på klem, hvis de skal en smuttur til iskiosken eller ned at handle, men det kan hurtigt blive en dyr affære, hvis indbrudstyven kravler ind ad et åbent vindue. Der er nemlig stor forskel på, hvordan forsikringen dækker, hvis vinduet er åbent eller døren ulåst.
”Har du haft indbrud gennem et åbent vindue, dækker din forsikring tyveriet som simpelt tyveri og ikke indbrud. Det betyder blandt andet, at smykker og kontanter ikke er dækket, hvis de bliver stjålet, og de står højt på tyvens ønskeliste,” siger Brian Wahl Olsen, direktør i Skadespartnerskaber og Forebyggelse hos Alm. Brand.
I Alm. Brand ser man hvert år - især i varme perioder- at tyvene har for let adgang til mange hjem.
”Det er vigtigt, at dit hjem er forsvarligt aflåst, når du forlader det. Det vil sige, at alle udvendige døre skal være låst og vinduer helt lukkede. Også selvom det kan være rart at få luftet grundigt ud i soveværelset, mens du tager en kølig aftendukkert,” siger Brian Wahl Olsen.
Hjælp at hente
Hvis det er lykkedes tyven at komme ind gennem et åbent vindue, er der stadig hjælp at hente fra indboforsikringen. Men hvis der ikke er tegn på indbrud, er der begrænsninger på, hvordan forsikringen dækker.
”Indboforsikringen kan hjælpe, men uden tegn på indbrud, er det i en anden størrelsesordning. Den dækker typisk de mere letomsættelige varer som PC, tablets og spilkonsoller,” siger Brian Wahl Olsen.
Sidste sommer indgik Alm. Brand et partnerskab med Danmarks største sikkerhedsfirma, G4S, for at nedbringe antallet af indbrud og omfanget af indbrudsskader hos forsikringsselskabets kunder og sikre deres værdier bedre. Partnerskabet har blandet andet givet indbrudsramte privatkunder en G4S-alarm gratis i de første seks måneder med det formål at forhindre nye indbrud.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Varsel om årets første skybrud på Sjælland: Forsikringsselskab sender SMS’er til kunder for at forebygge skader i hjemmet7.6.2025 17:25:21 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret varsler risiko for lokale skybrud på Sjælland og Lolland-Falster fra søndag morgen og frem til eftermiddagen. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet.
Skybrudssæson: Sådan undgår du skader på din bolig6.6.2025 08:11:40 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år har været nogle af de vådeste nogensinde målt. Nye tal viser, at skybrud og stormfloder allerede har kostet samfundet milliarder, og fremtidens vejr tegner endnu mere ekstremt.
Alm. Brand advarer: En måneds regn på vej i resten af maj. Kan give skader på din bolig25.5.2025 14:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Alm. Brand advarer nu danskerne om øget risiko for vandskader, når TV2 Vejret varsler mellem 30-50 mm regn resten af maj. Her kommer selskabet med gode råd til, hvad du kan gøre for undgå skader i hjemmet.
Alm. Brand sender 5000 sms’er ud for at advare kunder om skybrud i Nordjylland og vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst21.5.2025 15:47:15 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst og risiko for skybrud i Nordjylland. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer danskerne til at tage deres forholdsregler for at beskytte deres bolig og ejendele.
Alm. Brand advarer: Brug af ukrudtsbrændere kan i værste fald føre til milliondyre skader16.5.2025 09:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordhøjt tørkeindeks får forsikringsselskabet Alm. Brand til at advare om at bruge ukrudtsbrændere, når der er så tørre forhold, som der er i det meste af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum