AN-TV overdrager ejerskab til Stofa og sikrer stor tv-rabat til 30.000 nordjyder i 3 år
12.5.2021 07:30:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

I mere end 25 år har Aalborg Nørresundby Kabel-TV (AN-TV) og Stofa samarbejdet om at levere gode, billige og populære tv-pakker til medlemmerne. Men i de senere år har foreningens rolle været udfordret.
- Vi oplever en stærk øget konkurrence på tv-markedet, og vi må erkende, at vi ikke længere har de fornødne muskler til at sikre konkurrencedygtige priser til vores medlemmer. De muskler har vores mangeårige samarbejdspartner Stofa, som med aftalen også har indvilliget i at give en betydelig rabat til alle vores tv-kunder, siger AN-TV’s formand, Jakob K. Svendsen.
30.000 nordjyder får rabat på 37,50 kroner i 3 år
Med aftalen følger en række fordele for foreningsmedlemmer, som blandt andet kan se frem til et betydeligt prisfald på tv i en tid, hvor det konkurrenceprægede tv-marked presser priserne opad. Alle medlemmer vil således få en månedlig rabat på deres tv-pakke på 37,50 kroner i de næste tre år.
- Vi glæder os selvfølgelig over aftalen med AN-TV og ser frem til at forsætte med at levere både tv og internet til medlemmerne. For medlemmerne betyder overdragelsen ikke andet, end at de fra deres næste regning vil kunne se, at rabatten på deres tv-pakke fremgår med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2021. Ellers fortsætter alt, som det plejer, forklarer Jesper Kjelgaard, salgsdirektør i Norlys Digital.
Medlemmer, som er omfattet af overdragelsen, får direkte besked fra Stofa.
Foreningen består
Fremtiden for AN-TV er endnu ikke helt på plads, men foreningen består og skal nu gentænke dens formål. Ud over en rabat til medlemmerne modtager foreningen også et kontantbeløb i forbindelse med aftalen.
For yderligere information:
Jesper Kjelgaard, salgsdirektør i Norlys Digital, tlf. 2528 9020
Jakob K. Svendsen, formand i AN-TV, tlf. 2810 6718
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

