Nu får Danmark et biodiversitetsråd
14.6.2021 07:00:00 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse

Danmark skal være vildere. Det er både forskere, grønne organisationer og et flertal i Folketinget enige om. Men hvordan skaber vi mere vild natur på en måde, så det gavner dyr og planter mest muligt?
Det skal et nyt Biodiversitetsråd fremover hjælpe regeringen med at finde ud af.
Sammen med aftalepartierne bag Natur- og Biodiversitetspakken har miljøministeren nu fastlagt rammerne for, hvordan det nye råd skal arbejde. Dermed får Danmark for første gang et uafhængigt ekspertorgan, som udelukkende vil fokusere på biodiversitet.
- I årtier er det gået tilbage for vores natur. Derfor har vi på finansloven afsat 888 millioner kr. til at vende udviklingen. Biodiversitetsrådet skal levere uafhængig rådgivning om, hvordan vi bedst implementerer natur- og biodiversitetspakken, passer bedre på naturen herhjemme og lever op til vores internationale forpligtelser på naturområdet, siger miljøminister Lea Wermelin.
Eksperter indstilles af universiteterne
Rådet kommer til at bestå af en formand og otte menige medlemmer, som alle bidrager med forskellig ekspertise til, hvordan vi forbedrer biodiversiteten i Danmark. Det gælder for eksempel viden om natur, miljø, økonomi og friluftsliv.
Formanden og de otte medlemmer udpeges af miljøministeren for perioden 2021-2024, og Rektorkollegiet skal indstille kandidater. Den proces går i gang nu.
Når medlemmerne og formanden er fundet, vil biodiversitetsrådet blandt andet hvert år skulle udarbejde en rapport om indsatser for natur og biodiversitet og indsatser i natur- og biodiversitetspakken, hvor der er afsat 888 mio. kr. til blandt andet at udlægge mere urørt skov og etablere op mod 15 nye naturnationalparker.
Aftaleparterne udtaler:
Rasmus Nordqvist, naturordfører for SF:
- Biodiversitetskrisen kalder på hurtig og klog handling. Derfor er jeg glad for, at vi nu får et Biodiversitetsråd og dermed et uafhængigt organ, så vi får eksperterne på banen, når vi skal sikre, at indsatserne for natur og biodiversitet bliver mest hensigtsmæssige og på naturens præmisser.
Zenia Stampe, miljøordfører for Radikale Venstre:
- Biodiversitetskrisen er lige så alvorlig som klimakrisen. Derfor er det helt afgørende, at vi nu får et biodiversitetsråd, der kan rådgive os om indsatsen for at fremme biodiversitet og beskytte truede arter.
Peder Hvelplund, miljøordfører for Enhedslisten:
- I Enhedslisten har vi i årevis arbejdet for at få et biodiversitetsråd i Danmark. Det er så vigtigt, at vi nu får naturens vagthund, som skal være med til at sikre, at naturen bliver prioriteret politisk nu og i fremtiden.
Torsten Gejl, miljøordfører for Alternativet:
- Vi står midt i en global biodiversitetskrise, og det er så vigtigt, at vi lytter til forskerne og eksperterne i forhold til, hvordan vi griber det korrekt an og får vendt tilbagegangen. Derfor er jeg rigtigt glad for, at vi nu får etableret et biodiversitetsråd, som skal arbejde uafhængigt og rådgive os politikere i dét arbejde.
Mette Gjerskov, miljøordfører for Socialdemokratiet:
- Rapport efter rapport har vist, at naturen er i kritisk tilstand, og alt for længe har man blot bladret videre til næste side. Det er så vigtigt, at vi lytter til eksperterne, hvis vi skal løse naturkrisen, og med etableringen af et biodiversitetsråd, som udelukkende skal rådgive med natur og biodiversitet for øje, får vi nu ekstra viden til at hjælpe os på vej.
FAKTA: Sådan skal det nye biodiversitetsråd arbejde
- Biodiversitetsrådet er et uafhængigt og forskningsbaseret ekspertorgan, der får til opgave at rådgive regeringen og aftaleparterne om bl.a. implementering af indsatser i Natur- og biodiversitetspakken og at kvalificere indsatserne.
- Rådet skal bidrage til, at indsatserne hviler på fagligt velfunderede løsninger, som tager højde for både biodiversitet, samfundsøkonomi, lovgivning og friluftsliv.
- I sine analyser og i sit arbejde skal rådet inddrage relevante parter. Blandt andre erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.
- Biodiversitetsrådets arbejde skal ske inden for den økonomiske ramme for Natur- og biodiversitetspakken og eksisterende økonomiske rammer til indsatser for natur og biodiversitet.
Nøgleord
Kontakter
Michel Bloch Buch-LarsenPresserådgiver
Tlf:24 77 11 30miblb@mim.dkPressekontakt til miljøministeren Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901Billeder
Information om Miljøministeriet
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Aftale om næste års fiskekvoter i Østersøen: Danmark sætter retning mod genopbygning af sildebestanden26.10.2026 19:22:52 CET | Pressemeddelelse
Det lykkedes for Danmark at få opbakning fra EU-landene til at holde den ventede kvotestigning for sild i den centrale Østersø lavere end biologernes anbefalinger. Den forsigtige kvotestigning giver bestanden bedre muligheder for at fortsætte den positive udvikling.
377 ekstra hektar til mere vild natur20.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre naturnationalparker Harrild Hede, Draved og Mols Bjerge kan nu udvides med i alt ca. 377 hektar jord. Det giver mulighed for mere vild natur, bedre levesteder for dyr og planter og flere muligheder for friluftsliv og oplevelser i naturen.
Stort ulovligt udsmid af fisk: Miljøministeren vil have plan for kameraer på fiskefartøjer9.10.2026 11:46:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny DTU-rapport viser at 11 procent af de fisk, som danske fiskere fanger, bliver smidt ud, selvom reglerne siger, de skal med på land og tælles med i fiskernes kvoter. Miljøminister Maria Reumert vil have det ulovlige udsmid ned og sætter sit ministerium i gang med et oplæg til mere kameramonitorering af fiskefartøjer.
Regeringen vil straffe miljøkriminalitet hårdere8.10.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i naturen og på marker for at spare eller tjene penge. Derfor vil regeringen hæve straffen for miljøkriminalitet.
Politisk flertal vil have mere natur og færre nye råstoffer i kystsikringen8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligt hensyn til natur, reduktion af råstofindvinding og beskyttelse af kulturarv vil fremover blive prioriteret, når der udmøntes midler fra statens Kystpulje. Endnu flere områder skal kunne få støtte, og digelag på mindre øer kan fremover søge puljen. Det har et bredt politisk flertal besluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

