Endnu et dambrug ved Holsted smittet med fiskesygdom
I weekenden blev der erklæret udbrud af fiskesygdommen IHN i et dambrug ved Holsted i Vejen Kommune, og nu er endnu et dambrug ved Holsted ramt af sygdommen. Det er det fjerde udbrud i Danmark inden for kort tid.
- To dambrug tæt ved hinanden er nu smittet med IHN. Det er en ulykkelig situation, og vi gør hvad vi kan for et hindre yderligere smittespredning. Der er restriktioner for virksomheder og lystfiskere i zonerne omkring de smittede dambrug, og vi er i gang med at spore deres kontakter, siger souschef i Fødevarestyrelsen Tim Petersen.
Restriktioner for lystfiskere
Det seneste og fjerde udbrud af IHN kommer i et dambrug ved Holsted, der ligger i den restriktionszone, der er oprettet i området omkring weekendens udbrud. Fødevarestyrelsen er i gang med at undersøge, hvordan smitten er opstået. Det senest ramte dambrug producerer regnbueørreder, og dambruget producerer cirka 90.000 kilo fisk om året. Virksomheden er under offentligt tilsyn, og der må ikke flyttes fisk, produkter eller udstyr til eller fra dambruget. Desuden er der særlige restriktioner i åer og vandløb i restriktionszonen omkring de to smittede dambrug ved Holsted. Andre dambrug i zonen er kommet under offentligt tilsyn, og lystfiskere skal blandt andet desinficere deres udstyr efter brug, hvis de fisker i zonen.
Offentligt tilsyn
For at begrænse smittespredningen sporer Fødevarestyrelsen kontakter til de smittede, danske dambrug, herunder de forsendelser af fisk, der er sendt til og fra dambrugene. Eventuelle andre dambrug i Danmark, der har haft smittefarlig kontakt til dambrugene, bliver sat under offentligt tilsyn, til de er undersøgt for IHN.
Kan ramme eksporten
Fiskesygdommen IHN er dødelig for fisk, men smitter ikke til mennesker. Udbruddet af sygdommen i et dambrug med ørreder i Stouby ved Vejle var første gang, der blev konstateret smitte med IHN i Danmark nogensinde. Udbruddene kan få alvorlige konsekvenser for dambrugserhvervet i Danmark og give anledning til, at eksportmarkeder og samhandelslande vil begrænse handel med levende fisk og fiskeprodukter fra Danmark i en periode.
Restriktioner i området
Kontakter
Fødevarestyrelsens pressetelefon
Tlf:2284 4834presse@fvst.dkInformation om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Hundesnoren skal bruges med omtanke – og kun midlertidigt1.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. juli træder nye regler i kraft for, hvornår og hvordan hundeejere må binde deres hunde. Målet er at sikre bedre dyrevelfærd og undgå, at hunde står bundet i lang tid uden opsyn.
Naturstyrelsen får dispensation fra regler for tilsyn med dyr i naturnationalparker21.6.2025 07:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har søgt dispensation fra §9 i Dyrevelfærdsloven og skal nu tilse studene i naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov på bestandsniveau. Dispensationen er ikke en lempelse, men en præcisering af vilkårene for tilsyn med stude i naturnationalparkerne.
Nu skal mange hunderacer tjekkes af dyrlægen inden parring3.6.2025 11:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler skal forebygge arvelige lidelser blandt hunde og beskytte tæverne mod for tidlig parring og mange hvalpekuld.
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum