
Trods gode takter fylder plastservice fra takeaway for meget i gadebilledet

Flere års kampagne mod engangsservice af plast og et kommende forbud har gjort indtryk på danskerne, detailkæder og ikke mindst restaurationsbranchen. Det er blevet betydeligt sværere at få fingre i plastikbestik og tallerkner, og samtidig efterspørges alternativer i blandt andet pap i højere grad.
Det kan man mærke hos virksomheden Justmore, der blandt andet forhandler miljøvenlige alternativer til engangsservice. I 2020 steg salget i denne kategori med 40 procent i forhold til 2019:
– Det glæder os at se den positive udvikling der sker på området. Vi har valgt at udfase engangsplastservice fra vores udvalg, og vores leverandører arbejder på højtryk for at udvikle deres produkter, så både forbrugernes og restauranternes høje krav til engangsservice kan indfries af et miljøvenligt alternativ, fortæller Michael Petersen, indehaver af Justmore.
Takeaway udløste større plastforbrug
Ifølge Dansk Erhvervs E-handelsanalyse 2020 steg salget af takeaway med 24 procent sidste år i forhold til 2019. For takeawayfirmaer som Wolt og Just-Eat resulterede det i 20 procent flere bestillinger i 2020 end 2019, mens Takeout fordoblede sin ordreindgang.
Den høje efterspørgsel på takeaway resulterede desværre også i en øget mængde engangsplast, der blev leveret med de mange takeaway-ordrer – til trods for, at der fra 3. juli 2021 indføres forbud mod salg af engangsplast i hele EU. Ifølge Ditte Lysgaard Vind, som arbejder med cirkulær økonomi og er stifter af The Cirkular Way, har mange restauratører svært ved at finde rundt i alternativerne til den nyproducerede engangsplast:
– Det har i mange år været en jungle af mere eller mindre bæredygtige løsninger på markedet, hvoraf de fleste har været dyre og af ringe kvalitet. Det dur selvsagt ikke, og sådan er det heldigvis heller ikke længere tilfældet. Tværtimod er der sket rigtig meget god innovation på grøn emballage, så der nu er bedre alternativer i markedet. Hvilket kun er blevet vigtigere med den eksplosion vi har set i takeaway-salget under covid-19, forklarer Ditte Lysgaard Vind.
Bionedbrydelig engangsartikler udgør vigtig bro
Under Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling i april 2021 blev der indsamlet 120.000 stykker takeaway-emballage. Derfor udgør bionedbrydelig engangsartikler og -service en vigtig bro, indtil der indføres løsninger, hvor restauranter kan tilbyde genanvendeligt bestik og tallerkner til sine kunder.
– Selvom vores produkter ikke er genandelige, udgør de en vigtig middelvej, indtil vi har udviklet genanvendelige løsninger, så der ikke skal havne mere engangsplast i den danske natur, fortæller Michael Petersen fra Justmore.
En livscyklusvurdering foretaget af COWI for Miljøstyrelsen konkluderer, at der ikke er øgede miljøpåvirkninger ved et skift væk fra plast, også selvom det for de fleste af alternativerne betyder, at produkterne ikke kan genanvendes og derved typisk skal bortskaffes ved forbrænding.
Nøgleord
Kontakter
Michael Petersen
Direktør, JustMore
(+45) 70 20 55 37
mip@justmore.dk
Billeder


Information om JustMore
JustMore har tråde tilbage til 1989. I dag fører JustMore et af Danmarks største udvalg af kontorartikler, whiteboardtavler, glastavler, møbler, rengøringsprodukter, lagerudstyr, papirvarer m.m. til konkurrencedygtige priser. Hos JustMore er den professionelle vejledninger altid i fokus. www.justmore.dk
Følg pressemeddelelser fra JustMore
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra JustMore
Tendens: Danskerne opruster hjemmekontoret med skriveborde og -stole12.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Under Covid-19 pandemien er salget af kontormøbler, som skriveborde og kontorstole, eksploderet hos danske forhandlere. Det tyder på, at danskerne forbereder sig på at arbejde mere hjemmefra fremover.
Varmerekord: Sådan passer kontorrotterne på hinanden i sommervarmen16.7.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2020 kan ende i top fem over de varmeste år nogensinde. Ekspert i kontor og indeklima guider til, hvad du kan gøre for at passe på dine ansatte, når solen bager ned.
Dårlige rammer på hjemmearbejdspladsen kan koste samfundet millioner17.4.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lovgivningen for det fysiske arbejdsmiljø overses på hjemmearbejdspladsen. Det kan koste samfundet millioner, mener eksperter.
Bilag og fakturaer i stakkevis: Årsregnskabet skaber panik22.1.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheders bogholderi foregår primært digitalt, mens bilagene til Skat fortsat skal leveres på papir. Det skaber forvirring og problemer hos mange op til afleveringen af årsregnskabet.
Dårlig ergonomi på kontoret gør danskerne syge26.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere døjer med følgerne af forkerte arbejdsstillinger og dårlige vaner. Løsningerne er enkle, men ofte reagerer folk først, når kroppen gør ondt.