Ny undersøgelse: Børn har svært ved at spotte influencer-reklamer på sociale medier
Sociale medier og internettet spiller i stigende grad en rolle i både børn og voksnes dagligdag, og industrien for influencere og reklamer på sociale medier er også steget støt.
Men en ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen baseret på adfærdsforsøg med 1.500 børn i alderen 6 til 12 viser, at 38 pct. ikke kan identificere video-indhold som reklame, når influencere og kendte profiler bliver betalt for at promovere og anbefale produkter eller brands over for deres følgere på fx YouTube.
Det er særligt de 6-8 årige, der har svært ved at identificere influencer-reklamer. Her forstår hele 47 pct. ikke, at indholdet er en reklame.
Undersøgelsen viser også, at børns præferencer i højere grad påvirkes af influencer-reklamer på sociale medier end fra traditionelle reklamespots på fe.ks. TV.
Og det er et stort problem, mener erhvervsminister Simon Kollerup:
”Internettet og sociale medier har ført uanede muligheder og forretningseventyr med sig, men det står efterhånden også klart, at der er store udfordringer på området. Jeg synes, det er problematisk, at så mange af vores børn har svært ved at spotte, hvornår det indhold, de ser på sociale medier, er blevet betalt af en virksomhed. Vi skal huske på, at de sociale medier har fået en afgørende rolle i vores hverdag, og at mange børn ser influencerne som deres idoler. Samtidig kan vi se, at børn er mere tilbøjelig til at købe fx et stykke legetøj efter at have set en reklame på sociale medier, end hvis de havde set reklamen på TV. Så det er et område med udfordringer, som vi i regeringen er meget opmærksomme på, og som kræver løsninger. Vi skal passe bedre på vors børn på sociale medier,” siger han.
Tal fra DR’s Medieudviklingen 2020 viser, at flere end 3 ud af 4 børn mellem 4 og 14 år benytter YouTube hver eneste uge, mens hver tredje af de 9-14 årige bruger Facebook og Instagram hver uge.
”Vores sociale liv bliver i højere grad en sammensmeltning af off- og online fællesskaber. Det gælder især børn og unge, hvor nogle faktisk bruger mere tid med influencers på YouTube og Instagram, end de gør med deres forældre. I UNICEF arbejder vi efter FN’s konventionsbestemte børnerettigheder, og de gælder også i den digitale verden. Børn og unge har altså ret til at vide, hvor reklamer og anbefalinger kommer fra. Senest har UNICEF, i dialog med influencer-branchen, derfor udviklet certificeringsordningen All Right. Influencere med certificeringen kan signalere over for deres følgere, at de er All Right og har kendskab til børn og unges rettigheder, også online”, siger Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Kontakter
For yderligere kontakt:
Erhvervsministeriet: Caroline Gerd Frandsen, presserådgiver, tlf. 91 39 94 07, cagefr@em.dk
UNICEF Danmark: Morten Bredal, pressemedarbejder, tlf. 21 48 18 83, MBredal@unicef.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Hanne Arentoft, kommunikationschef, tlf. 41 71 50 98, har@kfst.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe med unges afhængighed af sociale medier19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum