Klimarådet er i fuld sving

Efter Klimarådets første møde den 28. april har formandskabet med formand Louise Mehnke og de to næstformænd, Mie Stattau og Bettina Bové allerede været på deres første tur i kommunen for at høre om gode klimaløsninger og invitere til samarbejde.
”Vi står med en kæmpe opgave, som kalder på alt den kreativitet og samarbejde, vi kan mønstre i kommunen. Derfor er jeg også glad for, at vi nu er i fuld sving, og at det første møde med hele Klimarådet var fyldt med energi og vilje til samarbejde”, siger Louise Mehnke og fortsætter:
”Mandag tog vi så på vores første ekskursion og besøgte tre af de steder, hvor man allerede gør en bemærkelsesværdig indsats til gavn for klimaet - samtidig med at de oven i købet forbedrer deres driftsøkonomi. De eksempler viser for mig tydeligt, at vi kan komme langt ved blot at lære af hinandens erfaringer”.
De tre steder er:
- Bofællesskabet Bakken i Humlebæk, hvor man for to år siden har installeret et stort jordvarmeanlæg, som forsyner alle 27 boliger med grøn varme, og man planlægger at etablere grøn elforsyning, formentlig solceller.
- Nivaagaards Malerisamling, hvor et omfattende klimarenoveringsprojekt er i gang – bl.a. med input fra kommunens tilbud om energitjek.
- Norfors, hvor formandskabet drøftede fremtidens varmeforsyning og affaldssortering.
Læs mere om kommunens klimaindsats på www.fredensborg.dk/klima og om Klimarådet på https://www.fredensborg.dk/politik/raad-og-andre-udvalg/klimaraadet Her kan du også følge med i dagsordener og referater fra rådets møder.
Kontakter
Formand Louise Mehnke (A) tlf. 51 23 22 51
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier16.5.2025 15:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum