Jobcenteret i Guldborgsund Kommune sætter turbo på indsatsen over for turistvirksomheder
9.6.2021 05:54:30 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Med endnu en sommer hvor rejser til udlandet ikke når samme niveau som tidligere, er der igen stort tryk på det danske sommerland. Det mærker man i stor stil på Lolland-Falster, hvor turisme-aktørerne samstemmende råber efter arbejdskraft til en sæson, der kun lige er gået i gang. I år har det i højere grad været en udfordring at finde personale, og derfor sætter jobcenteret i Guldborgsund Kommune nu ekstra mandskab ind, for at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft.
”Vi kan naturligvis ikke løse hele problemet, men vi vil gøre alt for at matche de personer vi har i vores system med den efterspørgsel særligt turistbranchen har. Vi har en del der er kommet ind i dagpenge-systemet på grund af corona-situationen. Mange af dem er mere end klar til at tage fat i et nyt job, og derfor opprioriterer vi nu området, så vi hurtigst muligt kan få lavet et godt match” fortæller udvalgsformand for beskæftigelsesområdet Ole K. Larsen.
Fra dags dato bliver 5-7 ekstra medarbejdere kanaliseret over til dagpengeområdet for at varetage opgaven med at få matchet de jobsøgende med de ledige jobs. Det handler om hurtigst muligt, at få de ledige, som er tættest på beskæftigelse videre til de ledige jobs, så det ikke kommer til at gå ud over sommersæsonen.
”Det er naturligvis altid vores mål. Men her gør vi en ekstra indsats for at hjælpe vores erhvervsliv. Vi ser ind i en sommersæson, hvor stor set alt her på Lolland-Falster er booket. Det er virkelig gode nyheder oven på en meget lang periode med nedlukninger, som har tæret hårdt på netop turistbranchen. Kan vi gøre en ekstra indsats for at afhjælpe situationen, hvor vi samtidig gør en ekstra indsats for at få denne gruppe ledige hurtigt retur på arbejdsmarkedet, er vi naturligvis klar til at gøre det. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe erhvervslivet, så de har den arbejdskraft de har brug for. Jeg opfordrer derfor alle vores turismevirksomheder til at tage kontakt til Jobcenteret, hvis de har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft” siger udvalgsformanden.
Samtidig fastholdes indsatserne over for dem, der af forskellige årsager er længere fra at kunne træde ind på arbejdsmarkedet, da det er vigtigt at alle der kan, kommer i beskæftigelse eller uddannelse, som er et at hovedformålene i beskæftigelsesudvalget. Et mål, der har været udfordret af hele corona-situationen.
Ikke desto mindre viser de seneste ledighedstal, at antallet af ledige sammenlignet med samme måned sidste år samlet er reduceret med 20,8 %. Til sammenligning er ledigheden i hele landet faldet med 13,5% i samme periode.
Har du en turistmevirksomhed, og mangler du kvalificeret arbejdskraft er du velkommen til at kontakte Guldborgsund Kommunes Jobcenter på tlf.: 5473 1000.
Kontakter
Ole K. Larsen2. viceborgmester
Formand for Beskæftigelsesudvalget
Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
