Masser af ekstra sommeraktiviteter for børn, unge og seniorer i Hjørring Kommune fortsætter i sommeren 2021

”Det er vigtigt, at vores foreninger kommer til at blomstre igen. Det har været hårde tider under pandemien for blandt andet fællesskaberne i fritids- og foreningslivet. Sommeraktiviteterne tager afsæt i vores fokus på en genstart af fritids- og foreningslivet. Med sommeraktiviteterne vil vi gerne støtte vores frivillige folkeoplysende foreninger i at give børn og unge samt seniorer over 60 år nogle gode oplevelser i foreningsfællesskaberne. Vi vil gerne sige en stor tak til foreningerne for at støtte op om initiativet om sommeraktiviteter 2021”, siger Formand for Fritids- & Folkeoplysningsudvalget Børge Bech.
Hjørring Kommune har sammen med flere forskellige aktører fra fritids- og foreningslivet udarbejdet et spændende digitalt sommeraktivitetskatalog på www.hjoerring.dk/sommeraktiviteter. Det er gratis at deltage i de fleste af sommeraktiviteterne.
”Jeg er rigtig glad for, at vi kan støtte fritids- og foreningslivet og samtidig være med til at give børn, unge og seniorer oplevelser, der sætter fokus på fællesskab, motion, læring og trivsel. Vi håber, at vores senior borgere og (forældre til) børn og unge vil kigge ind på vores hjemmeside og se aktivitetstilbuddene, som strækker sig hen over sommeren, og så ellers skynde sig at melde sig til”, siger Mette Lærke Bräuner, Chef for Fritid, Udvikling og Administration for Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen.
Baggrunden for at Hjørring Kommune kan tilbyde ekstra sommeraktiviteter for kommunens børn, unge og seniorer er, at Hjørring Kommune i budget 2021 vedtog en Covid-19 hjælpepulje. For at støtte fritids- og foreningslivet har kommunen afsat 600.000 kr. til sommeraktiviteter for børn og unge under 25 år og 100.000 kr. til sommeraktiviteter for seniorer over 60 år. Resultatet er blevet et væld af sommeraktiviteter over hele sommeren, som kan findes på Hjørring Kommunes hjemmeside: www.hjoerring.dk/sommeraktiviteter
Kontakter
For mere information:
Formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget, Børge Bech, boerge.bech@hjoerring.dk
Chef for Fritid, Udvikling og Administration for Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen, Mette Lærke Bräuner, mlb@hjoerring.dk
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Naturmødet 2025: Naturen som folkesag24.5.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var ikke mange, der vidste hvad ordet biodiversitet betød, da Naturmødet så dagens lys for 10 år siden. Naturmødet 2025 cementerede, at virkeligheden i dag er en helt anden.
Naturmødet fejrer 10 års jubilæum – trods blæsende start22.5.2025 18:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stormfuld optakt og en officiel åbning som måtte udsættes nogle timer, kunne Naturmødet torsdag eftermiddag endelig skyde en festlig jubilæumsudgave af naturens eget folkemøde i gang.
Åbning af Naturmødet er udsat til kl. 17.0022.5.2025 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Naturen er i den grad stemplet ind på Naturmødet 2025. Kraftig blæst betyder, at den officielle åbning i Thunderdome må udsættes af sikkerhedshensyn.
Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje14.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum