Dansk Industri får ny viceadministrerende direktør
17.6.2021 10:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

For 25 år siden tog Thomas Bustrup hul på karrieren i Dansk Industri (DI), hvor han begyndte som studentermedhjælper. Senere blev han afdelingschef, så vicedirektør og indtog derefter en plads i DI’s direktion, hvor han i mere end 12 år har stået i spidsen for erhvervsorganisationens internationale arbejde. Nu tager han et skridt mere op af rangstigen i DI, og kan fra 1. juli 2021 kalde sig viceadministrerende direktør.
- Jeg er utroligt glad og beæret over at blive viceadministrerende direktør i DI. Det havde jeg bestemt ikke forestillet mig for 25 år siden, da jeg begyndte som studentermedhjælper. Det har været en spændende rejse, og jeg ser meget frem til at fortsætte den sammen med de mange utroligt dygtige kolleger og direktionen i DI - og ikke mindst vores mere end 18.000 medlemsvirksomheder, der hver dag gør en kæmpe forskel for Danmark, siger Thomas Bustrup.
Thomas Bustrup har som international direktør rejst verden rundt med tusindvis af danske virksomheder og åbnet DI’s kontorer i Kina, Brasilien, Rusland og Indien.
Fremover vil han fortsætte med at have ansvaret for DI's internationale område samt ansvaret for en lang række af DI's interne funktioner. Udnævnelsen understreger, at direktionen er et stærkt hold bestående af forskellige kompetencer, der samlet sætter retningen for DI’s arbejde for dansk erhvervsliv. DI’s nuværende viceadministrerende direktør, Kim Graugaard, vil fortsætte med samme titel, således at DI styrker ledelsen til to viceadministrerende direktører. Det sker i naturlig forlængelse og som konsekvens af DI’s konstante vækst i bredden af aktiviteter og nye medlemmer.
- Thomas har et særdeles godt kendskab til dansk erhvervsliv og med sine mange års erfaring i DI, har han kæmpet for at skabe de bedste forretningsudviklingsvilkår for danske virksomheder i ind- og udland. Lige nu står Danmark og dansk erhvervsliv over for store muligheder, men også tilsvarende store udfordringer. Dem skal vi i fællesskab gribe, og i det arbejde er Thomas’ kompetencer og viden også vigtige, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
- DI står historisk stærkt og har tilmed vokseværk. Det gælder både i bredden af aktiviteter og i antallet af nye medlemmer, der har sat rekord. Flere virksomheder vender sig i højere grad mod DI for at blive en del af fællesskabet og få del i DI’s mange unikke medlemstilbud. Derfor opruster vi til to viceadministrerende direktører, der skal understøtte DI’s fortsatte udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ud over jobbet som viceadministrerende direktør, bestrider Thomas Bustrup også en række bestyrelsesposter bl.a. i State of Green, Verdens Bedste Nyheder og Global Compact. Derudover er han formand for BusinessEurope’s USA komité, hvor han varetager mere end 21 millioner europæiske virksomheders interesser i mødet med den amerikanske administration i USA.
Thomas Bustrup er 50 år og cand.polit fra Københavns Universitet.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere kommentarer eller informationer, kontakt DI’s presserådgiver Ditte Rieland på tlf. +45 2246 7822 eller e-mail: dirh@di.dk
Billeder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Godt at AI nu kommer på den politiske agenda16.4.2026 10:52:49 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), glæder sig over at kunstig intelligens er kommet på dagsordenen i de i igangværende regeringsforhandlinger. Det er sket i dag på et temamøde om AI på Marienborg.
Fire diversitets-rollemodeller hædret: ISS, KFI, Aarsleff A/S og Øens Madhus14.4.2026 17:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Danish Diversity Awards 2026 fejrede rollemodeller, der går forrest i en usikker tid.
DI: V og K bør konstruktivt afsøge regering der tør tage ansvar i vanskelig tid11.4.2026 07:10:05 CEST | Pressemeddelelse
Når det blæser ude i verden og båden gynger, er det afgørende for Danmarks fremtid med erfarne folk på broen, som både evner at håndtere globale kriser og kan sikre en økonomisk ansvarlig og reformvillig modernisering af Danmark. Derfor opfordrer Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen til at V og K også indgår i konstruktive regeringsdrøftelser.
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
