’Lær for Livet’ giver anbragte unge mod på ungdomsuddannelse

”Når vi sammenligner udviklingen blandt de unge fra Lær for Livet med andre anbragte unge, så er det et meget positivt billede, vi kan se. Markant flere af de unge består folkeskolens afgangsprøve, og langt hovedparten af Lær for Livet-unge kommer videre på ungdomsuddannelser i de følgende år. Det er faktisk imponerende”, siger Søren Langager, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Lær for Livet er et læringsprogram, som blev startet af Egmont Fonden i 2013. Programmet var målrettet børn, som var anbragt i plejefamilier eller på opholdssted/døgninstitution. Ved afslutningen af 9. klasse består 78 procent af de unge i Lær for livet folkeskolens afgangsprøve, hvilket vil sige, at de aflægger alle syv obligatoriske prøver med en gennemsnitskarakter på mindst 2. For alle udsatte unge, inklusiv anbragte eller tidligere anbragte unge, er det kun 30 procent.

Målet for Lær for livet var, at 75 procent af deltagerne skulle opleve faglige, sociale og personlige forbedringer. Og ambitionerne lader til at være indfriet, viser den afsluttende rapport, som netop er blevet udgivet.

Rapporten kortlægger, hvordan alle de Lær for Livet-unge, der afsluttede folkeskolens 9. klasse i henholdsvis 2017, 2018 og 2019, har klaret overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. I alt drejer det sig om 118 unge, så datagrundlaget er lille, men tendensen ser klar ud.

De ældste unge afsluttede 9. klasse i 2017. Her viser opgørelsen i august 2019, at to år og tre måneder efter var 78 procent af dem er i gang med en ungdomsuddannelse. Til sammenligning er den tilsvarende andel blandt unge generelt 86 procent.

Værdien af læringscamps

Lær for Livet sætter dels ind med langvarige mentorforløb for hvert enkelt barn og dels med særlige tilbagevendende ’camps’ med intensive læringsforløb for alle børn i projektet. Tidligere undersøgelser fra følgeforskningen har peget på, at der kun kan påvises et lille skolefagligt løft i de deltagende børns første år. Ikke desto mindre viser det sig, at læringscampene organiseret i regi af Lær for Livet har en ganske væsentlig positiv betydning for børnene og de unges udvikling og motivation for skolefaglig læring.

Betydningen kommer i kraft af, at deltagerne får styrket deres trivsel og mulighed for at udvikle positive sociale relationer og får nogle succesoplevelser, som giver mere tro på skolegangen. Det er en dimension, som er med til at give de unge mod på at gennemføre folkeskolen og fortsætte på ungdomsuddannelserne.

”Anbragte børn er ofte isolerede og kan være ensomme i deres skolegang som dem, der er anderledes, og som afviger fra alle andre i klassen. Positive skoleoplevelser er afgørende for de unges trivsel i almindelighed, men også for hvordan de klarer overgangen til ungdomsuddannelser”, siger Søren Langager og fortsætter:

”Det er her Lær for Livets camps kommer ind. Børnene oplever, at der er noget, som de blev dygtigere til. Der er nogen, som er i samme situation som dem selv, og som de kan knytte sig til. Og som de også har relationer med, når de ikke er på camps. De sidder ikke længere som de eneste blandt børnene på deres skole eller i deres klasse, men får et netværk og venner over hele landet”,

Han peger på, at udfordringen, når de unge skal videre efter grundskolen, ikke kun handler om deres skolefaglige niveau. En væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og ikke falde fra undervejs er, om man kan komme ind i nye positive ungdomsfællesskaber, danne venskaber og føle sig godt tilpas med de nye kammerater. Hvis man ikke er ’trænet’ i at kunne indgå i nye sociale relationer med andre unge, så bliver det væsentligt vanskeligere at komme ind i nye sociale fællesskaber og gennemføre sin ungdomsuddannelse.

”Det at opleve at være en del af et fællesskab med andre i samme livssituation og kunne danne venskaber står meget markant i de unges oplevelse af camp-kulturen, kan vi se ud af vores interview med dem. De får en positiv erfaring med at kunne indgå i nye sociale fællesskaber med andre unge. De erfaringer tager de med sig videre, og det giver for mange af de unge større mod på at træde ind i nye fællesskaber på ungdomsuddannelserne”, siger Søren Langager.

