Nu er der endnu mere hjælp på vej til SMV’ernes digitale omstilling
11.5.2021 09:01:21 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
SMV’er i Danmark har vist, at de er klar til den digitale omstilling. Ved ansøgningsrunden i SMV:Digital i april var mere end 2000 virksomheder i kø, da puljen åbnede. Derfor åbner SMV:Digital allerede igen, så flere SMV’er kan få støtte til den digitale omstilling og e-handel.
Der åbnes for ansøgninger den 26. maj kl. 9.00, hvor SMV’er kan søge om tilskud på 100.000 kr. til rådgivning inden for automatisering, digita-lisering og udvikling af e-handel. Der er i alt 23,5 mio. kr. i puljen. Heraf er 3,5 mio. kr. reserveret til digitale projekter, som forventes at have tydelige grønne effekter. Som noget nyt vil der være åben for ansøgninger både den 26. og 27. maj, hvorefter kvalificerede ansøgninger vil blive behandlet i tilfældig rækkefølge.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”SMV’erne viser en vilje til at digitalisere deres forretning. Men der er også et behov for hjælp til fx at implementere nye teknologier i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab med erhvervslivet skaber grobund for den digitale omstilling, som kan være en svær størrelse for især de mange SMV’er rundt om i landet. Jeg er glad for, at vi hurtigt igen kan åbne for nye ansøgninger til SMV:Digital, så vi netop kan få endnu flere SMV’er med ombord, fordi vi kan se, at det gavner virksomheder og medarbejdere og skaber vækst. Det er vigtigt, så den enkelte virksomhed kan tage det næste skridt mod en mere digitaliseret forretning for på denne måde at styrke produktiviteten og omsætningen.”
Læs mere på www.smvdigital.dk
Fakta om SMV:Digital
• SMV:Digital er et landsdækkende program, der skal understøtte, at flere små og mellemstore virksomheder foretager investeringer i au-tomatisering, digitalisering og e-handel.
• Siden efteråret 2018 har SMV:Digital givet støtte til digitale projekter i mere end 1.600 SMV’er i hele Danmark. Fra 2020 har SMV:Digital fået et styrket grønt fokus.
• Den nye pulje på 23,5 mio. kr. vil sætte gang i 235 digitale projekter rundt om i hele landet.
• Alle der har søgt i april 2021 vil få svar inden, der åbnes for ansøgninger i maj.
Kontakter
Tina Buhl Pretzmann, presserådgiver Erhvervsministeriet, tlf: 91 33 70 17, tibupr@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
