Guldborgsund Kommune giver økonomisk støtte til borgere og virksomheder med langsomt internet

Muligheden for at få støtte fra statens bredbåndspulje bliver større, hvis man som ansøger også kan få tilskud fra kommunen. Derfor har Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune besluttet at give et tilskud på op til 2.000 kroner pr. bolig, sommerhus eller virksomhed, der kommer i betragtning til de statslige puljemidler. Det besluttede udvalget på mødet i tirsdags og afsatte en million kroner til medfinansieringen i 2021.
”Vi er heldigvis meget langt med udrulningen af hurtigt internet i Guldborgsund, fordi vi som kommune har lavet en særlig indsats på området i en årrække. Det betyder, at en lang række leverandører har kunnet se muligheder i at etablere sig i Guldborgsund. Men der er fortsat adresser, som ikke kan få en hurtig forbindelse på almindelige markedsvilkår, og de skal have hjælp. Vi har sagt det i årevis, og coronapandemien har kun bekræftet det. God internetforbindelse er kritisk infrastruktur, og det skal alle have adgang til,” siger borgmester John Brædder.
Kommunerne må ikke selv sikre hurtigt internet til borgerne. I stedet afsatte byrådet 24 millioner kroner tilbage i 2016 til et brobygningsarbejde, der skulle gøre det nemt at etablere udrulningsprojekter. I den forbindelse ansatte kommunen også en bredbåndskonsulent, der fungerer som bindeled mellem borgere og private leverandører. Indsatsen har betydet en langt mere omfattende udrulning af hurtige forbindelser – også i landdistrikterne – end man har set andre steder i landet.
Der er dog fortsat både private og virksomheder, som døjer med en langsom forbindelse, og som ikke er interessante for kommercielle udbydere, da løsningen ville være for dyr at etablere.
Med finansloven fra december 2020 blev der afsat 100 millioner kroner til at styrke bredbåndsforbindelserne i hele Danmark gennem statens bredbåndspulje. Kommunerne har i den forbindelse fået mulighed for at medfinansiere de projekter, der får støtte fra puljen, og medfinansieringen vil øge borger- og virksomhedsgruppers mulighed for at komme i betragtning til puljemidlerne.
Med beslutningen i Økonomiudvalget håber John Brædder derfor, at flere fra Guldborgsund kan få støtte til hurtigere internet. Pengene til medfinansieringen tages fra de midler, som byrådet afsatte i 2016 til brobygningsarbejdet.
”Vi håber, at vi med medfinansieringen kan få de sidste ombord, så også de mest udsatte adresser kan få en hurtig forbindelse. Bredbåndspuljen har været en noget træg størrelse i de senere år, og det er også derfor, vi er gået vores egne veje. Nu har den fået et løft og en fornyet ramme, og forhåbentlig bliver det dermed muligt og attraktivt for vores borgere, sommerhusejere og virksomheder at søge og få hjælp til en god forbindelse,” siger John Brædder.
Borgere eller virksomheder, som ønsker hjælp til ansøgning eller andre muligheder for hurtigt internet, kan læse mere på guldborgsund.dk/bredbaand. Her finder man også kontaktoplysninger på kommunens bredbåndskonsulent.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Johanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Unik mulighed for landbrug på Lolland-Falster: Få styr på CO2-udledningen10.7.2025 09:42:54 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund kommuner er indgået i et samarbejde med VKST, Agrovi, AgriAdvice, SEGES Innovation, samt Lollands Bank, Møns Bank og Nordea om en kampagne, der har til formål at udbrede brugen af klimaregnskaber i landbruget på Lolland og Falster.
Sådan stiller man op til byrådet i Guldborgsund Kommune7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget den 18. november 2025 nærmer sig. Overvejer man at engagere sig politisk, skal man forberede sig nu, da det ellers kan være for sent at komme på stemmesedlen.
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum