
Stort gennembrud inden for automatisering af SEO

Langt de fleste virksomheder kan ikke komme uden om et vist behov for søgemaskineoptimering. Det kan være fuldstændig afgørende for en virksomheds konkurrenceevne, når det gælder om at vinde kampen om kunderne digitalt. Derfor bliver der lagt enorme ressourcer i denne disciplin, som er en tidskrævende proces, der for flere små og mellemstore virksomheder også virker uoverskuelig at skulle varetage selv.
”Der er en million firmaer, som beskæftiger sig med søgemaskineoptimering, og vores mål er at disrupte hele markedet, og det mener vi faktisk, at vi er i stand til”, fortæller Rasmus Gøtzsche Jensen, som er direktør i SETION.
Ambitionerne er høje for virksomheden, som også har lejet sig ind i kontorfællesskabet Visti Unlimited i Odense. Her er de i selskab med andre virksomheder, som ligesom SETION også har ambitioner om at skalere både nationalt og internationalt, hvor potentialet selvsagt er enormt. Første skridt er Danmark. Det næste bliver Tyskland.
Support- og marketingchef Mads Egmose tilføjer: ”Alle, der arbejder med SEO, ved, at det kræver tid og dedikation at forbedre og optimere sin placering på Google. Det særlige ved vores algoritme er, at den gør det muligt for os at automatisere større dele af SEO-processen og herigennem tilbyde optimering af markante SEO-områder til en særdeles konkurrencedygtig pris. Vores løsning er målrettet små og mellemstore virksomheder men er også særdeles brugbar for marketingmanageren i en større virksomhed, som mangler hjælp til de større og tungere SEO-opgaver, der har stor værdi for søgemaskineoptimeringen. Vi adskiller os blandt andet fra mange af vores konkurrenter ved at have fuld gennemsigtighed og ingen bindende abonnementsmodeller.”
”Vi har fået en rigtig god start, hvilket vi naturligvis er rigtig glade for. Nu skal vi lukrere på den gode start og fortsætte derudaf, så vi kan få spredt budskabet. Det er flere års udviklingsarbejde, der nu skal til at bære frugt”, slutter Mads Egmose.
Navnet SETION er inspireret af et NASA-projekt ved navn ”SETI”, som blandt andet handlede om at opdage liv i rummet. Det maskinelle og behandlingen af en stor mængde data, som NASA blandt andet lever af, er grundstenen i forretningen. ”On” er tilføjet, fordi forretningsmodellen bygger på et onlineabonnement, som man kan tænde for, præcis når man vil.
Kontakter
Mads EgmoseSupport- og marketingchef
Tlf:+45 71 74 29 79me@setion.dkRasmus Gøtzsche JensenDirektør
Tlf:+45 25942997rgj@setion.dkBilleder
Links
Information om Setion
Følg pressemeddelelser fra Setion
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.