På Ørnevej i Esbjerg gør en ny, stor håndværkerbutik sig flyveklar

Ambitionen er at skabe den største og flotteste håndværkerbutik i Esbjerg og omegn på Ørnevej 4, hvor Lemvigh-Müller netop har lukket en aftale med Nordicals Erhvervsmæglere om at overtage et 1.808 kvadratmeter stort lejemål. Og der bliver brug for pladsen. Stål- og teknikgrossisten udvider nemlig sortimentet med mere end 40 procent i forhold til sin nuværende butik i Esbjerg og udvider samtidig med et nyt forretningsområde.
Mander op med nyt forretningsområde
”Vi går fra 4.500 til 10.500 varenumre inden for el, vvs, arbejdstøj og værktøj i den nye butik. Vi har solgt el-artikler i Esbjerg siden 1981 og står stærkt på det område, og nu skal vi have bygget en lige så stærk forretning op til områdets vvs-installatører. Vi mander derfor også op med medarbejdere, der er eksperter på VVS”, siger salgschef Kenneth Christensen fra Lemvigh-Müller-butikken i Esbjerg.
Ud over at butikken får flere varer indenfor især vvs, værktøj og arbejdstøj på hylderne, bliver den også opgraderet med et nyt look og butikskoncept, som er rullet ud til Lemvigh-Müller håndværksbutikker i bl.a. Hillerød, Køge og Aarhus, og som er skabt i dialog med lokale håndværkere.
Butikskoncept med lokalt twist skaber vækst
”Vi investerer et tocifret millionbeløb i udviklingen af vores butikker, og vi lytter til og har fokus på kundernes ønsker og behov i forhold til beliggenhed, indretning, service og sortiment. Selvom butikskonceptet er det samme rundt om i landet, så er der lokale tilpasninger, og det vil der også være i vores nye Esbjerg-butik. Vi kan se, at den tilgang, hvor vi lytter til de lokale håndværkeres ønsker, virker. Vores butikker har i 2020 haft en omsætningsvækst på 20 procent”, siger butiksdirektør Peter von der Hude, Lemvigh-Müller.
Potentiale i Esbjerg for håndværksbranchen
Lemvigh-Müller ser et stort potentiale for at øge omsætningen yderligere i Esbjerg, når den nye butik slår dørene op, efter planen til april 2022. Med bl.a. etableringen af Quantauels fabrik, Europas største PtX-anlæg på vej i Esbjerg, etableringen af Energiøen i Nordsøen og genetableringen af Tyra-feltet, er der godt gang i Esbjerg, og når industrien vækster, smitter det gerne af på håndværksbranchen fx i form af opgaver indenfor service, drift og vedligehold.
Positive forventninger til fremtidig vækst
Hos Business Esbjerg glæder erhvervschef Karsten Rieder sig over udviklingen og siger:
”Det er glædeligt, at vi med Lemvigh-Müllers erhvervelse af flere kvadratmeter ser endnu en virksomhed, som vækster i Esbjerg, fordi de har positive forventninger til fremtiden og området”.
Også hos Nordicals Erhvervsmæglere er der en forventning om vækst:
”Sammen med Esbjerg Havn er industriområdet i den nordlige del af Esbjerg, hvor Lemvigh-Müller flytter til, rigtig attraktive erhvervsbeliggenheder. Det er et område, som ligger med kort afstand til vejnettet og motorvejen, og det udvikler sig hele tiden mod nord. Vi forventer yderligere virksomhedsetableringer både på kort og langt sigt her”, siger Kim Damsgaard, der er indehaver af Nordicals Erhvervsmæglere.
Billeder



Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister22.4.2025 13:29:45 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen, som er en af Danmarks hurtigst voksende installatørvirksomheder, har indgået samhandelsaftale med stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller. Målet er fælles og bæredygtig vækst.
ESG skaber værdi i Lemvigh-Müller27.3.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop offentliggjort sin ESG-rapport for 2024. Den viser fremskridt og ambitioner for fremtiden i Danmarks største stål- og teknikgrossist.
Lemvigh-Müller lander historisk ordre12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største teknik- og stålgrossist har netop skrevet under på den største enkeltstående solcelleordre i grossistens knap 180-årige historie.
Lemvigh-Müller kårer årets butikker4.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lokal forankring og stærkt teamwork driver væksten i vinderbutikkerne
Nyt emballagedesign sparer 58 tons plast årligt10.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som de første i el-detailbranchen reducerer Elworks markant plastik til fordel for mindre miljøbelastende papir i nyt emballagedesign. Det sparer årligt 233 ton CO2e i plastik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum