Højsæsonen for påkørsel af hjorte er over os

Det er ikke kun skolebørn på vej i SFO, der er nye i trafikken i maj. Hjortenes rålam skal stå på egne ben i denne tid, og da de også er nye i trafikken, bliver flere påkørt i maj måned.
Hos forsikringsselskabet Alm. Brand har man hjulpet flere bilister, der har påkørt en hjort eller et andet vildt dyr på de danske landeveje.
”Hvis man som bilist påkører et dyr, kan det give alvorlige skader på personer, dyr og bil. Og her spiller høj fart ikke altid en rolle. Vi ser mange skader med store konsekvenser, der allerede sker ved moderat fart,” siger Brian Wahl Olsen, direktør i Skadespartnerskaber & Forebyggelse hos Alm. Brand.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse påkøres mere end 10.000 hjorte om året i Danmark, og et sammenstød mellem en bil og en hjort kan blive en traumatisk oplevelse og dyr fornøjelse, hvis uheldet er ude.
”De økonomiske omkostninger ved at påkøre en hjort kan hurtigt blive over 20.000 kr. Påkørsel af dyr dækker pris- og selvrisikomæssige konsekvenser, og hvis du har tegnet en kaskoforsikring, dækker den skaderne ved en påkørsel, uanset hvilket dyr du påkører, så det er en god ide at tegne en sådan,” siger Brian Wahl Olsen.
Pas på i ydertimerne
Kører man på veje nær skov eller anden tæt beplantning i døgnets ydertimer, skal man som bilist være særlig opmærksom. Størstedelen af hjortene bliver nemlig påkørt på disse tidspunkter.
”Man skal altid overholde færdselsreglerne og sænke farten, så man kan orientere sig. Men det er især vigtigt, hvis man færdes på landeveje tidlig morgen eller sen aften, da risikoen for påkørsel af hjorte og andre dyr er størst her,” siger Brian Wahl Olsen og fortsætter:
”Vi ser desværre, at dyret lider en voldsom død, også selvom de har kræfter til at stikke af, så det er vigtigt, at man kontakter Dyrenes Vagtcentral, så de kan sende en jæger ud og spore og aflive dyret.”
Den anden højsæson for påkørsler af dyr er i efteråret, når dagene bliver så korte, at dyrene begiver sig ud på vejene, når man kører til og fra arbejde.
Herunder finder du en række gode råd, så du kan undgå sammenstød og få hjælp, hvis uheldet er ude:
Undgå sammenstød med hjorte og andre dyr
- Sænk farten når du kører igennem grønne områder i mørket
- Hold øje med skiltningen
- Vær især opmærksom på veje med tæt bevoksning i rabatten
- Hold øje med lysende øjne i vejkanten
Hvis du har påkørt et dyr
- Aktiver bilens havarilys med det samme
- Hvis der er sket en personskade, ring da efter en ambulance på 112
- Ring til Dyrenes Vagtcentral på 1812, så de kan sende en jæger ud for at spore og aflive dyret
- Kør bilen forsigtigt ind til siden, hvis det er muligt
- Lad dyret ligge. Hvis dyret har kræfter, rejser det sig af sig selv. Store, sårede dyr kan være farlige
- Hvis dyret er dødt, kan du trække det ud i rabatten
Nøgleord
Kontakter
Jacob Bülow HansenSenior Presserådgiver
Tlf:28942740abjcha@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Varsel om årets første skybrud på Sjælland: Forsikringsselskab sender SMS’er til kunder for at forebygge skader i hjemmet7.6.2025 17:25:21 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret varsler risiko for lokale skybrud på Sjælland og Lolland-Falster fra søndag morgen og frem til eftermiddagen. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet.
Skybrudssæson: Sådan undgår du skader på din bolig6.6.2025 08:11:40 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år har været nogle af de vådeste nogensinde målt. Nye tal viser, at skybrud og stormfloder allerede har kostet samfundet milliarder, og fremtidens vejr tegner endnu mere ekstremt.
Alm. Brand advarer: En måneds regn på vej i resten af maj. Kan give skader på din bolig25.5.2025 14:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Alm. Brand advarer nu danskerne om øget risiko for vandskader, når TV2 Vejret varsler mellem 30-50 mm regn resten af maj. Her kommer selskabet med gode råd til, hvad du kan gøre for undgå skader i hjemmet.
Alm. Brand sender 5000 sms’er ud for at advare kunder om skybrud i Nordjylland og vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst21.5.2025 15:47:15 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst og risiko for skybrud i Nordjylland. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer danskerne til at tage deres forholdsregler for at beskytte deres bolig og ejendele.
Alm. Brand advarer: Brug af ukrudtsbrændere kan i værste fald føre til milliondyre skader16.5.2025 09:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordhøjt tørkeindeks får forsikringsselskabet Alm. Brand til at advare om at bruge ukrudtsbrændere, når der er så tørre forhold, som der er i det meste af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum