Grønne hvidevarer er det nye sort

Når en bolig skal sælges, er det vigtigt, at hvidevarerne passer godt ind i boligens helhedsindtryk. Du kan derfor lette boligsalget ved at udvælge de helt rigtige hvidevarer.
Det skriver magasinet WhiteAway Erhverv.
Ifølge ejendomsmæglerkæden Home er det en vigtig lektie for projektudviklerne bag nyopførte byggerier men også boligejere, der gerne vil sælge deres hus eller lejlighed.
Det er vigtigt, at boligen har et godt samlet indtryk lige fra valg af hvidevarer i køkkenet til funktionelle vaskefaciliteter, fremhæver ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen, ansvarlig indehaver af 11 home-butikker i hovedstadsområdet herunder en stor projekt- og udlejningsafdeling:
”Sælger vi en bolig, hvor man har arbejdet dygtigt med valg af hvidevarer i god kvalitet og i et smukt design, er det samtidig med til at understøtte købernes beslutning om at investere i boligen. Det tillægger en stor positiv værdi til boligen, at hvidevarerne passer godt ind,” siger hun til WhiteAway Erhverv.
Lone Bøegh Henriksen fremhæver ligeledes vigtigheden i, at hvidevarerne matcher den prisklasse og det segment, som boligen henvender sig til.
”Desto mere eksklusiv boligen er, desto større forventninger har kunden til, at der også er eksklusive hvidevarer, som stemmer overens med de kvaliteter, boligen i øvrigt har.”
Fokus på bæredygtighed og lavt støjniveau
Ifølge Martin Overgaard Pedersen, salgschef for projektsalg ved WhiteAway Group, har køberne et stigende fokus på hvidevarers bæredygtighed.
”Der er heldigvis en øget bevidsthed om hvidevarers forbrug og holdbarhed, og derfor gør vi altid opmærksom på, hvis der er mulighed for at vælge hvidevarer med en bedre energiklassificering.”
Desuden efterspørger boligkøberne støjsvage hvidevarer, fordi mange boliger i dag indrettes med åbne køkken-alrum.
”Generelt forventer folk, at der er gode og funktionelle hvidevarer i deres bolig, så hverdagen forløber ukompliceret. De fleste har travle liv og har derfor et ønske om, at deres hvidevarer fungerer uden problemer og på den måde gør deres liv nemmere,” afslutter Lone Bøegh Henriksen fra Home.
FAKTA: Regler om overtagelse af hvidevarer
Når en ’brugt’ bolig skifter ejer gælder det, at medfølgende hårde hvidevarer skal afleveres i gældfri og brugbar stand. Altså skal alle hårde hvidevarer være funktionsdygtige på overtagelsesdagen / dispositionsdagen.
Det fremgår af salgsopstillingen, hvilke hårde hvidevarer der medfølger i handlen.
Du skal være opmærksom på, at der kan være hårde hvidevarer på ejendommen, som ikke medfølger.
Kilde: Home
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenPresseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
'Grøn bølge' på boligmarkedet i maj4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief fra Home og Danske Bank viser fremgang i fremvisninger, handler og priser sammenlignet med maj sidste år
Nu starter udlejning af 160 lejligheder i Postbyen21.5.2025 07:25:09 CEST | Pressemeddelelse
København: De første lejligheder er allerede reserveret efter få dage i markedet, oplyser Home-mægleren, der står for udlejningen for Danica Ejendomme
Odense: Privat P-plads solgt på rekordfart13.5.2025 07:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Parkeringsplads under TBT Tower i Odense C, er solgt til én af flere interesserede købere, oplyser Home. Se prisen her
Boligkøbere bruger flere penge på deres nye hjem7.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning på næsten 50.000 kr. – flere bruger mellem 100.000 og 250.000 kr. Vi bygger 'rede' i usikre tider
home Boligbrief for april5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomisk usikkerhed og påsken fyldte på boligmarkedet i april - se ogsåp regionale tal
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum