
Automatiseret intern transport: MiR lancerer ny trækkrog til vogne

Hver dag køres mange vogne og bure stadigt manuelt fra afdeling til afdeling på arbejdspladser i hele verden. Mange ønsker imidlertid at optimere den interne logistik for at øge produktiviteten og rentabiliteten og frigøre medarbejdere til mere værdiskabende opgaver end at flytte varer fra a til b. MiR imødekommer dette voksende behov med sit nye innovative produkt MiR250 Hook. Det er brugervenlig teknologi, der enkelt kan automatisere intern transport af vogne på op til 500 kilo inklusive last.
Det er let og overkommeligt, også økonomisk at automatisere intern transport af de forskellige vogne og transportbure, som virksomheder, logistikcentre og hospitaler i forvejen bruger. Der skal hverken ændres på indretning eller købes nye vogne, i og med vores MiRHook kan finde og tilkoble langt de fleste typer vogne via QR-koder eller April Tags, siger Søren E. Nielsen, President i MiR.
Den nye generation af MiRHook er patenteret, og MiR er dermed verdens eneste AMR producent med en løsning, der kan transportere vogne efter sig. MiR250 Hook kobler automatisk vogne til og sætter dem af uden menneskelig involvering. Opfindelsen øger anvendelsesmulighederne i en autonom mobil robot (AMR). Den nye løsning er robust i designet og skabt til industrien, kan køre op til 2 meter i sekundet, og den navigerer sikkert og effektivt. Der er ikke en begrænsning på antallet af vogne én MiR250 Hook kan hente og bringe til forskellige positioner, og robotten kan opsamle vogne i forskellige størrelser og højder. Hastigheden, fleksibiliteten og designet, som MiR bringer til markedet med MiR250 Hook optimerer workflows markant.
Sparer tid og plads
På en montagelinje skaber det eksempelvis et bedre og mere effektivt flow, når de ansatte automatisk får leveret komponenter i tide og kan bruge al deres tid på montage frem for at skulle hente materialer og dele undervejs i montagearbejdet. Samtidig sparer virksomhederne plads, fordi vogne med komponenter leveres rettidigt fra lageret, i stedet for at de skal stå og fylde i produktionen, konstaterer Søren E. Nielsen hos MiR og fortsætter:
Der er optimeringer at hente på tværs af industrier og sektorer med MiR250 Hook. Hver dag flyttes mange tusinder bure med pakker rundt i logistikvirksomheder, og her vil der være store gevinster ved at skifte den manuelle transport med MiR250 Hook. I sundhedssektoren ser vi også et betydeligt potentiale for at aflaste personalet ved at automatisere intern transport af linned, affald og lignende.
Der skal ganske få forberedelser til, før MiR250 Hook kan tages i brug på en arbejdsplads: Der skal sættes QR-koder eller April Tags på arbejdspladsens eksisterende vogne eller bure, så MiR250 Hook kan identificere hver vogn. Robotten kortlægger sine omgivelser, når den første gang køres manuelt igennem sine ruter, ellers kan kortlægningen også blot gøres med få klik ved at importere kort over bygninger og lokaler til robottens software. Robotten kan også kommunikere med elevatorer og døre, så der er fri transport mellem afdelinger.
De virksomheder, der allerede har en MiR250 robot kan blot tilkøbe selve trækkrogen MiRHook 250. Andre kunder kan blive klar til at automatisere internt transport af vogne med en investering i en MiR250 robot og en MiRHook 250, der fra MiR sendes som en samlet løsning, klar til at blive taget i brug.
Nøgleord
Kontakter
Interviews, uddybende kommentarer, billedmateriale, kontakt MiRs presserådgiver i Danmark, Malene Grouleff: +45 28915809, malene@grouleff.it
Billeder







Links
Information om Mobile Industrial Robots

Emil Neckelmanns Vej 15F
5220 Odense SØ
+45 20 377 577http://www.mobile-industrial-robots.com
Følg pressemeddelelser fra Mobile Industrial Robots
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobile Industrial Robots
Mobile roboter er en viktig ingrediens i møbelfabrikkens vekstoppskrift19.12.2022 06:33:00 CET | Pressemeddelelse
En skandinavisk møbelprodusent kunne ikke lenger bare fortsette som de hadde gjort. Konkurransen på det internasjonale markedet ble bare hardere og hardere. Med store investeringer i digitalisering og automatisering mangedobler Haugstad Møbler nå omsetningen.
Mobile robotter er en vigtig ingrediens i møbelfabrikkens vækstopskrift19.12.2022 06:32:00 CET | Pressemeddelelse
En skandinavisk møbelproducent kunne ikke længere bare gøre, som de plejede. Konkurrencen på det internationale marked blev hårdere og hårdere. Med store investeringer i digitalisering og automatisering mangedobler Haugstad Møbel nu sin omsætning.
Seks danske MiR-robotter har nu gennemført 500.000 missioner i Texas14.12.2022 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Før brugte seks medarbejdere 60 % af deres arbejdsdag på at transportere vogne rundt manuelt, og de tilbagelagde op mod 20 km hver. Nu aflaster dansk robotteknologi fra MiR de ansatte, som har fået et sundere job med større variation. Deres arbejdsgiver er den multinationale producent af bildele DENSO, der nu bruger MiR-robotter på i alt otte af sine fabrikker i Europa og USA.
Turen går til robotland: En rejseguide for lager- og logistikansvarlige25.10.2022 05:03:00 CEST | Pressemeddelelse
At bevæge sig rundt og flytte ting fra sted til sted. At lede efter ting og papirer. Det er dyrt og besværligt. For tid er penge. I Danmark er tid endda rigtig mange penge på grund af vores relativt høje lønniveau. Derfor er det de mest digitaliserede og automatiserede, der placerer sig i overhalingsbanen. Der hvor man kan give konkurrenterne baghjul.
Danske MiR og amerikanske AutoGuide fusionerer for at udvikle verdens stærkeste AMR-flåde5.10.2022 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det globale marked for intern logistik kalder på komplette løsninger, der kan automatisere transport af både små og store emner gennem hele værdikæden. Derfor bliver Mobile Industrial Robots og AutoGuide Mobile Robots nu samlet til én unik leverandør af autonome mobile robotter (AMR) som skal kunne styres af samme software. Selskaberne, der i dag begge er en del af koncernen Teradyne, får navnet Mobile Industrial Robots (MiR), og hovedkontoret placeres i Odense.