Gratis færger til danske øer vil sætte skub i ø-turisme

Livø, Samsø, Tunø og Egholm. Det er blot nogle blandt mange af de danske øer, som blev flittigt besøgt i sommeren sidste år. Mere end én million danskere benyttede sig af tilbuddet om at komme med færgen helt gratis i juli måned.
Den mulighed får danskerne igen i dette års sommerpakke, der skal sætte skub i landets turisme- og oplevelsesøkonomi efter trænge coronanedlukninger og rejseforbud. Hele 54 færger har tilmeldt sig den lidt mere fleksible ordning i år, der giver mulighed for at tilbyde gratis færgetransport for gående, cyklister og biler med handikapparkeringskort i perioden juli, august eller september til en af de danske øer eller med én af genvejsfærgerne, der er med til at binde landet sammen.
Det var med rosende ord fra Landdistrikternes Fællesråd, da et bredt flertal blandt Folketingets partier valgte at gentage ordningen i 2021, og formand Steffen Damsgaard har stadig høje forventninger til, hvad ordningen kommer til at betyde for dansk ø-økonomi:
- Tallene taler sit eget tydelige sprog. Når der er mere end én million danskere, som har besøgt øerne i 2020, så har det været et kæmpe boost til den danske ø-turisme. For et dansk turismeerhverv i knæ, er sommerpakken en helt afgørende indsats, fordi sommerferien i år er særligt udfordret af udlandets genåbning. Men der er ingen grund til at haste til Mallorca, når strand, kulinariske oplevelser i særklasse og ferie i lavt tempo kan foregå lige her – blot en gratis færgetur væk, fortæller han og tilføjer:
- Og hvis man ikke er overbevist om øernes formåen, så kan man jo få sig et Ø-PAS inden afgang, hvor man i hvert fald kan få inspiration til ferien på 39 af de danske øer.
Det har stået højt på prioriteringslisten for regeringen at gøre det attraktivt for danskere at holde ferie på blandt andet de danske øer, fortæller transportminister Benny Engelbrecht.
- Sidste års store succes med gratis færgerejser taler for sig selv. Det er klart, at når så mange fik så gode oplevelser og muligheder for at holde ferie i Danmark, så var det også værd at gentage muligheden – både for dem, der benyttede sig af det sidste år og ønsker at være med igen, eller for de mange som af den ene eller anden årsag ikke fik mulighed for det dengang, siger transportminister Benny Engelbrecht og tilføjer:
- Nu forlænger vi perioden med gratis færgerejser, så operatørerne også har mulighed for at inkludere hele august og også september i tilbuddet. Jeg håber, det vil få endnu flere til at bruge sommerferien eller sensommeren på vores øer.
Hos Danske Rederier er man også glad for, at der igen i år gives mulighed for gratis færgeoverfarter og har forventning om, at mange danskere vil benytte sig af det:
- Det var en succes med de gratis færgebilletter sidste år, selvom det gav lidt udfordringer med kapaciteten på enkelte overfarter. Mange danskere fik øjnene op for, hvor skønne vores danske øer er, så jeg håber og tror, at mange vil benytte sig af tilbuddet igen i år. Og med den fleksibilitet, der er i årets ordning, kan vores færger forhåbentligt styre uden om de værste flaskehalse, siger viceadministrerende direktør i Danske Rederier Jacob K. Clasen.
På Trafikstyrelsens hjemmeside kan man finde en oversigt over perioderne med gratis færgetransport for de enkelte færger.
FAKTA: Her får du mulighed for at sejle gratis med færge i juli, august eller september, hvis du er gående, på cykel eller har handicapkort.
- Sjællands Odde-Ebeltoft
- Sjællands Odde-Aarhus
- Køge-Rønne
- Gudhjem-Christiansø
- Hundested-Rørvig
- Havnsø-Sejerø
- Holbæk-Orø
- Kalundborg-Samsø
- Stigsnæs-Agersø
- Stigsnæs-Omø
- Stubbekøbing-Bogø
- Bandholm-Askø
- Fejø-Kragenæs
- Femø-Kragenæs
- Tårs-Spodsbjerg
- Fåborg-Søby
- Fåborg-Avernakø-Lyø
- Svendborg-Ærøskøbing
- Svendborg-Skarø-Drejø
- Rudkøbing-Marstal
- Rudkøbing-Strynø
- Assens-Baagø
- Søby-Fynshav
- Bøjden-Fynshav
- Ballebro-Hardeshøj
- Barsø Landing - Barsø
- Aarø-Aarøsund
- Snaptun (Horsens)-Endelave
- Hov-Samsø
- Hov-Tunø
- Hammer Bakke-Orø
- Grenaa-Anholt
- Udbyhøj Nord - Udbyhøj Syd
- Hals-Egense
- Frederikshavn-Læsø
- Feggesund overfart
- Næssund overfart
- Hvalpsund-Sundsøre
- Branden-Fur
- Kleppen-Venø
- Thyborøn-Agger
- Esbjerg-Fanø
- Hammer Bakke-Orø
- Livø-Rønbjerg
- Mellerup-Voer
- Marstal-Birkholm
- Faaborg-Bjørnø
- Aalborg-Egholm
- Hjarnø-Snaptun
- Kulhuse-Sølager
- Hjarnø-Alrø
- Havnsø-Nekselø
- Svendborg-Hjortø
- Sælvig-Aarhus
- Rønne-Ystad
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge Bach, Public Affairs i Landdistrikterne Fællesråd, tlf. 53850127, mail: sba@landdistrikterne.dk
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Fremtidens kollektive transport og mobilitet kalder på flere løsninger28.4.2025 06:13:35 CEST | Pressemeddelelse
Busser og tog er rygraden i den kollektive transport, men det skal suppleres med flere transportformer, såsom flextrafik, taxi, samkørsel og delebiler. Sådan lyder nogle af hovedbudskaberne i nyt udspil fra Landdistrikternes Fællesråd, der viser vejen til bedre mobilitet i hele landet.
Hvem skal være Årets Landsby 2025?15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ’Fællesskab for Fremtiden’ og hvor borgerne står sammen om at håndtere nogle af de udfordringer, der kendetegner verden af i dag. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2025 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Ros til regionernes fokus på flere læger i land- og yderområder10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere gode takter i regionernes 25 forslag til at sikre bedre lægedækning i hele landet, mener Landdistrikternes Fællesråd, der fremhæver initiativer såsom flere uddannelsespladser uden for de største universitetsbyer, stærke faglige studiemiljøer decentralt og flere uddannelsesforløb uden for de større byer.
Landdistrikterne: Statsgaranti på boliglån skal indfri boligdrømmene på landet8.4.2025 10:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Uden for centerbyerne i de fleste landdistriktskommuner oplever flere danskere at få afslag i banken til boligkøb, hvor postnummer, beliggenhed, samt lav boligværdi tilsyneladende er begrundelsen. Nyt lovforslag vil permanentgøre og udvide ordningen for statsgaranti på boliglån, så flere kan realisere ønskerne om boligkøb på landet. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikterne: Vigtigt at breve fortsat kan leveres i hele landet på samme vilkår6.3.2025 11:11:53 CET | Pressemeddelelse
PostNord Danmark har i dag meddelt at stoppe al brevomdeling i Danmark fra næste år. For Landdistrikternes Fællesråd er det afgørende, at ændringer på postområdet ikke medfører ringere og dyrere postservice i landdistrikterne, end i mere tætbefolkede områder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum