Nu kommer anbefalingerne, som skal skabe vækst og grønne arbejdspladser på Bornholm
31.5.2021 13:30:00 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Grøn energi skal være fremtidens erhvervsfyrtårn på solskinsøen Bornholm. Sådan lyder det fra det bornholmske vækstteam, der i dag afleverer sine anbefalinger til regeringen. Sammen med Nordsøen er øen med klimaaftalen fra 2020 udpeget som hjemsted for verdens to første grønne energiøer. Som energiø skal Bornholm være med til at dække Danmarks strømforbrug med grøn strøm, og med afsæt i øens unikke muligheder og position foreslår vækstteamet derfor, at der udvikles et nationalt testcenter for grøn energi.
Vækstteamet anbefaler også, at Bornholm får sit eget erhvervs-, videns- og udviklingsmiljø med lokale, nationale og internationale virksomheder. Vækstteamet peger desuden på, at Bornholm kan blive et knudepunkt for offshoremarkedet i Østersøen, og at øen generelt kan få en rolle som en grøn, maritim transporthub for skibsfarten i Østersøen.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Under coronakrisen har den danske samfundsmodel for alvor vist sit værd, hvor vi har samarbejdet på kryds og tværs og sammen skabt nye løsninger, som også gør vores land mere forberedt på fremtiden. Det samme gælder vores syv regionale vækstteam, hvor vi har fået nogle af de folk, som kender deres lokalområde allerbedst, til at hjælpe os med at udvikle de lokale erhvervsstyrker. Vi skal nemlig udnytte, at vores virksomheder kan noget forskelligt i både Nordjylland, på Bornholm og Fyn. Derfor glæder jeg mig meget til at læse hvert enkelt teams anbefalinger, så vi i fællesskab kan sætte gang i den lokale vækst og skabe nye arbejdspladser i hele landet.”
Formanden for det bornholmske vækstteam, Henriette Hallberg Thygesen, executive vice president i A.P. Møller - Mærsk:
”Bornholm er allerede nu 100 pct. selvforsynende med grøn energi, og som energiø kommer Bornholm til at levere grøn strøm - ikke bare til resten af Danmark, men forhåbentlig også til Europa. Med sin unikke position har Bornholm potentialet til at blive et knudepunkt for bæredygtig energiproduktion, hvilket vil bidrage til den grønne omstilling og have væsentlige erhvervspotentialer for øen. Som en forudsætning herfor anbefaler vi desuden, at der gøres en indsats for kompetenceudvikling blandt medarbejdere og digital omstilling i virksomheder.”
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har afsat 500 mio. kr. fra det såkaldte REACT-EU-program til at følge op på anbefalingerne fra de syv regionale vækstteams. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der arbejder for at give danske virksomheder i hele landet de bedste udviklingsmuligheder gennem en lokalt forankret erhvervsfremmeindsats, har ansvar for den konkrete udmøntning af REACT-EU-midlerne.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Presserådgiver Camilla Christensen Weigel, Erhvervsministeriet, tlf. 91 33 70 97 / cachwe@em.dk
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
