Fredensborg Kommune inviterer til klimakonference og indsamler grønne idéer
Fredensborg Kommune er på mange måder langt med indsatser for bedre klima og bæredygtighed. Men der er både potentiale og behov for at gøre endnu mere. Derfor inviterer Fredensborg Kommune til konference om klima og bæredygtighed torsdag den 19. august 2021 kl. 17.00-20.30.
”Byrådet er meget optaget af den grønne dagsorden, og hvordan vi skaber konkrete resultater. Vi ser frem til at høre fra borgere, foreninger og erhvervsliv, hvordan de ønsker, at en grønnere fremtid i kommunen skal se ud”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Inspirér din nabo og politikerne
Ambitionen med klimakonferencen er, at deltagerne inspirerer hinanden og politikerne. Det kan fx handle om, hvordan forskellige grupper i kommunen kan samarbejde om grønne løsninger – eller hvordan kommunen giver borgere og virksomheder de bedste muligheder for at begrænse deres klimaaftryk.
”Der er behov for handling både i forhold til klimaudfordringerne og presset på biodiversiteten. Vi er fra politisk hold klar over, at så mange som muligt skal tænke med, for at vi finder de bedste løsninger”, siger formand for Plan-, Miljø- og Klimarådet Lars Simonsen.
”For Klimarådet er klimakonferencen en unik mulighed for at høre ønsker og forslag fra borgere, foreninger og virksomheder. Det har vi ikke mindst brug for, når vi skal rådgive byrådet om fremtidige initiativer og investeringer til fordel for klimaet”, siger formand for Klimarådet Louise Mehnke.
Klimakonferencen byder på oplæg og workshops om transport, energi, byggeri, affaldshåndtering, biodiversitet og klimatilpasning.
Vi samler på grønne idéer
Klimakonferencen sætter fokus på de gode ideer til lokale, grønne initiativer. Derfor har kommunen oprettet en hjemmeside, klima.idestorm.dk, hvor alle interesserede kan dele og kommentere på idéer – både før og efter konferencen.
Ideerne vil blive brugt på konferencen, og som inspiration til kommende initiativer i kommunen – ikke mindst til den kommende klimaplan.
Resultatet bliver en konkret klimaplan
Fredensborg Kommune deltager i klimaprojektet DK2020 [Link: www.realdania.dk/projekter/dk2020] og er derfor i gang med at udarbejde en langsigtet klimaplan. Klimakonferencen og den nye klimahjemmeside giver alle i kommunen mulighed for at sætte et konkret aftryk på klimaplanen.
Du kan dele din ide og tilmelde dig konferencen på klima.idestorm.dk. Det er gratis at deltage i konferencen, og pladserne fordeles efter først-til-mølle.
Fakta
- Klimakonferencen bliver afholdt torsdag den 19. august 2021 kl. 17.00-20.30 på Rådhuset, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
- Invitationen er vedhæftet
- Tilmelding sker på klima.idestorm.dk
- DK2020-klimaplanen skal være færdig i juni 2022. Du kan læse mere om projektet her www.realdania.dk/projekter/dk2020
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Formand Louise Mehnke (A) tlf. 51 23 22 51
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Så kommer der flere parkeringspladser til Louisiana3.9.2025 13:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Midt i september begynder arbejdet med at anlægge 50 nye grusparkeringspladser ved Humlebæk Strandvej
Kommunens klimaplan følger det gode spor2.9.2025 10:27:35 CEST | Pressemeddelelse
Dette års status på Fredensborg Kommunes klimaplan viser, at de gode takter fortsætter og mange mål nås som planlagt. Politisk er der fokus på mere skovrejsning og tilfredshed med, at kommunens C02 forbrug går den rette vej – blandt andet som følge af faldende forbrug af rødt kød i kommunens køkkener
Flere skal i sadlen: Fredensborg Kommune vedtager cykelstrategi12.8.2025 13:26:19 CEST | Pressemeddelelse
Den nye cykelstrategi skal være drivkraften bag en kulturændring, så cyklen fremover ses som det mest oplagte valg og ikke blot som et alternativ. Alle borgere inviteres til at bidrage til den kommende handleplan
Kultur og Sundhed for Seniorer – en eftermiddag med oplevelser, fællesskab og ny inspiration12.8.2025 12:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Vær med den 3. september 2025 kl. 15.00–18.00 på Kulturstationen i Humlebæk
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum