Fjern 11 kilo-regel for varebilstransport
Der bør være lige konkurrencevilkår – uanset om transporten foregår med lastbil eller med varebil. Det mener ITD, der opfordrer regeringen til at holde fast i planerne om at fjerne 11 kilo-reglen for transport med varebiler. Reglen betyder, at varebiler i dag frit kan køre med gods uden at være reguleret af godskørselslovens bestemmelser, så længe det enkelte stykgods ikke vejer mere end 11 kilo.
- Lovgivningen på området for transport med varebiler er slet ikke fulgt med tidens udvikling. I dag ser man stadig mere spekulation i omlæsning fra lastbiler til varebiler, fordi varebiler ikke er et reguleret område på samme måde som lastbiltransport er. Det risikerer at gøre varebilstransport til en katalysator for stadig ringere arbejdsvilkår, ligesom det helt oplagt ikke er en god ide at erstatte en enkelt lastbil med 10 varebiler, hvis man vil gøre noget godt for klimaet og miljøet og samtidig bekæmpe de stigende trængselsudfordringer, siger Henriette Kjær, chef for ITD’s politiske afdeling.
Som repræsentant for omkring 700 professionelle transport- og logistikvirksomheder har ITD gennem længere tid set med bekymring på udviklingen. EU kommer med harmoniserede regler for international transport med varebiler i 2022, men i stedet for at afvente og implementere disse til også at gælde nationalt, har man fra dansk side udviklet egne regler på området. Og det er ikke hensigtsmæssigt, mener Henriette Kjær.
- Hvis man ikke sørger for mere lige konkurrencevilkår på området med vejtransport, risikerer vi at se en eksplosiv stigning i antallet af varebiler, der bliver brugt til at transportere gods. Det er ikke en effektiv måde at transportere varer på – hverken klima- eller trængselsmæssigt. I stedet bør man fra politisk hold sørge for ordnede forhold samt fair og lige konkurrencevilkår – også mellem varebiler og lastbiler. Opgaven er jo den samme – professionel transport af gods. Derfor bør godskørselslovens bestemmelser selvfølgelig også gælde, hvis transporten foregår i et køretøj, der tilfældigvis vejer et bestemt antal kilo, siger Henriette Kjær.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum