Henne Strand får testcenter med opbakning fra lokale virksomheder
TURISME
Turister i og omkring Henne Strand får let adgang til coronatests, når et nyt testcenter åbner på Strandvej 456E den 25. juni.
Varde Kommune har været på jagt efter optimale lokaler til opgaven, hvilket har ført til en aftale med Esmark Feriehusudlejning og brugskunstforretningen Invi2, der vederlagsfrit stiller lokaler til rådighed.
De to virksomheder bidrager desuden med inventar, materialer og arbejdskraft til opbygning og indretning af testcentret.
Muligheden er opstået, fordi Esmark Feriehusudlejning flytter til en ny lokation i byen, og lokalerne på Strandvejen derfor står tomme fra midten af juni.
I Blåvand arbejder Varde Kommune på at opgradere den nuværende løsning i Medborgerhuset, så byen kan imødekomme det stigende behov for tests i højsæsonen.
Citater
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:
”Vi glæder os til en højsæson, hvor turisterne igen strømmer til vores område og skaber den særlige vestkyststemning, vores virksomheder lever af. I år er let adgang til coronatest en betingelse for stemningen. Derfor er jeg stolt over, at vi har to virksomheder, der på den måde står sammen og rækker en hjælpende hånd til hele vores turismeerhverv.”
Britta og Tommy Schultz, Invi2:
”Vi er glade for at kunne bidrage til denne vigtige samfundsopgave og til at sikre, at vi i Henne Strand har et testcenter hele sommeren til gavn for både erhvervsliv, turister og lokale.”
Jens-Jacob Dall Vig, Esmark Feriehusudlejning:
”Vores gæster har brug for at blive testet undervejs på ferien, hvis de vil have adgang til mad, kultur og aktiviteter i området. Vi er glade for, at vi pludselig fik en oplagt mulighed for at hjælpe både gæsterne og det øvrige erhvervsliv i området.”
Fakta
- Testcentret får adresse på Strandvejen 456E, Henne Strand, 6854 Henne.
- Det bliver et kviktestcenter med næsepodning serviceret af Carelink.
- Testcenteret vil fra den 25. juni have åbent fra klokken 8-20 på hverdage og i weekender fra 10-20.
- Aftalen gælder til og med september.
Kontakter
Erik Buhl (V)Borgmester i Varde Kommune
Tlf:40 17 44 54erbn@varde.dkSteffen KjærKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:21 83 71 89stkj@varde.dkInformation om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Frivillige veteraner gør klar til grønlændervendinger blandt kampvogne og eksplosioner26.6.2025 10:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 30.000 gæster lægger vejen forbi Åben Hede for at se Hærens militære isenkram, kan de også prøve deres evner af i en kajak på den vestjyske hede.
Ny kommunaldirektør i Varde Kommune24.6.2025 21:11:09 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør.
Nu er programmet klar: Tag familien med til togfestival i Varde19.6.2025 12:21:47 CEST | Pressemeddelelse
Den vestjyske længdebane fylder 150 år, og det fejres lørdag den 23. august med en stor togfestival i Varde. Programmet byder på musik, oplæg og sjove aktiviteter for alle.
Ny rabataftale skal lette hverdagen for soldater i Varde Kommune12.6.2025 09:25:51 CEST | Pressemeddelelse
Soldater i Varde Kommune kan fremover få rabat ved lokale forretninger, caféer og restauranter, som har tilmeldt sig den nye rabatordning ”Vi støtter soldaterne i Varde Kommune”.
Direktør i Varde Kommune har fået nyt job24.4.2025 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Britta Boel stopper som direktør for Børn, Læring og Job for at blive direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Konstituering af direktionen i Varde Kommune er på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum