Dansk forsvarsindustri rykker op i den europæiske superliga
Danske forsvarsvirksomheder står til at modtage et stort millionbeløb fra EU-midler afsat til forskning og udvikling indenfor forsvarsindustri. De danske virksomheder skal samarbejde med europæiske partnere om projekter inden for bl.a. kunstig intelligens, undervandsteknologi og radar-løsninger.
I alt er otte danske forsvarsvirksomheder og tre universiteter repræsenteret i 11 ud af 26 europæiske projekter til testprogrammet under EU’s Forsvarsfond. Tilsammen modtager de 11 projekter mere end 600 millioner kroner. De danske forsvarsvirksomheder og vidensinstitutioner er fordelt i hele landet.
I år har næsten 80 procent af danske ansøgere modtaget støttemidler. Det er en bemærkelsesværdig høj andel og en markant forbedring i forhold til sidste år. Der er arbejdet målrettet på tværs af danske virksomheder og Forsvarsministeriet for at komme med i de attraktive projekter.
Deltagelsen i projekterne er væsentlige for at give danske virksomheder øget synlighed på den internationale scene, ligesom netværk med andre europæiske virksomheder og vidensinstitutioner styrker den danske forsvarsindustri.
Forsvarsminister Trine Bramsen siger:
”Siden sidste år er der blevet arbejdet målrettet for at flere danske forsvarsvirksomheder skulle med i de så attraktive projekter. Vi havde ikke turde tro på, at det ville lykkes i så mange tilfælde. Det vidner om, at dansk forsvarsindustri og vidensinstitutioner på området i den grad har læst nutidens sikkerhedsudfordringer - og byder ind med relevante løsninger. Umiddelbart efter sommer vil jeg præsentere en ny forsvarsindustriel strategi, som skal give danske virksomheder et yderligere rygstød, for der er ingen tvivl om, at vi har meget at bygge på”
FAKTA: EU’s Forsvarsfond
EU Kommissionen har godkendt 26 projekter for et samlet budget på mere end 1 mia. kr. under testprogrammet European Defence Industrial Development Programmet 2020 (EDIDP). EDIDP er et to-årigt testprogram for EU’s Forsvarsfond på 3,7 mia. kr. for perioden 2020-2021. EU Kommissionen besluttede i 2016 at oprette EU’s Forsvarsfond for at styrke det forsvarsindustrielle grundlag for europæisk forsvarssamarbejde.
I 2019 ledte Forsvarsministeriet arbejdet med at udvikle en national handlingsplan til fremme af danske interesser ift. EU’s Forsvarsfond. Et af formålene med planen var netop at sikre midler til danske virksomheder under testprogrammerne for EU’s Forsvarsfond.
FAKTA: 8 danske virksomheder er repræsenteret i 11 projekter under EDIDP 2020.
Virksomhed/institution |
Emne |
Terma |
Air Combat Capabilities |
Terma, Aalborg Universitet |
Artificial Intelligence |
Terma |
Space, Early Warning |
Nordic Radar Solutions |
C-UAS |
TenCate |
Ground Combat Capability |
Weibel |
Next Generation Ground Strike Capability |
Weibel |
Space, Sensors |
SDU, Danish Aerospace Company |
Underwater Control Systems |
Bruhn Newtech |
CBRN |
Thales DK, DTU, Space Inventors |
Space, C2 |
Tuco Marine |
SME |
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt (kun til opkald – ikke sms)
Pressen kan henvende sig til ministeren og ministeriet via vores pressevagt, som betjenes på skift af ministeriets faste pressemedarbejdere.
Information om Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriets departements opgaver spænder vidt – fra betjening af forsvarsministeren til overordnet ledelse af ministerområdet.
Følg pressemeddelelser fra Forsvarsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsvarsministeriet
Ministermøde i Pentagon om dansk-amerikansk forsvarssamarbejde1.9.2022 06:15:11 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarsminister, Morten Bødskov, er i Washington D.C., hvor han skal mødes med den U.S. Secretary of Defense SecDef, Lloyd James Austin III, i Pentagon i dag den 1.september 2022.
Forsvarsministeren deltager i NATO-topmøde24.3.2022 08:41:19 CET | Pressemeddelelse
Forsvarsministeren og udenrigsministeren ledsager statsministeren til NATO's topmøde i Bruxelles i dag den 24. marts 2022.
Danmark støtter Ukraine med udstyr til migranter18.12.2021 09:00:00 CET | Nyhed
Danmark sender blandt andet senge, soveposer, varmefyr og telte til Ukraine. Landet har via EU anmodet om hjælp til indkvartering af et stigende antal migranter.
Ny særlig rådgiver til Forsvarsministeriet30.11.2021 14:16:52 CET | Pressemeddelelse
Jakob Eldrup Lauesen er blevet ansat som ny særlig rådgiver for forsvarsministeren.
Søren Gade er ny Kommitteret for Hjemmeværnet1.11.2021 12:03:36 CET | Pressemeddelelse
Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Søren Gade Jensen, er udpeget som ny Kommitteret for Hjemmeværnet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum