Uv-indeks forvirrer: Hver tredje ved ikke, hvornår man skal beskytte sig i solen
7.6.2021 09:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Sommeren er over os, og selvom vi danskere elsker at være ude i det gode vejr, er det vigtigt, at vi nyder solen med omtanke. Allerede fra det tidlige forår og hen over sommeren bevæger uv-indekset sig ofte op over 3, og det betyder, at du risikerer at blive solskoldet, hvis du er uden solbeskyttelse.
Men selvom 9 ud af 10 danskere kender til uv-indekset, så er kun 31 pct. klar over, at man skal solbeskytte sig, når det når op på 3 eller derover. Det viser en kortlægning af danskernes solvaner fra 2020. Projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, Peter Dalum, opfordrer danskerne til at huske solrådene og den sunde fornuft, når de skal ud og nyde sommervejret:
- Når uv-indekset er 3 eller derover, er det en god ide at huske skygge, solhat og solcreme - særligt midt på dagen, hvor solens uv-stråling er stærkest. På den måde undgår man smertefulde solskoldninger, der på længere sigt øger risikoen for hud- og modermærkekræft.
Et uv-indeks over 3 kræver solbeskyttelse
Uv-indekset er en god tommelfingerregel for, hvornår du skal huske solrådene om skygge, solhat og solcreme. Det er ikke temperaturen eller om solen er synlig, der afgør, om det er tid til solbeskyttelse, men derimod et uv-indeks over 3.
Uanset hvor i verden du tilbringer sommeren, er det vigtigt at holde øje med uv-indekset. Og det er heldigvis blevet rigtig nemt. Du skal bare downloade den gratis app ”UV-INDEKS”, som giver dig den aktuelle prognose over uv-indekset på over en million lokationer i hele verden. App’en gør det nemt at holde øje med, hvornår du og din familie skal solbeskytte sig.
- En god rutine er at tjekke app’en, inden man skal ud af døren – uanset om man er på vej ned i institution med børn eller på familieudflugt til standen. På den måde er man forberedt på, hvornår der er behov for beskyttelse i løbet af dagen, siger Peter Dalum.
Hent appen UV-INDEKS helt gratis
Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen står sammen bag den gratis app ’UV-INDEKS’, der gør det nemt for dig at holde øje med uv-indekset og dermed undgå solskoldninger.
Appen giver dig et overblik over det forventede uv-indeks for både ind- og udland, samtidig med, at du kan se, hvilken indvirkning skydækket har på indekset. Appen tager desuden højde for familiemedlemmernes personlige hudtype.Den fortæller, hvor længe man kan opholde sig i solen ved et givent uv-indeks, før man risikerer solskoldning.
Appen kan hentes gratis i App Store og Google Play.
_______________________________________________________________
HUSK DE 3 SOLRÅD
- Skygge: Søg skygge, så din hud ikke udsættes for direkte sollys. Solens uv-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15. Næsten halvdelen af uv-strålingen falder i dette tidsrum. Derfor kan du undgå rigtig meget uv-stråling ved at søge skygge midt på dagen.
- Solhat: Brug en solhat med bred skygge og tøj, der dækker overarme og lår. Hvis du er ude mellem kl. 12 og 15 og ikke har mulighed for at være i skyggen, så er en solhat med bred skygge den bedste måde at beskytte hoved, ører, nakke og ansigt på. Solkampagnen anbefaler ikke kasketter, da de ikke beskytter ører, nakke og hals tilstrækkeligt.
- Solcreme: Brug rigeligt med solcreme, hvor tøjet ikke dækker. Solkampagnen anbefaler svanemærket solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj. Brug minimum faktor 15 i Danmark og minimum faktor 30 i lande, hvor solen er stærkere.
Læs mere om de 3 solråd på Solkampagnens hjemmeside cancer.dk/solkampagnen.
______________________________________________________________________
Om undersøgelsen
Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne har en i webbaseret rundspørge spurgt 4.932 danskere i alderen 15-70 år om deres viden, holdninger og adfærd, når det kommer til solbeskyttelse.
Data blev indsamlet løbende i perioden 8. juni til 16. august 2020 af analyseinstituttet Userneeds. Undersøgelsen er nationalt repræsentativ med hensyn til køn, alder og landsdel og er desuden overordnet repræsentativ med hensyn til uddannelse.
Undersøgelsen viser blandt andet
At 68 procent af danskerne i deres ferie ikke har anvendt hat eller anden hovedbeklædning, der har skygge hele vejen rundt, og som derfor beskytter effektivt mod uv-stråling.
At 34 procent af forældre med hjemmeboende børn under 18 år angiver, at deres barn er blevet solskoldet.
At 23 procent af de 15-70-årige, der har afholdt ferie i Danmark og som er blevet solskoldede, blev det, imens de solbadede. Dog blev hele 25 procent solskoldede, da de var ude at gå, mens 22 procent blev solskoldede under havearbejde.
Kontakter
Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: pd@cancer.dk / tlf. 3525 7570 / 3038 1502.
Solveig Høgh Larsen, kommunikations- og pressekonsulent i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: solhl@cancer.dk / tlf. 3525 7590 / 28990134
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftsygeplejersker i hele Europa hædres i dag - i Danmark får de helt særlig hyldest18.5.2026 13:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Det er European Cancer Nursing Day, og herhjemme har Kræftens Bekæmpelse tildelt Hædersprisen til sygeplejersker, der gør en forskel for kræftpatienter.
Nyt kæmpestudie: Mænd har over 50 pct. højere risiko for kræftformer, som både rammer kvinder og mænd14.5.2026 13:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Studiet viser også, at deres risiko for at dø af kræft er større end kvinders. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til politisk handling.
Sygeplejersker modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 202612.5.2026 12:45:59 CEST | Pressemeddelelse
På Dansk Sygeplejeråds Kongres er sygeplejerskerne i dag blevet hædret for deres store indsats for mennesker med kræft.
Aarhus og omegn får stort nyt Støt Brysterne-løb: Fællesstart ved Marselisborgskoven11.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan aarhusianere og deltagere fra hele Østjylland samles til en fællesstart ved Støt Brysterne-løbet. Du kan allerede nu tilmelde dig løbet den 6. september. Turen går gennem Marselisborgskoven - til støtte for brystkræftsagen.
Judy Egholm valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse10.5.2026 19:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Judy Egholm, kulturhistorisk projektleder ved Nyborg Slot og uddannet i kommunikationsvidenskab, er valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
