Danske Commodities og ISS Danmark uddeler måltider til udsatte borgere
12.5.2021 10:49:42 CEST | ISS Danmark | Pressemeddelelse

De næste tre uger vil Danske Commodities og ISS Danmark sørge for at levere ca. 30 måltider om dagen til Kirkens Korshærs brugere, så de får et nærende og sundt måltid til aftensmad.
Kirkens Korshærs varmestue og køkken på Nørre Allé i Aarhus har siden midten af april været lukket ned på grund af ombygning og flytning til nye lokaler ved Godsbanen, og derfor har det lokale erhvervsliv støttet op om at levere sunde måltider til Kirkens Korshærs brugere, indtil det nye køkken tages i brug i slutningen af maj.
”Vi er superglade for den store støtte, der har været i det lokale erhvervsliv, til at hjælpe os i denne lidt specielle situation, hvor vores køkken har været lukket ned på grund af ombygning. Det betyder meget for vores brugeres sundhed, at de får et godt og sundt måltid, og det er også godt for fællesskabet at spise et godt måltid sammen,” siger Niels Bjørnø, leder for Kirkens Korshær i Aarhus.
Hos ISS Danmark og Danske Commodities er der kun glæde over at kunne hjælpe udsatte borgere med at få et sundt måltid til aftensmad.
”Vi er rigtig glade for at kunne være med til at hjælpe nogle af byens mest udsatte borgere med et nærende og sundt måltid. Vi laver i forvejen mad i vores kantine til Danske Commodities’ medarbejdere, og derfor er det meget nemt at lave lidt ekstra mad til de udsatte borgere, så de også er sikret et varmt måltid, selvom deres værested er lukket for en periode,” siger Vivi Pagh, kundechef i ISS Danmark.
”I Danske Commodities ønsker vi at støtte op om vores lokalmiljø og gøre en forskel i Aarhus. Vi er stolte af at kunne være med til at tage et socialt ansvar og hjælpe hjemløse med at få et godt måltid mad,” siger Rikke Toudahl Hansen, Sustainability Specialist i Danske Commodities.
Uddelingen af maden er for de daglige brugere af Kirkens Korshærs varmestue, og ISS Danmark og Danske Commodities regner med at uddele ca. 30 måltider, men kan skalere op og ned alt efter behov. Serveringen bliver naturligvis uddelt, så det lever op til myndighedernes retningslinjer.
Udover Danske Commodities og ISS Danmark bidrager Bilka, Danske Bank og Kuehne&Nagel også med frokostkuverter fra deres kantiner.
Kontakter
Daniel KirchhoffHead of Communication
Tlf:22472860daniel.kirchhoff@dk.issworld.comBilleder
Information om ISS Danmark
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS lancerer største brandingkampagne nogensinde6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af ISS’ 125-års jubilæum lancerer servicekoncernen sin største nationale brandingkampagne til dato. Kampagnen ’Gør en god arbejdsplads bedre’ har til formål at øge kendskabet til ISS blandt danskerne og styrke ISS’ position som attraktiv samarbejdspartner og arbejdsplads.
ISS vinder Statens Facility Management 20269.4.2026 12:25:10 CEST | Pressemeddelelse
ISS har vundet ‘Statens Facility Management 2026’. En ny aftale med Bygningsstyrelsen, hvor servicekoncernen fra 1. oktober 2026 fortsat skal levere facility services til godt 50 offentlige institutioner landet over. Aftalen, som løber i 55 måneder, er den største i ISS’ danske forretning og har en årlig omsætning på over 300 millioner kroner.
ISS kårer årets medarbejder: Menchita er med til at sikre patientsikkerheden på Hvidovre Hospital13.3.2026 13:25:15 CET | Pressemeddelelse
Serviceassistent Menchita Svarter, der til dagligt gør rent på intensivafdelingen på Hvidovre Hospital, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6.000 ansatte i Danmark. Det er Menchitas tårnhøje faglighed, engagement og overblik, der har gjort hende til en vigtig del af hospitalets arbejde med at sikre patientsikkerheden.
Nyt samarbejde mellem ISS og skolen TEC løfter rengøringsfaget22.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
ISS og erhvervsskolen TEC har sammen udviklet et nyt forløb, der skal løfte fagligheden inden for rengøringsfaget yderligere. Samarbejdet giver ISS’s medarbejdere en reel opkvalificering af deres kompetencer og papir på deres kvalifikationer. Det er ikke kun en styrke for den enkelte, men skaber også værdi for ISS og kan samtidig være med til at løse udfordringen med mangel på faglært arbejdskraft i Danmark.
TRE ÅRTIERS PARTNESKAB FORTSÆTTER - ISS FORLÆNGER AFTALE MED GRUNDFOS4.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS har netop genvundet og forlænget en 5-årig kontrakt med pumpe- og vandløsningsvirksomheden Grundfos, der omfatter cleaning og outdoor service. Med aftalen øges ambitioner og fokus på digitalisering og innovative løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

