Foreningen Gabriel

Pinsenyhed: Kom indenfor i kristendommen - otte minutter* om ugen er nok!

Del
Ny bogudgivelse fredag d. 21. maj 2021:

Er du som de fleste danskere, har du sandsynligvis solide huller i din kristne børnelærdom og har en gang imellem svært ved at svare, når fx børn eller børnebørn spørger om, hvad det egentlig var, der foregik i pinsen, hvad lam har med påske at gøre, og hvorfor vi mon holder advent.

Nu er der hjælp på vej: "GABRIEL - velkommen indenfor i kristendommen" er ikke blot en bogudgivelse, men en brugervenlig maggiterning af kristendom, der på jordnær vis pakker alle de vigtigste kristne dogmer ud i et letforståeligt og hverdagsnært sprog. Med ét opslag for hver af årets 52 uger, en kombination af korte tekster og sanselige, farverige og detaljemættede illustrationer af den garvede bladtegner Bob Katznelson, bliver læseren klædt på til at forstå den grundlæggende viden om de kristne fortællinger, som alt for mange af os blev snydt for i folkeskolen - eller bare ikke forstod.

Sognepræst Kristian Gylling fra Hvedstrup ved Roskilde har skabt GABRIEL-universet, der udover bogen også består af en app og faste livestreamings på facebook. Hans mål er at formidle kristendommen på en måde, så alle kan forstå:

"Jeg vil klæde danskerne på til at kaste sig ud i diskussioner om den kristne verdens kultur og trosgrundlag. Jeg vil sætte forældre i stand til at forklare deres børn den reelle vigtighed af, hvorfor vi holder advent, fejrer juleaften, har juletræ, giver gaver og meget, meget mere. Jeg vil sørge for, at med GABRIEL i baghånden kan enhver tage aktivt del i det kristne fællesskab. Juleaftener, påskesøndage og begravelser bliver aldrig mere det samme, når man kender og forstår betydningen", siger han.

22-årige Anton Thomsen er en af dem, der har nydt godt af Kristian Gyllings letforståelige formidling af kristendommen, der begyndte, da han som 15-årig mødte op til sin konfirmationsforberedelse:

"Jeg skulle faktisk ikke konfirmeres, for jeg anså hele troen og kirken som uoprigtig, irrationel og håbløst forældet. Jeg gik derfor til kirke med en del vrede og aggressivitet. På trods af det blev jeg modtaget med åbne arme. For den tro, Kristian lærer sine konfirmander og videregiver i denne bog, er ligetil: Han tager udgangspunkt i vores levede liv og de oplevelser, der er så grundlæggende, at hver eneste fjorten- eller firsårige er med," siger han, der i dag stadig finder stor glæde i at diskutere de tanker og den tro, han nu deler med sin sognepræst.

Også skuespiller Bodil Jørgensen, der har skrevet bogens bagsidetekst, er begejstret:

"Jeg beder ofte om at få øjne, der kan se det, jeg ikke forstår. Og så ser jeg, i glimt, og så forstår jeg en anelse mere. Med denne bog i hånden får du en fin håndsrækning til at forstå lidt mere. Måske kun i glimt. Men lidt mere".

* Det tager i gennemsnit cirka otte minutter at læse hvert af de 52 ugentlige opslag.

Bonusinfo:

Englen Gabriel er en af de prominente figurer i Bibelens beretninger. Han bringer budskaber fra Gud til mennesker. Det var fx Gabriel, der bragte det gode budskab om Jesu fødsel til Maria.

GABRIEL

Velkommen indenfor i kristendommen

Af sognepræst Kristian Gylling

120 sider, rigt illustreret af tegner Bob Katznelson

ISBN: 978-87-972997-0-8

Vedhæftet: Illustrationer i hires, opslag og forslag til billedtekster

Forslag til billedtekster & praktisk info:

Jul - nr. 17:

Af død opstår nyt liv. Se bare, hvordan kartoflen, der lægges i jorden, dør for at skabe nyt liv.

Påske - nr. 5:

Bevidstheden om, at vi skal dø - og ikke leve evigt - sætter vores liv i stort perspektiv.

Pinse - nr. 25:

Som et lyn fra en klar himmel blev kirken født i pinsen.

FN's 17 verdensmål - nr. 11:

Byer og lokalsamfund skal være frugtbare steder, hvor alle kan finde en lykkelig plads.

Bogreception:

Fredag d. 21. maj kl. 14-16

Restaurant Vandvid

Ben Websters Vej 3

2450 København SV

Ønsker I at modtage et fysisk eksemplar af bogen, kontakt da:

Foreningen GABRIEL

v/ sognepræst Kristian Gylling

Hvedstrup Præstegård

Hvedstrupvej 46

4000 Roskilde

Tlf. 26732300

Ønsker I at modtage hele bogen som pdf, kontakt da:

kr.gylling@gmail.com

 

Kontakter

Sognepræst og forfatter Kristian Gylling, tlf. 2673 2300 / mail kr.gylling@gmail.com
Tidl. konfirmand, sognebarn og debatpartner Anton Thomsen, tlf. 2910 3346 / mail zappaens@gmail.com

Vedhæftede filer

Information om Foreningen Gabriel

Foreningen Gabriel



26 73 23 00
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye