Forsikring & Pension

Gør-det-selv ulykker i kraftig stigning under coronaen

Del
Ulykker i hjem og have steg med næsten 25 pct. under coronanedlukningen. Når vi kommer rigtig galt afsted, har kun 85 pct. af os den ulykkesforsikring, der kan give et økonomisk plaster på såret, viser nye tal fra Forsikringsoplysningen.
Flest nordjyder - 91 pct. - har en ulykkesforsikring. I Hovedstaden er det kun 81 pct.
Flest nordjyder - 91 pct. - har en ulykkesforsikring. I Hovedstaden er det kun 81 pct.

Danskerne har haft travlt med gør-det-selv arbejde, og landets byggemarkeder har haft kronede dage under covid-19 restriktionerne. Data fra Danske Bank vidner om et mersalg på hele 24 pct. under coronapandemien.

Men det går ikke altid godt med danskernes gør-det-selv projekter. De seneste ulykkestal fra landets skadestuer viser, at der har været en stigning af ulykker i hjem og have på hele 25 pct. – i øvrigt næsten samme procentstigning som mersalget hos byggemarkederne.

Gør-det-selv arbejdet går især udover hænderne, viser nyeste tal fra UlykkesAnalysegruppen på Odense Universitetshospital baseret på 1.169 ulykker i 2019.

- Der er en klar corona-effekt i tallene, hvor flere danskere har kastet sig over gør-det-selv arbejde, og flere er kommet til skade og har haft brug for hjælp fra deres forsikring, siger konsulent Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen hos Forsikring & Pension.

- Det kan gå rigtig galt og give varige mén, når vi kommer ud for en ulykke i hjemmet eller haven, hvis man fx tager et alvorligt fald fra en stige. Her kan en ulykkesforsikring give et økonomisk plaster på såret, siger konsulent Anja Lintrup Sørensen.

UlykkesAnalyseGruppen har i tidligere analyser udpeget stigen, vinkelsliberen og hobbykniven som de værktøjer, vi oftest kommer galt afsted med, og som kræver, vi skal en tur forbi skadestuen. - Mange har ingen ulykkesforsikring.  

- Det er kun omkring 85 pct. af danskerne, der har den ulykkesforsikring, der dækker, hvis man kommer alvorligt til skade i hjemmet eller haven. Så der er virkelig god grund til, at de mange gør-det-selv danskere får styr på deres forsikring, tilføjer Anja Lintrup Sørensen.

Hun fortæller, at har man ikke en ulykkesforsikring, så er det nemt at sammenligne priser og dækninger på ForsikringsGuiden.dk. Her kan man få et overblik på tværs af forsikringsselskaberne. Man kan sammenligne én forsikring ad gangen, men man kan også sammenligne flere forsikringer på én gang, når man nu er i gang.

Nøgleord

Kontakter

Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 41 91 91 01

Billeder

Flest nordjyder - 91 pct. - har en ulykkesforsikring. I Hovedstaden er det kun 81 pct.
Flest nordjyder - 91 pct. - har en ulykkesforsikring. I Hovedstaden er det kun 81 pct.
Download
Vi købte 24 pct. mere i byggemarkeder under coronaen
Vi købte 24 pct. mere i byggemarkeder under coronaen
Download

Links

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Forsikringsbranchen: Konkurrencen på forsikringsmarkedet er stærk og velfungerende1.4.2025 08:59:22 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop offentliggjort sin rapport om konkurrencen inden for private skadesforsikringer. Næsten 500.000 danskere skifter forsikring hvert år, og efter tre års analysearbejde har styrelsen da heller ikke identificeret nogen barrierer for konkurrencen. Forsikringsmarkedet er i høj grad også kendetegnet ved at være velfungerende og mangfoldigt, understreger Forsikring & Pension. Branchen arbejder samtidig for, at endnu flere danskere løbende tjekker op på deres forsikringer og dækning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye