Aabenraa Kommune er i top 3 over salg af jord

Det er gået godt med salget af jord i Aabenraa Kommune i 2020. Det viser en ny undersøgelse fra Estate Media, som i dag er blevet offentliggjort. Særligt erhvervsjord bliver der solgt meget af, viser undersøgelsen.
- Det er virkelig fantastisk at blive nævnt på en liste som en af bedst sælgende kommuner af erhvervsjord i Danmark, hvor Aabenraa Kommune indtager en tredjeplads. Vi forsøger hele tiden at tilbyde attraktiv erhvervsjord, som er med til at skabe grobund for at kunne fastholde og tiltrække nye virksomheder, siger borgmester Thomas Andresen og fortsætter:
- Derfor hviler vi ikke på laurbærrene, men knokler videre med at udvikle nye attraktive erhvervsområder. Det samme gør sig gældende for private byggegrunde, hvor attraktive parcelhus grunde også er grobund for, at der kan fastholdes og tiltrækkes nye borgere til kommunen, hvilket giver virksomhederne mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
I alt har Aabenraa Kommune solgt 451.555 m2 jord, hvoraf de 421.089 m2 er solgt til erhverv. Det er blandt andet salg til Hummel, SAP og Saint Gobain Distribution Danmark, der er med til at føre Aabenraa Kommune op på listen.
Også i fremtiden er der i Aabenraa Kommune fokus på at udbyde jord til erhvervslivet, hvor der blandt andet bliver byggemodnet nye erhvervsområdet omkring Padborg. Men også private jordkøbere er i fokus.
- Vi vil altid gerne være flere borgere i Aabenraa Kommune, og her ved vi, at attraktive byggegrunde er et kriterium, som potentielle tilflyttere kigger på. Derfor har vi også løbende nye udstykninger på vej, lige som vi har mere langsigtede planer på boligområdet, siger Thomas Andresen og fortsætter:
- I april offentliggjorde vi en handel med Aabenraa Havn, hvor vi overtager området Nord for Kilen, som lige nu er industrihavn i Aabenraa midtby, hvor der i fremtiden kan blive plads til op til 600 boliger samt caféer, restauranter specialbutikker, grønne opholdsarealer, åløb og bassiner til opsamling af regnvand.
Kontakter
Borgmester, Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Kasper Stoof, tlf.: 27 50 70 19; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
Südjütlands Gemeinden wiederholen ihren Erfolg: Beliebte Wohn- und Jobmesse kehrt zurück3.6.2025 10:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Die vier Gemeinden Südjütlands – Haderslev, Sønderborg, Tønder und Aabenraa – öffnen nun bereits zum zweiten Mal in Folge ihre Türen für eine gemeinsame Wohn- und Jobmesse. Die Veranstaltung findet am Freitag, den 19. September, von 12 bis 15 Uhr in der Arena Aabenraa statt.
Christian Schrøder bliver fast sundhedschef i Aabenraa Kommune2.6.2025 14:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter et år som konstitueret sundhedschef er Christian Schrøder nu fastansat i stillingen. Ansættelsesudvalget pegede enstemmigt på ham i et stærkt ansøgerfelt.
Sønderjyske kommuner gentager succesen: Populær bo- og jobmesse vender tilbage21.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fire sønderjyske kommuner – Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder – åbner nu for andet år i træk dørene til en samlet sønderjysk bo- og jobmesse. Arrangementet finder sted fredag 19. september fra kl. 12-15 i Arena Aabenraa.
Lodsejermøder om Grøn Trepart i Aabenraa Kommune trak fulde huse20.5.2025 08:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Med stort fremmøde i både Rødekro og Hellevad blev der sat fokus på lodsejernes rolle og muligheder for frivillig arealomlægning til naturformål som led i Den Grønne Trepart
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum