185.000 sundhedskroner til medarbejder-ideer – alt fra udendørs møderum til kulturoplevelser
3.8.2021 09:01:56 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Medarbejdere i hele Hjørring Kommune fik i foråret mulighed for at søge penge til gode ideer og initiativer til gavn for borgernes sundhed. Og det er blevet til alt lige fra træningsfaciliteter til botilbud, motionsløb, til møder med sagsbehandlere under åben himmel.
Alle de forslag, der har fået bevilget penge, har det til fælles, at de har et overordnet fokus på fysisk og/eller mental trivsel - helt i tråd med Hjørring Kommunes Sundhedspolitik.
- Det er faktisk første gang, vi giver medarbejdere mulighed for at søge penge til gode sundhedsideer. Oftest er det jo os politikere, der prioriterer de midler, vi har på budgettet. Vi har stor tiltro til, at medarbejderne rundt omkring i kommunen har fingeren på pulsen og viden om, hvad der rør sig blandt vores borgere. Og netop derfor er det dem, der bedre får øje på de gode idéer, der tit opstår rundt omkring. Så det er lidt en anderledes måde at gøre det på, siger Per Møller (C), formand for Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed, som består af blandt andre formænd fra de forskellige politiske udvalg.
Eneste krav til idéerne var, at de skulle ligge i tråd med Hjørring Kommunes Sundhedspolitik. Der var i alt 185.000 kroner i puljen, og 17 ansøgninger fra medarbejdere overalt i kommunen har fået penge til at realisere netop deres idé.
Eksempler på konkrete idéer, der bliver gennemført den kommende tid:
- Motionsløb for borgere i Sindal og omegn i anledning af byens 150-års jubilæum, hvor beboere fra Vendelbocentret bemander stande med mad og drikke ved start-og målområdet, som netop bliver ved Vendelbocenteret. Målet er at involvere beboerne i et arrangement/fællesskab, hvor hele byen deltager (7. August kl. 10.30).
- Kultur- og naturvitaminer til småbørnsfamilier. Pilotprojekt for 10 småbørnsfamilier med et mål om at øge deres kendskab til Hjørrings kultur -og naturmuligheder (28. August kl. 10.00).
- Motionsdag for elever på Hjørringskolen. Det er ikke alle elever, der har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter udenfor skolen, så med en fælles motionsdag får de følelsen af at være en del af et fællesskab (ca. 280 elever fra specialklasser) (3. september kl. 08.00).
- Walk and talk-ruter og udendørs møderum/naturkontor v/Jobcenteret. Borgerne får mulighed for at booke et møde med sagsbehandler udendørs. Samtidig giver det også medarbejdere nye udendørs-mødemuligheder (forventet afholdelse september).
Medier er velkomne til alle ovenstående arrangementer. For mere praktisk information kontakt projektleder Lena Bisgaard på 41 22 50 26.
Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed tæller blandt andre formændene for de stående udvalg i byrådet. Idéen med udvalget er at arbejde med sundhed, mental og fysisk trivsel på tværs af forvaltningsområder og gøre det muligt at arbejde med et bredt fokus på Hjørring Kommunes Sundhedspolitik. Udvalget råder over et budget, som politikerne kan bruge til initiativer, der understøtter og synliggør kommunens vedtagne sundhedspolitik. I foråret 2021 var der 190.000 kroner tilbage på budgettet i udvalget til resten af byrådsperioden. Og dermed opstod altså idéen til at give kommunens medarbejdere mulighed for at søge om penge til gode “sundhedsideer”.
Nøgleord
Kontakter
Medlemmer af Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed:
Formand Per Møller (C) på 40 81 65 31
Næstformand Chelina Bagger (A) på 41 93 77 41
Søren Smalbro (V) på 22 74 97 22
Mai-Britt Beith (A) på 41 93 77 22
Per Hyldig (O) på 41 93 77 17
Jørgen Christensen (V) på 41 93 77 11
Projektleder Lena Bisgaard på 41 22 50 26 / lena.bisgaard@hjoerring.dk
Billeder

Links
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
DM i Skills 2026 sluttede med jubel, tårer og medaljer i Hjørring25.4.2026 16:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et velbesøgt og stemningsfyldt DM i Skills 2026 er nu slut. Omkring 50.000 gæster lagde vejen forbi Hjørring for at opleve Danmarks dygtigste unge faglærte dyste – og for selv at prøve kræfter med erhvervsfagene.
Stormen ramte – DM i Skills står fast8.4.2026 17:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens storm gav reelle skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring og skabte i første omgang usikkerhed om forberedelserne. En stor og koordineret arbejdsindsats mellem arrangører, leverandører og samarbejdspartnere betyder dog, at konsekvenserne nu er håndteret, og DM i Skills afvikles som planlagt fra den 22. til 25. april.
Stormen har sat spor på DM i Skills - skaderne gøres op6.4.2026 15:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Stormen Dave har forårsaget skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring. Det er ærgerligt, men arbejdet er i fuld gang, så vi fortsat kan afholde DM i Skills den 22. til 25. april.
Foreningslivet blev hyldet ved årets store prisuddeling27.3.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Torsdag aften summede Vendelbohus af fællesskab, klapsalver og stolthed, da Hjørring Kommune i samarbejde med Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel endnu en gang hyldede de lokale ildsjæle og idrætsudøvere, der hver dag løfter fritids- og foreningslivet i kommunen. Aftenen bød på både rørende øjeblikke, stærke fortællinger og fejring af store præstationer.
Hjørring byder velkommen til VM-kvalifikationsrunde i futsal25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune er stolte af at være værtsby for VM-kvalifikationsrunden i futsal fra den 7. til 11. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