Mentorordninger giver mod til at forfølge egne drømme

Mentorstøtten til de unge er det andet ben i Lær for Livets indsatser. Det er voksne frivillige, der bliver knyttet til det enkelte barn i en barn-til-mentor relation. Børnene kan få støtte og sparring til både det skolefaglige og til deres øvrige trivselsmæssige udvikling over seks år. Det har en væsentlig betydning for et succesfuldt mentorforløb, at der er tale om langvarige forløb, som giver mulighed for at opbygge et stærkt personligt engagement og fælles interesseflader.

”Den langvarige mentorordning er med til at skabe sammenhæng gennem børnenes liv og ind i ungdommen. Mentorerne i Lær for Livet har fungeret som en stabil og gennemgående voksen, som har fulgt børnene i livets små og store begivenheder. Der sker så at sige en bevægelse fra at være mentor et par timer om ugen til også at være en ’voksenven’ for de unge”, siger Søren Langager.

Rapporten peger på, at flere af de unge bevidst stræber efter et liv, som ikke ligner deres biologiske forældres. Forældrene er så at sige ’omvendte rollemodeller’ for et liv med manglende uddannelse og ringe muligheder, som de unge ikke selv vil havne i. Samtidig forsøger en del af de unge at bryde med de ’stigmatiseringsmekanismer’ og stereotyper, som de oplever at ligge under for, når omverdenen møder dem med lave forventninger til, hvad de kan, og hvilke fremtidsmuligheder de har.

Der tegner sig især et billede af, at det at have nogle mål og drømme for fremtiden har afgørende betydning for, hvordan de unge klarer sig efter folkeskolens afgangseksamen.

”Det er vigtigt for de unge, at deres ideer om fremtiden får lov at gro og udvikle sig og ikke bliver nedgjort af omgivelserne. Den kvalitative del af undersøgelsen tyder på, at netop mentorordningerne giver de unge større tro på sig selv og mere mod til at forfølge deres egne drømme. Det er en personlig rygdækning, der har kunnet støtte deres overgang fra grundskolen og videre til en ungdomsuddannelse. Det handler om muligheden for, at drømmene kan vokse ind i et konstruktiv syn på fremtiden”, siger Søren Langager.

Ser man på forholdet mellem uddannelsesstatus og mentorrelation, så er der da også en tydelig sammenhæng i rapporten. Mere end halvdelen af de unge i Lær for Livet er to år efter afslutningen af 9. klasse i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse, og det er i signifikant højere grad de unge, der har haft en langvarig mentorrelation med den samme mentor gennem årene.

Ikke en mirakelkur for alle

Der er væsentlige positive effekter af Lær for Livet, men forskerne bag rapporten understreger, at det ikke er nogen ’mirakelkur’ for alle.

”Hver tredje af de Lær for Livet unge, der afsluttede 9. klasse i 2017, var, lidt over et år efter at de forlod grundskolen, på en forberedende grunduddannelse (FGU) eller en særligt tilrettelagt uddannelse (STU), og det er især blandt de unge, som har været døgnanbragt. Endnu et år senere er andelen faldet til hver femte, og det er fortsat en meget højere andel end for unge generelt”, siger Søren Langager og afslutter:

”Problemet er også fortsat, at det ordinære skolesystem er alt for dårligt til at sikre en del af de udsatte børn og unges læring og udvikling. Lær for Livet er dermed ikke løsningen på de mange problemer med eksklusion af udsatte børn og unge, som skabes i skolen. Men projektet peger på nogle indsatser, der kan ruste de unge til bedre at kunne håndtere skolen og øge deres trivsel, så flere af dem kan komme videre med deres eget liv.”

Om følgeforskningen

Lær for Livet blev sat i gang af Egmont fonden i 2013 med et mål om at forbedre anbragte børns skolefaglige præstationer og herigennem øge antallet af anbragte unge, der starter på en ungdomsuddannelse efter skolen.

Følgeforskningen til projektet er finansieret af Egmont Fonden og gennemført af forskere ved DPU, Aarhus Universitet, i perioden 2014-2020. Undersøgelsen omfatter både kvantitative data (faglige test, SDQ, mv.) og kvalitative data (interview, observationer mv.) med særligt fokus på, om indsatserne har positiv effekt over tid.

Afslutningsrapporten ”Overgange – anbragte unges veje fra skole til uddannelse” er forfattet af Søren Langager, Anna Kathrine Frørup, André Torre og Charlotte Lange Hald.

1. Hent en pixi-udgave af rapportens kvantitative og kvalitative hovedfund
2. Hent hele rapporten på forskningsprojektets hjemmeside, hvorfra de forudgående fem rapporter også kan downloades.