Mere kunst og kultur til børn og unge i Hjørring

Christian Larsen, leder af Hjørring Musiske Skole, er en meget glad mand i disse dage, og han fortæller om projektet:
”I Hjørring kommune har vi i mere end 10 år haft fokus på at bruge musikken aktivt som løftestang for børns personlige og sociale udvikling. Det sker i et samarbejde mellem Hjørring Musiske Skole og de fleste skoler og børnehaver i kommunen. Vi har udviklet noget, vi kalder ”Det musiske skolesystem”, som strækker sig fra Musikalsk Grundskole for de 4-årige i Børnehaverne og til eleverne i 3.-5. klasse, som lærer at spille på et ’rigtigt’ orkesterinstrument. Det foregår ude i institutionerne hele året rundt og mindst én gang om ugen. Det er en stor succes, og denne musikudøvelse til både børnehavebørn og skoleelever giver en direkte sanselig følelse af at være med - altså inklusion i bedste forstand. Og når man spiller selv, giver det følelsen af at mestre - samtidig med at hjernen styrkes både kognitivt, motorisk, emotionelt, hvilket er et kæmpe plus for børnenes udvikling.”
Skole- og dagtilbudschef i Hjørring Kommune, Kari Rune Jakobsen er også meget tilfreds med projektet. Hun udtaler: “Midlerne fra Slots- og Kulturstyrelsen skal sætte turbo på den igangværende implementering af “Det Musiske Skolesystem” (Sistema) i Hjørring med både opskalering, så vi når ud til flere børn, og udvikling af det tværgående professionelle samarbejde mellem Hjørring Musiske Skole, dagtilbuddene og folkeskolen. Lige nu deltager ca. 1550 børn i 35 projekter i Hjørring, og der er allerede været rigtig gode erfaringer med projektet. Så vi glæder os til at endnu flere børn får glæde og gavn af musikken.”
Kulturminister Joy Mogensen siger om puljen:
”Interessen for kunst og kultur starter i de unge år. Og derfor er det helt afgørende, at vi sikrer bedre muligheder for, at børn og unge kan møde og bruge kulturen aktivt i en tidlig alder. Det giver gode forudsætninger for at blive en del af et kreativt fællesskab. Derfor er disse forsøg et første, vigtigt skridt for at flere børn og unge får mulighed for og lyst til at udfolde sig i øvelokalet, på scenen eller i kunstværkstedet.”
Christian Larsen uddyber: ”Pengene fra ”Grib Engagementet” puljen skal bruges til at udbrede ”Det musiske skolesystem” yderligere og til at styrke det professionelle samarbejde på tværs af institutionerne. Fx spiller 70% af de 5-årige i Hjørring lige nu på violin eller guitar. Det er der ikke andre kommuner, der kan konkurrere med, og det tal vil vi gerne have op på 100%.”
Projektet finder sted i Hjørring Kommune. I alt bliver ca. 2000 børn, herunder 4-5-årige i dagtilbud samt skoleelever t.o.m. 5.-6. kl. i de berørte folkeskoler, direkte involveret i projektet
14 projekter over hele landet bliver en del af initiativet ”Grib Engagementet”, der skal give flere børn og unge adgang til og lyst til at udfolde sig inden for bl.a. musik, teater og billedkunst. Initiativet er en del af kulturministerens ambition om, at flere børn og unge skal møde kulturen, og der er afsat i alt 40 millioner kroner.
Kontakter
Christian Larsen, kulturskoleleder. E-mail: christian.larsen@hjoerring.dk.
Direkte: (+45) 7233 4332. Mobil: (+45) 2622 1122
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Naturmødet 2025: Naturen som folkesag24.5.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var ikke mange, der vidste hvad ordet biodiversitet betød, da Naturmødet så dagens lys for 10 år siden. Naturmødet 2025 cementerede, at virkeligheden i dag er en helt anden.
Naturmødet fejrer 10 års jubilæum – trods blæsende start22.5.2025 18:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stormfuld optakt og en officiel åbning som måtte udsættes nogle timer, kunne Naturmødet torsdag eftermiddag endelig skyde en festlig jubilæumsudgave af naturens eget folkemøde i gang.
Åbning af Naturmødet er udsat til kl. 17.0022.5.2025 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Naturen er i den grad stemplet ind på Naturmødet 2025. Kraftig blæst betyder, at den officielle åbning i Thunderdome må udsættes af sikkerhedshensyn.
Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje14.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum