Ændrede rejsevejledninger pr. 5. juni 2021
Dagens opdatering betyder følgende ændringer i rejsevejledningerne:
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 5. juni kl. 16: |
|
Lande der ændres fra orange til gul |
Østrig, Tyskland, Italien, Slovakiet og Rwanda. |
Lande der ændres fra gul til orange |
Ingen |
Lande der ændres til rød |
Ingen |
Regioner der ændres fra orange til gul i orange lande (lavrisikoregioner) |
Kroatien: Jadranska Hrvatska Grækenland: Peloponnes Schweiz: Zug og Ticino |
Regioner i der ændres fra gul til orange i orange lande |
Spanien: Ceuta |
Regioner der ændres fra gul til orange i gule lande (højrisikoregioner) |
Ingen |
Se et samlet kort over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet. Der gælder særlige regler for bl.a. erhvervsrejsende, færdigvaccinerede og deres medrejsende børn samt tidligere smittede, som ikke frarådes at rejse til orange lande og regioner. Læs mere her om gode råd og regler ved rejser til udlandet.
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande med betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, selvom landene opfylder kriterierne for lave smittetal. Inden for EU/Schengenområdet gælder dette for Tjekkiet og Ungarn.
Udenrigsministeriets rejsevejledninger for tredjelande opdateres på baggrund af EU’s positivliste over lande uden for EU- og Schengen-området, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU. Resultatet af EU’s seneste gennemgang af landelisten betyder, at Japan tilføjes til listen. Den nationale COVID-19 taskforce for rejserestriktioner har vurderet EU-listen og besluttet, at der åbnes for indrejse til Danmark fra Japan. Imidlertid har Japan fortsat indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, så Japan vil fortsat være orange i rejsevejledningen.
Der åbnes endvidere op for indrejse til Danmark fra Rwanda, der også er på EU’s liste. Danmark har hidtil, ud fra et forsigtighedsprincip og i lighed med Tyskland, ikke haft åbnet for indrejse fra Rwanda. Imidlertid vil Tyskland nu tillade indrejse fra Rwanda, hvorfor taskforcen har besluttet også at åbne for landet.
Dermed er følgende lande fra EU’s liste åbne for indrejse til Danmark: Australien, Israel, Japan, New Zealand, Rwanda, Singapore, Sydkorea og Thailand. Udenrigsministeriets rejsevejledning fra Rwanda ændres til gul, da Rwanda ikke har betydelige indrejserestriktioner for danske rejsende. Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger for de øvrige lande på EU’s liste er dog fortsat orange på grund af betydelige indrejserestriktioner.
Smittesituationen i Storbritannien følges nøje i forhold til spredningen af bekymringsvarianten B.1.617.2, den såkaldte indiske variant, som nu er blevet den dominerende variant blandt de sekventerede tilfælde i Storbritannien.
Nemmere at indrejse for færdigvaccinerede fra OECD-landene
Med virkning fra lørdag den 5. juni 2021 kl. 16 sidestilles færdigvaccinerede fra OECD-lande, herunder Storbritannien og USA, og færdigvaccinerede fra ”gule” tredjelande, med færdigvaccinerede fra EU- og Schengenlande. Det vil sige, at de kan indrejse, hvis de kan dokumentere, at de er færdigvaccineret med en EMA-godkendt vaccine, og at der er gået 14 dage siden sidste stik. De vil være undtaget bl.a. fra krav om anerkendelsesværdigt formål og test- og isolationskrav. Dette gælder også i forhold til børn, gravide og ammende, der rejser med en færdigvaccineret tredjelandsborger, som således undtages fra krav om isolation, men ikke test. Det gælder dog ikke, hvis indrejse sker fra ”røde” lande.
Ny hjemmeside for udenlandske turister lanceret
En helt ny hjemmeside er netop gået i luften - covidtravelrules.dk – som skal sikre at turister og rejsende til Danmark løbende kan holde sig opdateret om, hvilke testkrav, regler og retningslinjer, der gælder ved indrejse og ophold i Danmark. Hjemmesiden er på engelsk.
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Du kan læse mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark
Har du yderligere spørgsmål?
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller +45 33921112.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline på +45 70206044 (åbningstider på coronasmitte.dk)
- Spørgsmål om coronavirus, vaccination og anvendelse af coronapas rettes til myndighedernes fælles coronahotline på +45 70200233 (alle dage kl. 6-24)
- Spørgsmål om den nye coronapas app herunder teknisk support rettes til sundhed.dk på +45 32420303 (alle dage kl. 7-22).
- Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn6.6.2025 14:10:44 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 10. juni kl. 17.15
Dansk eksport i april 20256.6.2025 11:02:35 CEST | Pressemeddelelse
I april 2025 steg Danmarks samlede eksport 4,1 pct. i forhold til marts. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,9 pct.
Udenrigsministeren præsenterer ny handlingsplan for økonomisk diplomati2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet vil tilbyde mere geopolitisk rådgivning og hjælpe danske virksomheder med at gøre sig gældende på markeder udover USA, Kina, Tyskland mv., som Danmark allerede har meget samhandel med.
Udenrigsministeren rejser til Italien29.5.2025 11:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. til 30. maj rejser Lars Løkke Rasmussen på sit første besøg til Italien som udenrigsminister. Han skal både besøge Milano og Rom.
Udenrigsministeren drøfter styrket samarbejde med Indiens udenrigsminister i en afgørende tid21.5.2025 14:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren tager i dag imod den indiske udenrigsminister i København for at drøfte et styrket bilateralt samarbejde i en tid, der binder Danmark og Indien tættere sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum