
Danmark i EM-finale om lave forbrugerpriser på fibernet
Danmark er i EM-finalen. I hvert fald når det handler om lave priser og høje hastigheder på fiberområdet.
Det viser en ny rapport, som den nordiske data- og analysevirksomhed Tefficient har udarbejdet for Dansk Energi.
Rapporten sammenligner danske forbrugerpriser for fibernetforbindelser med tilsvarende i Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Storbritannien. Og resultatet er klart:
Danmark er blandt de lande, der har de laveste forbrugerpriser på fibernet, og det gælder både når det drejer sig om nyetableringer, som omfatter gravearbejde og tilslutning, og allerede tilsluttede kunder.
Danmark er kun overgået af Frankrig, hvor der generelt tilbydes lavere priser. Men det er ikke mindst på grund af, at den franske regering yder statsstøtte til fuld fiberdækning i hele Frankrig i 2025.
Særligt skiller Sverige og Norge sig ud ved generelt at have meget høje priser - ofte mange hundrede kroner dyrere i abonnement per måned end i Danmark.
- Det er glædeligt at få slået fast, at de danske forbrugere har nogle af Europas laveste priser på fibernet – og i øvrigt højeste hastigheder. Undersøgelsen understreger, hvor hård konkurrencen er på markedet, og hvordan fiberområdet har udviklet sig de seneste mange år. Danske energiselskaber kickstartede udrulning af fibernet i midten af 00’erne, og det har været en stor gevinst for det digitale Danmark, siger Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi.
Rapporten viser også, at Danmark har de højest målte bredbåndshastigheder af samtlige undersøgte lande.
Og Thomas Woldiderich påpeger, at danske forbrugere gennem de seneste 15 år har fået langt mere og langt hurtigere bredbånd for pengene, og at særligt de næsten 900.000 husstande med et fibernetabonnement nyder godt af udviklingen.
Konkurrencen skal løbende undersøges
Rapporten fra Tefficient er den første af sin slags i Danmark, men står det til Dansk Energi, skal konkurrence- og forbrugerudviklingen på det danske bredbåndsmarked løbende undersøges.
- Vi har længe savnet faktabaseret information og viden om de danske forbrugerpriser på fibernet sammenlignet med andre lande i EU, så vi håber, at handsken nu bliver taget op af de danske myndigheder. Det vil nemlig sikre, at den tilbagevendende diskussion om, hvorvidt de danske bredbåndspriser er lave eller høje, baseres på fakta fremfor spekulation, siger Thomas Woldiderich.
Dansk Energi håber nu, at rapporten bruges som inspiration for de danske myndigheder til årligt at udarbejde en dansk konkurrence- og forbrugerredegørelse på bredbåndsområdet, som også benchmarker danske priser i et bredere europæisk perspektiv.
Tefficient har for nogle måneder siden udarbejdet en lignende, større analyse for den norske regering.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi
Telefon: 22 750 412
Mail: two@danskenergi.dk
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:35 30 04 78bho@danskenergi.dkLinks
Information om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Lars Aagaard stopper som administrerende direktør i Dansk Energi23.3.2022 15:25:12 CET | Pressemeddelelse
Som led i fødslen af Green Power Denmark fratræder Lars Aagaard efter gensidig aftale. Lars Aagaard har i 15 år stået i spidsen for Dansk Energi.
Power-to-X-strategi giver endelig bevægelse fra ord til handling15.3.2022 09:34:45 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om Power-to-X-strategi er første skridt på vej mod en stærk dansk Power-to-X-industri og på at gøre Danmark til foregangsland på området. Aftalen indvarsler historisk udbygning med grøn strøm og anerkender, at investorer i elektrolyse og elektrofuels skal have både klarhed og strategisk ambition, mener Dansk Energi.
Enig med Klimarådet: Mere grøn strøm skal bringe os i klimamål25.2.2022 10:45:38 CET | Pressemeddelelse
Der skal udbygges massivt med vindmøller og solceller til at producere langt mere grøn strøm, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Sådan lyder det fra Klimarådet i ny statusrapport, der vurderer udsigten til at komme i klimamål. Dansk Energi giver tommel op.
Viceadministrerende direktør Anders Stouge skal fremover stå i spidsen for DI Byggeri i Dansk Industri25.2.2022 10:02:22 CET | Pressemeddelelse
Anders Stouge har efter 10½ år i Dansk Energi valgt at skifte til ny stilling som branchedirektør for DI Byggeri i Dansk Industri. Anders Stouge kom til Dansk Energi i 2011 fra en stilling som underdirektør i Dansk Industri med ansvar for DI Energi.
Dansk Energi om varmecheckaftale: Godt med klart signal om udfasning af naturgas11.2.2022 10:44:20 CET | Pressemeddelelse
En skærpet tone mod naturgas i opvarmning af huse og løfter om en kommende klar plan for, hvordan Danmark kan skrotte det, er de vigtigste elementer i aftale om varmecheck, mener Dansk Energi, der samtidig anerkender behov for nødhjælp til økonomisk trængte varmekunder.