Ændrede rejsevejledninger pr. 12. juni 2021
Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 12. juni kl. 16.
Dagens opdatering betyder følgende ændringer i rejsevejledningerne:
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 12. juni kl. 16: |
|
Lande der ændres fra orange til gul |
Cypern, Kroatien, Luxembourg og Schweiz |
Lande der ændres fra gul til orange |
Ingen |
Lande der ændres til rød |
Ingen |
Regioner der ændres fra orange til gul i orange lande (lavrisikoregioner) |
I Grækenland: Voreio Aigaio (bl.a. Chios, Lesbos og Samos), Notio Aigaio (bl.a. Kos, Naxos, Rhodos og Santorini) og Anatoliki Makedonia Thraki (bl.a. Thassos). |
Regioner i der ændres fra gul til orange i orange lande |
Ingen |
Regioner der ændres fra gul til orange i gule lande (højrisikoregioner) |
Schweiz: Appenzell Innerrhoden, Obwalden og Jura |
Se et samlet kort over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet. Der gælder særlige regler for bl.a. erhvervsrejsende, færdigvaccinerede og deres medrejsende børn samt tidligere smittede, som ikke frarådes at rejse til orange lande og regioner. Læs mere her om gode råd og regler ved rejser til udlandet.
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande med betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, selvom landene opfylder kriterierne for lave smittetal. Inden for EU/Schengenområdet gælder dette for Finland, Island, Norge, Tjekkiet og Ungarn.
Nemmere at rejse på sommerferie
Fra den 26. juni bliver det nemmere at rejse i EU/Schengenområdet. Her træder fase 4 af den gradvise genåbning af rejseaktiviteter i kraft, hvor der overgås til en coronapas-baseret tilgang. Det betyder, at danske turister kan holde ferie i alle EU- og Schengenlande, hvis de er vaccinerede, tidligere smittede eller rejser på en negativ test, og at man kan komme retur til Danmark uden krav om isolation.
Europamesterskaberne i fodbold
I dag begynder EM i fodbold, hvor kampene spilles på tværs af en række lande i Europa. Selvom smitten er faldende i mange lande, så gælder der fortsat betydelige rejserestriktioner, som man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at rejse ud og se kampe i Europa. Som fodboldfan er det muligt at rejse til Italien (Rom), Rumænien (Bukarest) og Tyskland (München) for at se de kampe, som spilles der. I Spanien er der både gule og orange regioner, men da EM-kampene spilles i Sevilla i Andalusien (orange) frarådes rejser dertil. Ungarn har indført et generelt indrejseforbud for udenlandske statsborgere og er orange i rejsevejledningen, så det er ikke muligt som fodboldfan at rejse til Budapest for at se fodbold.
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Du kan læse mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark
Har du yderligere spørgsmål?
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller +45 33921112.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline på +45 70206044 (åbningstider på coronasmitte.dk)
- Spørgsmål om coronavirus, vaccination og anvendelse af coronapas rettes til myndighedernes fælles coronahotline på +45 70200233 (alle dage kl. 6-24)
- Spørgsmål om den nye coronapas app herunder teknisk support rettes til sundhed.dk på +45 32420303 (alle dage kl. 7-22).
- Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren drøfter styrket samarbejde med Indiens udenrigsminister i en afgørende tid21.5.2025 14:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren tager i dag imod den indiske udenrigsminister i København for at drøfte et styrket bilateralt samarbejde i en tid, der binder Danmark og Indien tættere sammen.
Joint donor statement on humanitarian aid to Gaza21.5.2025 09:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Whilst we acknowledge indications of a limited restart of aid, Israel blocked humanitarian aid entering Gaza for over two months. Food, medicines and essential supplies are exhausted. The population faces starvation. Gaza’s people must receive the aid they desperately need.
Danmark og Kinas udenrigsministre mødes i Beijing19.5.2025 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 75-året for diplomatiske relationer mellem Danmark og Kina mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Beijing.
Europaministeren rejser til Montenegro og Albanien med ønsket om et større og stærkere EU19.5.2025 09:11:46 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 19. og tirsdag den 20. maj er det de to EU-kandidatlande, Montenegro og Albanien, den danske europaminister besøger.
Udenrigsministeren markerer 75 års diplomatiske relationer i Beijing15.5.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Den 17.-19. maj rejser Lars Løkke Rasmussen til Kina, hvor han blandt andet skal mødes med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi og handelsminister Wang Wentao
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum