PwC investerer i en omfattende modernisering af hovedkontor
8.6.2021 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

COVID-19-pandemien har ændret vores arbejdsliv markant, og de virtuelle møder er blevet ‘new normal’ mange steder i det private erhvervsliv og i offentlige organisationer. Center for Ledelse (CFL) har for nyligt offentliggjort en undersøgelse, der viser, at medarbejdernes selvoplevede trivsel på danske arbejdspladser er faldet i COVID-19-perioden. Mange længes mod et arbejdsliv, hvor den fælles arbejdskultur og fællesskabet har bedre vilkår, end det, den virtuelle verden kan tilbyde.
“Der er et stor behov for, at vi kan mødes fysisk, hvis vi ønsker at værne om virksomhedskulturen, som er så afgørende for vores trivsel. For selvom de virtuelle møder har vist sig effektive, er det alt andet lige vanskeligt at udvikle eller bygge stærke relationer op med fx en ny kollega eller kunde uden det fysiske nærvær. Vi moderniserer derfor med henblik på at skabe fremtidens arbejdsplads, der kan sikre de bedste rammer for en stærk virksomhedskultur og trivsel for vores medarbejdere,” siger Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC.
Hos PwC er der derfor heller ingen planer om at indføre tvungne eller faste hjemmearbejdsdage, men der vil fortsat være et stærkt fokus på fleksibilitet med mulighed for bl.a. hjemmearbejde:
“I PwC er vi stærke tilhængere af de digitale muligheder og fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejdsdage, men samtidig ønsker vi at undgå, at det virtuelle møde vedbliver med at være den almindelige måde at ses med sine kolleger, kunder og relationer på. Vi investerer i nye og moderne rammer, og vi ser frem til, at vi atter kan mødes fysisk og løfte fællesskabet og kulturen,” siger Mogens Nørgaard Mogensen.
Nytænkning af arbejdsmiljøer
Moderniseringen indebærer en gennemgribende nytænkning af PwC’s arbejdsmiljøer og byder bl.a. på et nyt, åbent bespisningsområde, hvor der bliver skabt et aktivitetsbaseret miljø, der sætter medarbejdernes behov i centrum, med mulighed for at arbejde på tværs af teams efter konceptet ‘eat, meet & learn’. Dertil kommer et nyt executive floor på 7. sal , hvor der kan afholdes middage med såvel kunder som medarbejdere.
“Vi ønsker at skabe fremtidens arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder er i centrum, og som indbyder til relationsskabelse og samarbejde med såvel kolleger som kunder. Derfor designer vi vores fysiske rammer efter principperne innovation, fleksibilitet og samarbejde. Der bliver bl.a. taget højde for medarbejdernes skiftende behov i løbet af en arbejdsdag - fx skiftet fra fokuseret enearbejde til gruppe-brainstorms til kundemøder mv”, fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.
Wellbeing på arbejdspladsen
Udover selve ombygningen og indretningen, nytænkes der også på andre vigtige aspekter. For etableringen af et levende videnhus handler ikke kun om arkitektur og indretning, men også om en høj kvalitet i PwC’s service-, convenience- og wellbeing-løsninger. Af samme grund er PwC’s Facility Management - hvor ISS er ny landsdækkende serviceleverandør - en vigtig del af modernisteringsarbejdet.
“Vores facility management gør brug af digitalisering og prioriterer ansvarlighed højt i vores løsninger. Ultimativt er målet med moderniseringen, at vores medarbejdere på tværs af landet vil opleve et PwC, der også i sine fysiske rammer understøtter deres udvikling og karriere - og leverer større arbejdsglæde i hverdagen,” slutter Mogens Nørgaard Mogensen.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du tjent for meget? Undgå at betale SU tilbage5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som studerende kan du risikere at betale SU tilbage, hvis du tjener for meget. Men faktisk kan du undgå eller begrænse tilbagebetalingen ved at indbetale ekstra pension gennem din arbejdsgiver. Men det er en god idé at starte tidligt, påpeger PwC’s skatteekspert.
Niels B. Christiansen modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 20261.10.2026 19:04:55 CEST | Pressemeddelelse
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil til Niels B. Christiansen, CEO i LEGO Group. Han modtager prisen for de markante resultater, han har skabt som CEO, og for sit betydningsfulde bidrag til både erhvervsliv og samfund.
Fremtidens topledere i dansk erhvervsliv: Seks kandidater udpeget til årets Next in Line-felt1.10.2026 19:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Seks ledere er udpeget til årets Next in Line 2026. De har allerede markeret sig som stærke ledelsesprofiler og vurderes at have potentiale til at indtage nogle af de øverste poster i dansk erhvervsliv inden for en kortere årrække.
Cybercrime: AI-truslen er fordoblet på ét år1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden danske virksomhed ser AI som en af de største trusler mod cybersikkerheden, samtidig topper AI listen over investeringsområder inden for it-sikkerhed. Det viser PwC's Cybercrime Survey 2026.
Billetindtægter driver vækst i biografmarkedet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biografmarked ser ud til at opnå en moderat fremgang de kommende år. Væksten forventes primært at være drevet af indtægter fra salget af biografbilletter, mens reklameindtægterne ser ud til at gå en smule tilbage. Det viser PwC’s nye analyse af biografbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum