Ny stor sponsoraftale: Astralis og POWER vil tættere på gamere i Norden
Hos POWER er der ingen tvivl om, hvor meget den nye aftale, der i første omgang løber til udgangen af 2022, betyder:
Simon Frølich, salgschef i POWER Danmark:
- Det her er en af de helt store aftaler for os. Alle – om de så er hardcore-gamere, kun har fyret en enkelt sniper-riffel af eller bare har snuset til esport – kender Astralis. Så det er svært ikke at være glad, grænsende til euforisk på en dag, hvor vi endelig kan offentliggøre vores aftale med én af verdens mest kendte esportsorganisationer.
- Vi har store forventninger til, hvad vi sammen kan skabe af opmærksomhed og udnytte hinandens kanaler og styrker til at komme endnu tættere på alle gamere i Danmark og i Norden. Både i form af eksklusiv adgang til produkter og merchandise med Astralis-brandet, men også fysisk, hvor vi kommer til at lave forskellige arrangementer med Astralis’ verdenskendte spillere. Vi glæder os meget til at rulle dette samarbejde ud over de kommende måneder, siger Simon Frølich.
Hos Astralis, der både har hold i League of Legends, FIFA og Counter-Strike, er der også stor tilfredshed med aftalen.
Jakob Lund Kristensen, grundlægger af Astralis:
- Vi er rigtig glade for at kunne præsentere denne aftale med POWER, der på alle niveauer viser, de tror på værdien af vores samarbejde.
- Vi håber den medfølgende synlighed i kædens butikker, hvor kunderne både kan se frem til nyindrettede Astralis-universer og til at møde vores spillere, kan komme endnu tættere på de fans og gamere, som er en bærende del af styrken i dansk esport.
- I Astralis omfavner vi det positive i esport og gaming og med dette samarbejde kan vi i endnu højere grad være dér, hvor vores danske fans er i hverdagen. Danmark og Norden er vores hjemmebane, og med initiativer som vores nye store gaming-center Astralis Nexus og med dette samarbejde ønsker vi at være en endnu større del af gamernes hverdag, fortæller Jakob Lund Kristensen.
Aftalen er indgået mellem Astralis og POWER i Norden, hvor kæden er til stede i Finland, Norge, Sverige og Danmark. Alle butikker har allerede store gaming-afdelinger med computere, gamerstole og alt andet tænkeligt grej, men POWER er sikker på, at Astralis-aftalen kan give koncernen endnu et nøk opad:
- Vi sponsorerer i forvejen POWER Ligaen, som er Danmarks førende CS:GO-liga, og vi ønsker at støtte talentudviklingen i dansk e-sport i så høj grad som muligt. Med Astralis-sponsoratet kommer vi endnu tættere på vores kernekunder i esportsmiljøet, runder Simon Frølich af.
Aftalen er i første omgang gældende til 31. december 2022. Partnerne er enige om, ikke at kommentere yderligere på økonomien i aftalen.
Nøgleord
Kontakter
Steen LaursenDirector of Comms
Tlf:+4561438922steen@astralisgroup.netBilleder
Information om Astralis
Følg pressemeddelelser fra Astralis
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astralis
Astralis fortsætter væksten: Første positive driftsresultat15.3.2023 12:37:14 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Astralis A/S godkendte i dag årsrapporten for 2022, dækkende perioden 1. januar 2022 – 31. december 2022.
Ikke kun for sjov: Astralis hacker valgkampen med digital kampagne13.10.2022 06:03:33 CEST | Pressemeddelelse
Den danske esportsorganisation Astralis lancerer i dag en kampagne, der på humoristisk vis med et snert af selvironi tager fat om et højaktuelt emne: Gaming og livsstil.
Astralis i global COVID-event sammen med Bono’s velgørenhedsorganisation1.12.2021 11:54:52 CET | Pressemeddelelse
Sammen med en række kendte youtubere, streamere og internetpersonligheder er Astralis' danske Fortnite-stjerne Th0masHD en del af (RED) Creator Cup; velgørenhedsorganisationens månedlange indsamlingsevent til fordel for den globale kamp mod COVID.
Astralis går ind i verdens største spil: Henter dansk Fortnite-stjerne19.11.2021 14:59:17 CET | Pressemeddelelse
Astralis investerer i verdens største spiltitel, hvor den danske organisation markerer lanceringen af et nyt hold med signingen af en af spillets største talenter og den bedste danske Fortnite-spiller: Thomas ”Th0masHD” Hexbro Davidsen.
Astralis henter to danske stjernespillere og ny head coach4.11.2021 10:00:24 CET | Pressemeddelelse
Efter en tidlig exit fra dette års Major og et generelt svingende 2021, har Astralis besluttet at fremrykke en udskiftning på Counter-Strike holdet, hvor de to danske stjernespillere Benjamin ”blameF” Bremer og Kristian ”k0nfig” Wienecke sammen med cheftræner Alexander ”ave” Holdt og en udvidet stab er udset til at bringe Astralis tilbage i den absolutte verdenstop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum