Gjensidige og Toyota indgår aftale om salg af bilforsikring i Danmark
22.6.2021 07:00:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Det nye partnerskab styrker den strategi Gjensidige har med salg af motorforsikring via partnere. Toyota placerede sig i 2020 som verdens største mobilitetsvirksomhed. I Danmark har Toyota ligeledes været blandt de mest populære bilmærker i en årrække.
”Med denne aftale fortsætter vi med at styrke vores offensive strategi inden for partnerskabsdistribution. Vores erfaring fra andre partnerskaber viser, at det har en væsentlig betydning for vores position i markedet. At vi ovenikøbet med Toyota får en partner, der har et særligt stort fokus på klima og miljø, som vi også selv har, gør det kun endnu mere interessant. Nu skal vi sammen udvikle nye forsikringsløsninger, der understøtter Mobility-markedets tendenser,” siger Mats C. Gottschalk, koncerndirektør for Gjensidige i Danmark.
Partnerskabet mellem de to virksomheder betyder, at man som kunde hos Toyota Bilforsikring vil få tilbudt flere spændende, nye, digitale løsninger og produkter. Gjensidige og Toyota Danmark A/S har således stor fokus på, hvordan de kan bidrage til hinandens økosystemer til gavn for kunderne.
Der skal bl.a. udvikles nye løsninger inden for mobility, som dækker over fremtidens måde at eje bil og transportere sig på. Toyota er i fuld gang med transformationen fra bilproducent til mobilitetskoncern, som i fremtiden skal kunne løse enhvers behov for at mobilisere sig. I fjor lancerede Toyota sit eget mobilitetsbrand, KINTO, der i dag tilbyder services som delebiler, korttidsleasing og samkørsel, og som i fremtiden vil introducere endnu flere mobilitetsservices i Danmark.
For Toyota er partnerskabet med Gjensidige et vigtigt skridt på vejen mod en fremtid med ændrede transportvaner og mere miljørigtige mobilitetsprodukter.
”Det er en vigtig og krævende opgave at tilrette fremtidens forsikringsbehov til både digitale kundeoplevelser, mobilitetsløsninger og miljøhensyn. Vi har haft en god dialog med flere af Danmarks førende forsikringsselskaber, og i Gjensidige har vi fundet en partner, som i fremtiden vil kunne sikre Toyotas kunder det bedst mulige forsikringsprodukt og derved være med til at give ro i sindet i hele bilejerskabet,” siger adm. direktør Alar Metsson hos Toyota Danmark A/S.
De fælles udviklingsaktiviteter mellem Gjensidige og Toyota i Danmark er allerede sat i værk, og fra 1. januar 2022 vil forsikringer leveret af Gjensidige indgå i Toyotas kundeuniverser for alle deres bilmærker inklusive luksusbrandet Lexus, der gen-introduceres i Danmark til efteråret.
Yderligere info:
Kommunikationschef i Gjensidige Trine Andrup tlf. 27525106 eller tran@gjensidige.dk
Pressechef hos Toyota Danmark A/S, Anders Tystrup, tlf. 20212313 eller anders.tystrup@toyota.dk
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige Forsikring
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Det blå sygesikringskort: 3.900 danskere søgte sidste år refusion for lægehjælp i Europa20.6.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ferie over sommeren skal helst byde på sol og afslapning, men sygdom eller uheld kan hurtigt vende op og ned på planerne. Nye tal viser, at tusindvis af danskere hvert år får brug for behandling under ferien, og derfor er det vigtigt at kende begrænsningerne ved det blå sygesikringskort.
Stor stigning i henvendelser på solskader: Rammer solariegenerationen15.6.2026 20:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere betaler tilsyneladende nu prisen for årtiers solbadning og solariebrug. Hos Gjensidiges sundhedsforsikring er antallet af henvendelser om solrelaterede skader nemlig steget med op til 35 procent blandt de 40-49-årige siden 2023.
Hver anden dansker glemmer det: Rejser på ferie uden at tjekke adgang til lægehjælp9.6.2026 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne planlægger ferie, bliver der ofte brugt god tid på at finde hoteller, restauranter og oplevelser. Men flere end hver anden dansker glemmer at undersøge, hvor de kan få hjælp, hvis sygdom eller uheld rammer på ferien. Det viser en ny undersøgelse.
Hver tredje dansker har fået lækket sine oplysninger4.6.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Datalæk er udbredt iblandt danskerne, men mange tager ikke de nødvendige forholdsregler, når skaden er sket og det kan få alvorlige konsekvenser. Det viser en ny undersøgelse.
Kun 4 ud af 10 læser vigtig del af tilstandsrapporten29.5.2026 10:49:34 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af ti boligkøbere springer over central del af tilstandsrapporten, som kan få stor betydning for både vedligehold og fremtidige udgifter. Det viser nye tal fra Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



